Af Kathrine Habekost Hansen

Krabberne som ingen gider fiske er en overset ressoruce

Fra at være en udskældt pestilens for havets andre arter, vil DTU Aqua nu vise, hvordan strandkrabber kan blive til en rentabel, sekundær indtægtskilde for de danske kystfiskere. Læs om projekt KRABFISK.

Mens mange børn er vilde med de utallige strandkrabber, de kan hygge sig med at fange om sommeren, er hverken kystfiskerne eller de andre marine arter i de kystnære områder særligt glade for de efterhånden rigtig mange strandkrabber, der findes i de indre danske farvande.

"Lige nu er udfordringen ved strandkrabbefiskeriet at komme af med fangsten på en måde, så man rent faktisk tjener penge på det."
Jens Kjerulf Petersen, projektleder, KRABFISK & professor, DTU Aqua

Strandkrabberne trives i så store antal, at det ligner et tab blot at smide dem overbord. Samtidig vil et fiskeri på strandkrabber, der kan gøre et indhug i bestanden, være en gevinst for havets biodiversitet, hvor særligt økologisk værdifulde organismer som muslinger, fiskeyngel og ålegræs har svært ved at hamle op med konkurrencen fra krabberne.

Med det nye projekt KRABFISK vil DTU Aqua gøre noget ved sagen. Projektet er et GUDP-projekt og får et projekttilskud på godt 7 mio. til at vise de danske kysfiskere, hvordan strandkrabbefiskeri kan blive en sekundær, rentabel indtægtskilde.

”Det handler om at se strandkrabben som en ressource”, siger Jens Kjerulf Petersen, projektleder og professor på DTU Aqua. 

Bundgarnsfisker og formand for Bælternes Fiskeriforening, Allan Buch, er med i KRABFISK og tror på projektet: 

”Der er et stort potentiale i at få et organiseret fiskeri igang efter strandkrabber – både fordi kystfiskeriet mangler noget at fiske på, men også fordi de mange strandkrabber holder andre arter nede,” siger Allan Buch. 

Med projekt KRABFISK vil Jens Kjerulf Petersen og teamet skabe de afsætningsmuligheder, der lige nu mangler, for at strandkrabbefiskeriet bliver attraktivt for kystfiskerne.

Dem som ingen gider fiske

Det er særligt på den jyske østkyst, i bælterne og det sydfynske øhav, at man de senere år har set strandkrabberne være på fremmarch. 

Og selvom strandkrabber findes i hobetal er det ikke en art, som kystfiskerne har haft den store lyst til at fiske. Der er nemlig ingen reelle muligheder for at afsætte en fangst af strandkrabber.

De strandkrabber, der forvilder sig ind i kystfiskernes redskaber, bliver, som det er nu, oftest smidt ud igen og bliver bare til dødt organisk materiale i kystvandene. 
Men det er tab af en nyttig ressource, for strandkrabberne kan ifølge KRABFISK-projektet forarbejdes til et smagsprodukt, der særligt efterspørges i det østasiatiske køkken.

Strandkrabber i pulverform

Strandkrabber, der bliver forarbejdet til et pulver, der giver smag, kan sidestilles med andre smagsforstærkere som f.eks. bouillonterninger. Strandkrabbepulver har en smag, som minder om de rejechips, der ofte følger med asiatiske retter.

Udfordringen er ifølge DTU Aqua altså ikke, hvordan man kan anvende strandkrabber. Her har projektleder Jens Kjerulf Petersen og KRABFISK allerede udpeget slutproduktet i form af smagspulveret:

”Lige nu er udfordringen ved strandkrabbefiskeriet at komme af med fangsten på en måde, så man rent faktisk tjener penge på det. Derfor skal vi se på, hvordan vi etablerer en god logistisk mulighed til at opbevare strandkrabben, der samtidig ikke koster en formue,” siger Jens Kjerulf Petersen.

På spørgsmålet om, hvad det vil kræve for fiskerne at indstille sig på strandkrabbefiskeri, svarer Allan Buch:

”Det kræver, at fiskerne er villige til at lægge en indsats for at komme igang og tænke fremad og se det som en mulighed for at hjælpe økonomien i fiskeriet i fremtiden.”

Behovet for at samle til bunke

Helt lavpraktisk handler det for projekt KRABFISK om at finde ud af, hvor man stiller og opbevarer fangsten af strandkrabber, efter kutteren er kommet i havn.

Der er nemlig behov for at samle til bunke på havnen, indtil det giver økonomisk mening at transportere krabberne til fabrikken og den videre forarbejdning til krabbepulver.

”Hele pointen er, at man skal kunne samle til huse på en ressource- og omkostningseffektiv måde. Energipriserne har udviklet sig dramatisk, siden vi sendte ansøgningen, og derfor er det kun endnu mere vigtigt, at vi ser på ressourceeffektivitet,” siger Jens Kjerulf Petersen om projektets første bud på en løsning af opbevaringsudfordringen, nedfrysning. 

For nedkølingsfaciliteter sluger dyr energi. Så lige nu udvikler projekt KRABFISK sig i to forskellige spor, der begge skal give nye bud på ressourceeffektive opbevaringsmuligheder.

Levende eller fermenteret

I det første spor tester man potentialet i levende opbevaring i havnebassinet. Rent praktisk vil det foregå i store, nedsænkede netbure, hvori der vil være en naturlig vandudskiftning. 

Netburene skal testes for brugervenlighed i forhold til opfyldning såvel som tømning, og så skal de testes på kapacitet målt op mod dødelighed og råvarekvalitet.

I det andet spor arbejder man med idéen om, at strandkrabberne skal delvist forarbejdes ved en fermentering, før de lagres. 

Fermenteringen vil forlænge krabbernes holdbarhed, og samtidig gøre opbevaring uden nedfrysning mulig. Det mellemprodukt, som fermenteringen leder frem til, vil kunne anvendes til forskellige formål – herunder videre forarbejdning til smagsproduktet i pulverform.

Udsigt til skånsomt og lukrativt fiskeri

Jens Kjerulf Petersen forventer, at hvis de i KRABFISK-projektet rent faktisk lykkes med at vise vejen til en rentabel afsætning af strandkrabber, så vil det på længere sigt være muligt atopbygge et skånsomt fiskeri, forarbejde og afsætte 10.000 tons strandkrabber i Bælthavet alene.

Projektet KRABFISK har lige fået tilsagn om projekttilskud og forventes at løbe frem til udgangen af 2025.

Foto: Kathrine Habekost Hansen

FAKTA om GUDP-projektet KRABFISK

Projekttitel: Fiskeri af strandkrabber som en ny bæredygtig ressource i dansk kystfiskeri (KRABFISK)

Bevilget tilskud: 7.432.077 kroner fra GUDP, der står for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram og er et program under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, som administereres af Landbrugsstyrelsen.

Projektperiode: 01-01-23 til 31-12-2025

Projektdeltagere: DTU Aqua, DTU Food, Nordic Marine Nutrition, Skrillinge Strand, Danmarks Fiskeriforening

Projektleder: Jens Kjerulf Petersen, Professor på DTU Aqua