Forskningsskibet Dana i Hirtshals Havn. Foto: Milan Møller Pavlovic

Studievejledning og rundtur på Danmarks største havforskningsskib

onsdag 11 maj 22

Kontakt

J. Rasmus Nielsen
Professor
21 31 49 69

Kontakt

Peter Skov
Studieleder for Akvatisk Videnskab og Teknologi
35 88 32 63

Kontakt

Andre Visser
Studieleder for Marin Ingeniørvidenskab
35 88 34 25

Lørdag den 21. maj 2022 præsenterer DTU sine uddannelser i fiskeri, akvakultur og oceanografi på forskningsskibet Dana i Hirtshals. Både unge, der overvejer studiemuligheder, og alle andre er velkomne. 

Studerende, undervisere og studieledere står klar på havforskningsskibet Dana lørdag den 21. maj fra kl. 12.30 for at fortælle om studiemuligheder på DTU. Desuden viser besætningen rundt på det 78 meter lange, avancerede skib, som kun sjældent er åbent for offentligheden. 

Arrangementet henvender sig primært til gymnasieelever og andre, der er på udkik efter uddannelsesmuligheder, men alle er velkomne. 

Tre uddannelser er repræsenteret ved arrangementet: 

Uddannelserne er målrettet studerende, som interesserer sig for natur, miljø, klima, havet, vandløbene, blå bioøkonomi og bæredygtigt fiskeri, akvakultur, fødevareproduktion m.v. 

Uddannelser flytter til Hirtshals

Som led i regeringens plan for udflytningen af videregående uddannelser flytter DTU’s uddannelser i Fiskeriteknologi’ og Akvatisk Videnskab & Teknologi til  Hirtshals i løbet af de næste par år. De første 1½ år af uddannelsen i ’Fiskeriteknologi’ vil dog, som i dag, foregå på DTU’s campus i Sisimiut i Grønland.  

Tid og sted

Tid: Lørdag den 21. maj 2022 kl. 12.30-17.30

Sted: Tværmolen, Hirtshals Havn, 9850 Hirtshals
Se, hvor skibet ligger (Google Maps) 

Fakta om uddannelserne, som præsenteres på Dana 21. maj 2022

Fiskeriteknologi er en diplomingeniøruddannelse (4 år) rettet mod arbejdet som fiskeriingeniør. Der er fokus på hele værdikæden fra livet i havet over fiskeri og fangst til fødevareproduktion og ­teknologi samt bæredygtig forvaltning af fisk og skaldyr. En del af uddannelsen foregår i Grønland. Læs mere på www.dtu.dk/fiskeri


Akvatisk Videnskab og Teknologi er en kandidatuddannelse (2 år oven på en bacheloruddannelse) med fokus på akvatiske økosystemer og organismer og deres indflydelse på klimaet, bæredygtig fangst og akvakulturproduktion af fisk og skaldyr samt miljøvurdering og forvaltning af hav, søer og vandløb. Læs mere på www.dtu.dk/ast 


Marin Ingeniørvidenskab er en kandidatuddannelse (2 år oven på en bachelorudannelse), som har fokus på bæredygtig udvikling af den blå økonomi og de maritime industrier som havvind, skibsfart, fiskeri og kystteknik. Der er tale om en ny uddannelse, som starter i september 2023. Læs mere på www.dtu.dk/ocean