Seks spørgsmål til professoren - mød Teunis Jansen

Hvad synes du om at blive udnævnt til professor?

Det er en stor glæde og stolthed. Dels fordi det er en anerkendelse af hele mit videnskabelige arbejde, og dels fordi det er en markering af, at dette forskningsområde er vigtigt for DTU og Grønlands Naturinstitut.

Vil du beskrive din forskning kort? 

Jeg forsker i kvantitativ fiskeribiologi med fokus på fisk omkring Grønland. Status på fiskebestande, samt rådgivning til det grønlandske fiskeriministerium. Særligt de pelagiske fisk har min interesse.

En del af min forskning er anvendt forskning f.eks. inden for akustiske undersøgelser af økosystemer, hvor jeg blandt andet arbejder på en ny måde med at opmåle torskebestandene med akustik. Det feltarbejde foregår primært fra forskningsskibet Sanna samt med akustikbøjer.

Derudover beskæftiger jeg mig også med mere generel biologisk grundforskning omkring fiskenes interaktioner i økosystemerne, deres vandringsadfærd, og hvordan dette påvirkes af klimaændringerne.

Nu tager vi et stort spring tilbage for at høre, hvor din interesse for livet i havet begyndte?

Min far lærte mig både at fiske og at sejle. Det var vel fra omkring 10-års alderen, at det virkelig tændte mig. Derefter brugte jeg rigtig meget tid på at fiske f.eks. gedder i moser, torsk i Øresund og hornfisk i Roskilde fjord. Jeg er opvokset ved fjorden i Roskilde.

Vores ferier var oftest med sejlbåd, og med tiden blev fiskestangen suppleret med maske, snorkel og så med dykkerflasker. Alt på og i vand har altid haft en næsten magisk tiltrækningskraft på mig.

Derefter kom jeg til DTU Aqua, hvor jeg fik job i sektionen i Hirtshals. Her arbejdede jeg med biodiversitet blandt marine invertebrater, dvs. havets hvirvelløse dyr, og faktisk har jeg beskrevet to nye arter af krebsdyr!

Men jeg fik lyst til at vende tilbage til min oprindelige interesse for fisk. Så derfor skrev jeg en ph.d.-afhandling i fiskebiologi ved DTU Aqua, hvor emnet var makrel i Nordsøen. Her fik jeg sporet mig ind på den røde tråd, som jeg stadig følger omkring pelagiske fisks bestandsdynamikker, hvori den rumlige forståelse af deres adfærd altid har været central.

Hvorfor er havforskning vigtig i dag?

Menneskets påvirkning på livet i havet er accelererende. Fiskeri og særligt overfiskeri af mange fiskebestande gennem det sidste halve århundrede har ført til ændrede strukturer i havets økosystemer.

Dét – kombineret med udledninger af miljøfremmede stoffer, næringsstofudledninger og menneskeskabt global opvarmning – har ført til, at havet på mange punkter i dag er i en ret negativ udvikling.

For at ændre det er det først og fremmest vigtigt, at vi løbende moniterer livet i havet og objektivt publicerer status på udviklingen. Når oplysning om tilstanden fører til et ønske om ændringer fra befolkning og fra politisk side, så er der brug for forskningsbaseret rådgivning om de mest effektive tiltag.

Dér skal vi forskere i dag være fremsynede og tilvejebringe den detaljerede viden om sammenhængene i naturen i havet, der skal bruges i morgen.

Hvordan vil dit forskningsområde med det nye professorat bidrage til en mere bæredygtig verden?

Det kan det, ved at vi med den viden kan forbedre og præcisere den forskningsbaserede rådgivning for fiskerierne omkring Grønland. Det giver politikerne muligheden for at beslutte bæredygtige rammer for fiskerierne.

Hvad kan du lide at lave, når du ikke arbejder?

Kapsejlads, synes jeg, virkeligt er sjovt og spændende. Det er teamwork, man udfordres fysisk, og der skal tænkes hurtigt og taktisk/stratetisk. Hele min familie sejler, så af og til tager vi på sejlferie i middelhavet.

Mine andre fritidsinteresser er af lidt mere nørdet karakter: Jeg spiller Dungeons and Dragons og brætspil med gymnasievennerne.

Sidste og nyeste hobby kommer ud af min interesse for historie, kombineret med at jeg elsker at være ude i al slags vejr. Jeg er begyndt at gå med metaldetektor og søge efter danefæ fra oldtiden til Nationalmuseet.

Sammen med et par venner har jeg bl.a. fundet tre skatte. To fra vikingetiden og en fra bronzealderen – nedgravet for 3.000 år siden. Det var en vild oplevelse.

Fotos: Søren Post og Anja Retzel