Fiskere, forskere og Dyrenes Beskyttelse går for første gang sammen om at undersøge dyrevelfærd i fiskeriet. Forskningsprojektet skal se på, hvordan milliarder af fisk dør i forbindelse med trawlfiskeri med det mål for øje at udvikle mere humane fangstmetoder. Sammen med andre forskere står DTU Aqua for de indledende undersøgelser af fiskenes tilstand efter fangst.
Sammen med et stigende fokus på dyrevelfærd blandt produktionsdyr som svin, køer og høns er der de seneste år også kommet et fokus på, hvordan de milliarder af fisk, vi fanger til blandt andet spisebordet, egentlig kommer af dage, og om de lider. Her er det såkaldte pelagiske fiskeri kommet i søgelyset fra dyreværnsorganisationer.
Pelagisk fiskeri er fiskeri efter fiskearter, som bevæger sig i stimer i de frie vandmasser, og det omfatter blandt andet arter som sild, makrel, tobis og brisling. I dette projekt fokuserer man på velfærd for sild fra Nordsøen.
Det er Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) og Dyrenes Beskyttelse, der for første gang nogensinde er gået sammen om en undersøgelse af denne art med fokus på dyrevelfærd i fiskeriet. Forskere fra DTU Aqua, Sveriges Landbrugsuniversitet og Teknologisk Institut skal foretage undersøgelserne.
Læs pressemeddelelsen udsendt fra Dyrenes Beskyttelse
Seniorforsker på DTU Aqua, Jane Behrens, deltager i forskningsprojektet i sin egenskab af fiskefysiolog. Det vil sige, at Jane Behrens er ekspert i at undersøge, hvordan fiskens fysiologi påvirkes af stressfaktorer i det omgivende miljø. Hun skal derfor i projektet stå for at undersøge blodprøver fra sildene for stressmarkører forårsaget af fangstprocessen.
Derudover skal Jane Behrens i samarbejde med Teknologisk Institut og Institut for Klinisk Veterinærmedicin, Københavns Universitet, tage røntgenbilleder af sild for at se, om fangstprocessen forårsager frakturer på fiskenes rygrad.
"Kun ved at undersøge og forstå effekten af fangstprocessen på fisken, og hvor i fangstprocessen eventuelle skader på fisken sker, kan vi arbejde videre hen mod at udvikle mere skånsomme fangstmetoder", siger Jane Behrens.
Disse undersøgelser udgør den indledende fase af projektet. Når forskerne får resultaterne og begynder at kende rejsen for silden, fra den fanges frisk i havet, og til den ligger død ombord på skibet, og hvilke skader fiskene får hvornår, kan de begynde at udvikle mere humane metoder til fangst i samarbejde med projektets parter.
Jane Behrens understreger, at målet med forskningsprojektet mellem de forskellige parter netop er at arbejde målrettet på at skabe bedre dyrevelfærd for fisk under fiskeriet – ikke at stoppe fiskeri.
"Fisk er en helt central og uundværlig fødekilde på verdensplan. Det er ikke en mulig vej at gå at stoppe fiskeri. Men vi håber på baggrund af resultater fra dette nye projekt at kunne udvikle nye mere skånsomme fangstredskaber og fangstmetoder til fiskerne", siger Jane Behrens.
Danske fisketrawlere fanger hvert år ca. 30 milliarder stimefisk, som lever i de frie vandmasse – de såkaldte pelagiske fisk. Men ingen ved, hvordan fisk som sild og makrel rent faktisk dør i processen.
Det nye fokus på fiskevelfærd
Bevæggrunden for Dyrenes Beskyttelse for at ville dette forskningsprojekt er naturligvis at gøre en indsats for bedre dyrevelfærd nu også blandt fisk.
"Fisk er sansende dyr og fortjener at blive aflivet på en ordentlig måde. Det, har vi en formodning om, ikke sker i dag, og da det pelagiske fiskeri fanger så utroligt mange fisk hvert år, er det dyrevelfærdsmæssige potentiale enormt", siger Nicolaj Lindeborgh, biolog og konsulent for fisk og fiskevelfærd hos Dyrenes Beskyttelse i pressemeddelelsen.
Dyrenes Beskyttelse peger på, at det er problematisk set ud fra et fiskevelfærdsperspektiv, at undersøgelser viser, at forskellen på, hvor mange fisk der allerede er døde, når de pumpes op på fiskerfartøjet er fra 0-100 %. Med andre ord, at mange fisk kan være i live i alt for lang tid i forhold til, hvad der er hensigtsmæssigt ud fra et dyrevelfærdsperspektiv.
DPPO støtter det synspunkt med udtalelsen i pressemeddelelsen: ”Det er vigtigt for os som fødevareproducenter, at vi optimerer dyrevelfærden i vores produktion. Det skylder vi både naturen og forbrugeren.”
For DPPO er undersøgelsen af pelagisk fiskeri i lyset af dyrevelfærd en ny, men naturlig vej:
"Et nyt fokus på dyrevelfærd er en naturlig fortsættelse af vores strategiske arbejde for et bedre og mere skånsomt fiskeri", siger direktør i DPPO Esben Sverdrup-Jensen i pressemeddelelsen.
Med det henviser Esben Sverdrup-Jensen til, at ifølge DPPO har fiskere og organisationen længe arbejdet for at sikre en langsigtet bæredygtig forvaltning af fiskeressourcerne gennem f.eks. reduktion af klimapåvirkningen fra fiskeri og beskyttelse af havpattedyr.
Forskerne fra Sveriges Landbrugsuniversitet, DTU Aqua og Teknologisk Institut skal undersøge sild under togter med DPPO’s trawlere i Nordsøen, hvor fiskene lever i store stimer midt i vandsøjlen på åbent hav. Det første forskerhold stikker til søs allerede denne sommer for at undersøge fiskenes tilstand, når de bliver hevet op, og herefter undersøge, hvordan og hvor hurtigt fiskene dør ombord.
"DTU Aqua har en lang og god tradition for samarbejde med fiskere og deres interesseorganisationer i mange af vores forskningsprojekter, og selvfølgelig også med andre forskningsinstitutioner – dette vil vi fortsætte her og får derudover en ny samarbejdspartner i Dyrenes Beskyttelse. Med denne sammensætning af projektdeltagere med forskellige ekspertiser og erfaringer er min klare forventning, at vi sammen kan finde ud af, hvilke tiltag der skal til for at øge dyrevelfærden i det pelagiske fiskeri", siger Jane Behrens.
Jane Behrens er i dag i Hirtshals sammen med DPPO og Dyrenes Beskyttelse til presseevent om projektet på en fiskeritrawler.