En ny doktorafhandling tager os med ud på det åbne hav for at forstå, hvad der styrer fiskelarvers opvækstmuligheder. Disse spiller en stor rolle for fremtidens fiskerimuligheder.
Den første juli 2016 stiler seniorforsker Peter Munk, DTU Aqua mod den højeste akademiske udmærkelse inden for ingeniør- og teknisk-naturvidenskabelig forskning, når han forsvarer sin doktorafhandling for at opnå en doktorgrad i teknisk videnskab: Dr.techn.
I sin afhandling har seniorforsker Peter Munk fra DTU Aqua samlet 35 års forskning i, hvad der bestemmer fiskelarvers opvækstmuligheder. Det er viden om økologiske sammenhænge, som blandt andet er nødvendig, når man skal vurdere og forstå fiskebestandenes udvikling og fremtid.
Tidligt i sin karriere erkendte Peter Munk, at de fysiske forhold i havet spiller en afgørende rolle for fiskelarvernes start på livet. Især de hydrografiske fronter i vandet, hvor for eksempel varmt vand møder koldt vand, eller ferskvand møder saltvand, bliver brugt som gydeområder af fisk og er vigtige opvækstområder for fiskelarver. Ændrer forholdene sig ved disse fronter, kan det få store konsekvenser for fiskebestandene, fordi der så måske ikke længere er den rette føde i de rette mængder eller de fysiske forhold, som larverne behøver for at trives.
Peter Munk forskning har været tværgående. Han har studeret larverne på individniveau i laboratoriet, hvor det er muligt at styre turbulens- og lysforhold og hvor meget føde der er tilgængeligt, og han har på togter i de naturlige omgivelser undersøgt fiskelarvers opvækst på tværs af arter, fysiske betingelser og klimazoner.
Ud over ledelse af togter i Nordsøen og ved Grønland, var Peter Munk forrige år leder af Dansk Åleekspedition 2014 med Danmarks største havforskningsskib, Dana. Denne ekspedition var i Sargassohavet for at undersøge om ændringer i ålens gyde- og opvækst-områder er medvirkende årsag til, at den europæiske ål er i voldsom tilbagegang.
Hvor og hvornår
Titel: Larval fish ecology – adaptations and physical linkages
Hvornår: Forsvarer fredag den 1. Juli kl. 14-18, DTU, Anker Engelundsvej1, bygning 101A, 1. sal, mødelokale 1, 2800 Kgs. Lyngby
Alle er velkomne til at overvære forsvarshandlingen.
Opponenter:
Professor Audrey Geffen, Department of Biology, University of Bergen, Norge
Dr Michael Sinclair, Bedford Institute of Oceanography, Dartmouth, Nova Scotia
Begge opponenter er udpeget af DTU og har indgået i bedømmelsesudvalget sammen med formanden for udvalget, ligeledes udpeget af DTU, Professor Henrik Gislason, DTU Aqua.
Marine fisk gyder tusindvis af små æg, og de udklækkede larver bliver en del af havets plankton økosystem. Larve-stadiet er af særlig betydning i fiskenes livscyklus, og allerede under den tidligste forskningsindsats i starten af 1900-tallet erkendte man, at de store svingninger i fiskebestandene havde baggrund i en høj og varierende dødelighed i larvestadiet. Det debatteres dog stadig, i hvor høj grad fiskelarvernes opvækstmuligheder bestemmes af biologiske eller fysiske forhold. Der er en bred vifte af faktorer, der spiller sammen under larvernes opvækst, og vilkårene bør tydeligvis ses i en bredere økologisk sammenhæng, der inddrager både bio-fysiske, adfærdsmæssige og evolutionære aspekter.
Denne afhandling præsenterer en række studier, der behandler fundamentale karaktertræk ved larvernes fødeoptagelse, vækst, dødelighed og spredning/drift, og gennem tværgående sammenligninger mellem arter og deres vilkår, belyses fællestrækkene i larvernes tilpasninger og i samspillet mellem biologiske og fysiske forhold. Studierne viser at larvernes adfærd kan være langt mere avanceret og tilpasningsegnet, end hvad man generelt har antaget.
Trods oplagte forskelle mellem larverne i deres morfologi, udvikling og vilkår, findes der også basale fællestræk. Der er en tydelig sammenhæng mellem fiskelarvernes opvækst og de fysiske karaktertræk ved fronter og lignende overgangszoner i havet, og observationerne peger på at frontzonen kan tilbyde mange, tætliggende habitat-muligheder for de forskellige arter af fiskelarver. Fiskelarvernes opvækstmuligheder, givet ved deres nicher og de mulige habitater, kan således være meget arts-specifikke, og ændringer i sammenfaldet mellem niche og habitat kan ændre larvernes overlevelsesmuligheder.
Analyse af sammenfald mellem niche og habitat kan være en udbytterig måde at kombinere vores forståelse for de biologiske og de fysiske processer der er af særlig betydning for fiskelarvernes liv, og i en kombination med tværgående sammenligninger vil metoden kunne styrke mulighederne for at afgrænse de vigtigste processer i fiskenes livscyklus.