For at beskytte havets forskellige arter skal vi først forstå dem. Og for at forstå dem, skal vi vide, hvor og hvorhen de svømmer. Det er det, som European Tracking Network (ETN) – et netværk af forskere, viden og udstyr – gør ved hjælp af telemetri. ETN har lavet en smuk og informativ video om deres arbejde, Where the Wild Things Go.
Menneskelig aktivitet og ændringer i vores klima har en enorm indflydelse på livet under overfladen – i vores hav- og ferskvandshabitater – men hvordan påvirker disse ændringer de væsner, der lever i havene? Svarene på dette spørgsmål er det, som det europæiske tracking-netværk forfølger i på europæisk plan.
European Tracking Network, ETN, er en gruppe på næsten 400 forskere fra 33 lande i hele Europa. Forskerne er gået sammen om at bruge tracking-teknologi til at overvåge bevægelser og migrationer af fisk og andre af havets dyr for at styrke forståelsen, beskyttelsen og forvaltningen af havets fisk og dyr og deres levesteder.
Nu har netværket produceret en kort film om deres arbejde med tracking af livet i havet. Filmen tager dig dybt under overfladen, i livets smukke verden under vandet.
Se videoen Where the Wild Things Go
Hvordan kan det være, at overvågning af bevægelser og migrationer af fisk og havdyr kan hjælpe os med at beskytte livet under vandet bedre?
"For virkelig at vurdere behovene hos akvatiske dyr og de trusler, de står over for, har vi brug for information om de levesteder, de er afhængige af, de migrationsruter, de bruger, eller hvor de gyder. Disse oplysninger kan vi få ved hjælp af telemetri,” siger postdoc ved DTU Aqua Kim Birnie-Gauvin.
Telemetri – lytte til livet under overfladen
Netværket er ikke kun et netværk af videnskabsfolk, det er også et fysisk netværk af akustiske enheder, placeret systematisk under vandet. De akustiske apparater lytter og optager signaler, fra dyr og fisk, der er blevet mærket, og som passerer forbi.
Den avancerede teknologi, telemetri, er blevet udviklet i løbet af de sidste årtier. Den består af en række elektroniske sporingsenheder, der kan fjernovervåge arter. Forskernes mission er at tracke havts dyr og fisk i hele Europa for bedre at forstå, beskytte og forvalte dem. I sidste ende for at forstå, hvordan man balancerer økologi og økonomi.
De data, trackingen opsamler, informerer forskerne om, hvornår, hvor og hvorfor, dyr flytter sig og migrerer, samt om de levesteder, de er afhængige af, herunder de temperaturer, de foretrækker, og de dybder, de dykker til.
En livscyklus endnu næsten ukendt
En historie fra videoen handler om almindelig tun. For et par årtier siden blev blåfinnet tun overfisket i en grad, så de forsvandt fra skandinaviske farvande, hvor der i tidligere år havde været rigeligt med tun. I de senere år, efter forbedret forvaltning, ser tunen nu ud til at være vendt tilbage til Nordsøen.
Gennem tagging-programmerne forsøger forskere at forstå, hvorfor tunen er vendt tilbage:
"Tunen forsvandt i 1960'erne, og vi har ikke set dem her før for nogle år siden," siger professor ved DTU Aqua Kim Aarestrup, der er ansvarlig for tunmærkningsprogrammet, der startede i 2017. Kim Aarestrup uddyber:
”Med mærkningsprogrammet vil vi gerne vide, hvor de svømmer hen, hvor de fouragerer, og hvor de gyder. Vi ønsker at forstå tunens adfærd og overlevelse for at undgå endnu et sammenbrud af populationen."
En anden historie om en mystisk fisk er stenbideren. Den høstes på grund af sin rogn, og derfor er fiskeriet kun ude efter at høste hunnerne.
"Vi ved ikke, hvor de er, eller hvad de laver i det meste af deres livscyklus. Fordi vores viden om stenbideren er så begrænset, er det ret svært at afgøre, om fiskeriet er bæredygtigt,” siger Kim Birnie-Gauvin.
Se Kim og Kim fortælle om tunens tilbagevenden til skandinaviske farvande og dets tilhørende mærkningsprojekt og om mærkningen af stenbider, hvis livscyklus endnu er næsten ukendt.
Få mere viden om The Tracking Network
Foto i toppen: Screenshot fra videoen