Ny rapport dokumenterer, at det kan betale sig for lokalsamfundet omkring Skjern Å at have godt fiskevand, som tiltrækker lystfiskere. Rapporten peger på, at der også vil være god økonomi i at forbedre leveforholdene for laksen og dermed mulighederne for laksefiskeri i andre jyske åer.
I mange år var Skjern Å ikke særlig interessant for lystfiskere. Åen var blevet rettet ud, og laksebestanden var lille. Men i 2002 fik Skjern Å sine slyngninger tilbage, og der blev efterfølgende lagt et stort arbejde i at forbedre gydeforholdene for laksen. Det har resulteret i, at laksebestanden er vokset fra lidt under 1.000 gydemodne laks i 2004 til ca. 4.000 i dag. Desuden har fiskeriet nu nået et niveau, som er interessant ud fra et økonomisk perspektiv. I 2014 kastede mere end 3.700 lystfiskere snøren i Skjern Å i håb om at få en laks på krogen.
En analyse foretaget af COWI, KORA og DTU Aqua for NaturErhvervstyrelsen viser, at laksefiskeriet i Skjern Å skaber et lokaløkonomisk forbrug på 14,6 millioner kr. om året og en årlig lokal værditilvækst på 6,8 millioner kr. Analysen er den første, der systematisk har indsamlet faktuel viden om lystfiskeriet og lystfiskernes forbrug, herunder hvor stor en del af forbruget, lystfiskerne lægger i det lokalområde, hvor de fisker.
Bruger flest penge på grej og udstyr
Analysen bygger på spørgeskemaer udfyldt af 753 lystfiskerne, som fiskede laks i Skjern Å i 2013, og er gennemført i et samarbejde med repræsentanter fra Skjern Å Sammenslutningen.
Lystfiskerne blev blandt andet spurgt om, hvad de brugte penge på lokalt. Grej, tøj, bøger, fodtøj og andet udstyr er de varer, lystfiskerne bruger flest penge på, nemlig 34 % af deres forbrug lokalt. Næststørste udgiftspost er transport.
| Hvad brugte laksefiskere i Skjern Å penge på lokalt i 2013? |
| Varer og tjenesteydelser |
Andel (af totalforbrug lokalt) |
| Grej, tøj, bøger, fodtøj og udstyr |
34 % |
| Transport |
29 % |
| Forplejning |
19 % |
| Adgangskort |
9 % |
| Overnatning |
7 % |
| Fisketegn, både nationale og Skjern |
2 % |
| I alt |
100 % |
Jo flere laks, jo bedre økonomi
Ud over at se på den aktuelle økonomiske betydning af laksefiskeriet i Skjern Å har analysen undersøgt det økonomiske potentiale i laksefiskeriet.
Beregningerne viser, at der er en direkte sammenhæng mellem antallet af laks i Skjern Å og den lokaløkonomiske værdi. Det vil sige, at hvis laksebestanden fx fordobles fra den nuværende årlige opgang i åen på 4.000 laks til en opgang på 8000 laks årligt, vil den lokaløkonomiske værdi omtrent blive fordoblet - fra de nuværende 6,8 mio. kr. til 12,4 millioner kr. årligt.
Muligheder for andre jyske åer
Rapporten vurderer, at resultaterne fra undersøgelsen formentlig vil kunne overføres til andre vestjyske åer, hvor der er laksefiskeri, dvs. Storå, Varde Å, Kongeå, Ribe Å og Sneum Å. I flere af dem er der allerede et laksefiskeri af betydelig lokaløkonomisk værdi, men der ligger et uudnyttet potentiale og betragtelige lokal- og samfundsøkonomiske gevinster i at forbedre og øge laksebestandene.
Bestandene kan øges ved at forbedre leveforholdene for laksene, blandt andet ved at fjerne spærringer, så laksene kan vandre frit, og ved at etablere gydebanker. Kombineret med en bæredygtig forvaltning af fiskeriet vil det sikre et attraktivt lystfiskeri, hvor chancerne for at fange en laks er gode.
Hent rapporten
Hent DTU Aqua-rapport nr. 287-2014: Den lokaløkonomiske værdi af laksefiskeriet i Skjern Å
Rapporten er skrevet af Jørgen Jordal-Jørgensen og Arne Kvist Rønnest (COWI), Jacob Ladenburg (KORA) samt Kim Aarestrup, Christian Skov og Anders Koed (DTU Aqua).