Snæbel. Finn Sivebæk/DTU Aqua

Snæblen er sin egen

Klima og natur Miljø og forurening

Den sjældne, danske fisk med den markante snude er en gammel, ganske særlig art. Det hævder et nyt studie, som DTU Aqua har deltaget i, trykt i Molecular Ecology. Og det er vilde nyheder, efter forskere  i årtier har diskuteret, om snæblen var lige så meget en helt. Artsbestemmelse har stor betydning for arbejdet med bevarelse af arter. 

Snæblen er en helt unik fisk i den danske natur – den sidste naturlige bestand findes kun tilbage i Danmark i Vidåen i Sønderjylland, og så er snæblen nu ekstra særlig, idet spritny forskning slår fast, at den sølvblanke, slanke fisk af laksetypen, som man indtil nu har ment delte gener med fisken helt indtil for 2.000 år siden, blev sin egen genetiske linje for helt op til 7.500 år siden.

Det betyder, at den danske snæbel skilte sig ud fra helten og blev helt ’sin egen’, lige efter Danmark blev isfrit efter sidste istid.

Læs den videnskabelige artikel Genomic insights on conservation priorities for North Sea houting and European lake whitefish (Coregonus spp.) om snæblen, som i denne uge er publiceret i det højtrangerende videnskabelige tidsskrift Molecular Ecology

Det er forskere fra DTU Aqua i samarbejde med forskere fra Aarhus Universitet og Statens Naturhistoriske Museum, der har undersøgt genomer, dvs. DNA, hos snæbel og helt fra Danmark og har sammenlignet med prøver fra bestande i Tyskland og Norge.

Spørgsmålet kunne så være, om det er en god eller en dårlig nyhed for snæblen, at den er helt alene om sine gener?

”De nye resultater understreger, hvor genetisk unik snæblen er, men også vigtigheden af at sørge for at bestandene ikke falder yderligere. Vores resultater tyder nemlig også på, at bestanden har været så langt i bund, at det har mindsket den genetiske variation, der er så vigtig for at kunne klare sig på den lange bane,” siger seniorforsker Dorte Bekkevold

Videnskabelige kontroverser

Der har længe hersket videnskabelige kontroverser om de danske snæbler, og hvorvidt de faktisk udgør en separat art, eller blot er en ’race’ af den beslægtede laksefisk helt.

Om de danske snæbler ’bare’ er en slags helt, eller om snæblerne i Sønderjylland skal betragtes som en selvstændig art har stor betydning for arbejdet med at bevare arten.

Hvad skal der gøres anderledes med den nye viden for at bevare snæblen?

”Som sådan ikke noget. Der bliver allerede gjort meget. Men den ny viden understreger med fed skrift at snæblen – selvstændig art eller ej – er noget absolut unikt, der er værd at bevare. Uddør den, vil det være et markant tab af biodiversitet,” siger seniorrådgiver Søren Berg fra DTU Aqua.

Det internationale råd for naturbeskyttelse, IUCN, har faktisk erklæret snæblen uddød, fordi bestanden i Rhinen er uddød. IUCN er de faglige eksperter, der foretager vurderinger af truede arter. Det der også kaldes rødlister, som de laver på internationalt niveau.

Men med de nye analyser har man meget mere detaljerede estimater for, hvor længe det er siden, de danske helt og snæbel holdt op med at yngle med hinanden. Og det tyder altså med det nye DNA-studie på, at snæblen i Danmark således kan siges at blive til en rigtig snæbel for mindst 7500 år siden, hvor snæblerne koloniserede vandløb i hele Vadehavsregionen.

Salte fisk

Hvis man zoomer ind på de gen-regioner, der skiller helt og snæbel, er det ofte gener, man ved har betydning for at kunne leve i saltvand, der er forskellige mellem helt og snæbel, viser de nye genetiske analyser også.

Snæbel i hel figur, DTU Aqua/Fiskeplejen.dk

Her er helten typisk tættere knytning til ferskvand, og fisken kan kun tåle vand med lav saltholdighed. Snæblen til gengæld har tilpasset sig et liv med vandring mellem gydning i ferskvand og opvækst i saltvand – altså en markant anderledes livshistorie, som snæblen har med dette delvist salte liv.

Danmarks ansvar for snæblen

Snæblen er den eneste fisk i helt-slægten i hele verden, der kan tåle at leve i havvand med fuld saltholdighed.

Den sidste naturlige bestand af snæbel findes kun de ganske få steder i Sydvestjylland, primært i Vidåen, og i små antal i en række andre vandløb, hvor man førhen har udsat Vidå fisk. Snæblen er i dag totalfredet.

Vidå-snæblen har dog også spillet en vigtig rolle i Tyskland og Nederlandene, hvor man har forsøgt sig med at udsætte dem i en række Vadehavstilløb for at genoprette bestanden.

På trods af at heltens og snæblens veje nu viser sig at skilles for 7.500 år siden, er det faktisk stadig et kompliceret videnskabeligt spørgsmål, om snæblen nu også er helt sin egen – det afhænger af, hvordan man vælger at definere, hvad en art er.

Men der er ingen tvivl om, at det nye studie uigenkaldeligt viser, at snæblen er en helt unik evolutionær linje. Den er lige præcis tilpasset livet i Vadehavsregionens miljø, og det har den været meget længe.

Danmark har dermed et stort ansvar for at passe godt på den sidste naturlige bestand i verden.

Foto: DTU Aqua/Fiskepleje

Snæbel – fakta om fisken med den lille snabel

Arten. Snæblen hører til helt-slægten i familien af laksefisk. Snæblen kendes på sin karakteristisk lange snude og har givetvis sit navn herefter – Den Danske Ordbog siger: snæblen, substantiv: oprindelse fra tysk Schnäpel, beslægtet med snabel og sneppe.

Snæblen er den eneste fisk i helt-slægten i hele verden, der kan tåle at leve i havvand med fuld saltholdighed.  Søsterarten helt kan kun tåle vand med lavere saltindhold, såsom i dele af Østersøen og nogle danske fjorde.

Det gør snæblen virkelig unik. Det er en vandrefisk, der gyder i ferskvand og vokser op i havet. Dens føde er smådyr af forskellig slags, små, krebsdyr, orme mm.

Gydning. Snæblen gyder om vinteren i vandløb med klæbende æg, der fæstner sig til vandplanter mm. Æggene klækker om foråret, larverne driver med strømmen til rolige steder i vandløbet, hvor den lever en kort tid.

Derefter vandrer snæblen ud i havet samme sommer, den er klækket.

Trusler. Skarven er en alvorlig trussel mod snæbel. I modsætning til laksen kan snæblen blive ret gammel og foretage gydevandring mange gange i løbet af sin livstid, over ni gange.

Desværre er den i modsætning til laksen ikke ret god til at springe over forhindringer i vandløbet, hvilket betyder, at den er truet af f.eks. dæmninger og andre vandløbsspærringer.

Snæblen er i dag totalfredet. Den blev fredet for fiskeri i DK i 1983.