Dansk Havforskermøde 2026

Havforskermødet 2026 gik i luften på en frostklar, solrig januardag på Konventum i Helsingør med passende udsigt til havet i Øresund. En harmonisk modvægt til den geopolitiske situation, der sætter dagsordenen uden for konferencerummet og de marine dagsordner:

”Vi kender status: Vores fjorde, åer og havet omkring Danmark er ikke i god tilstand. Samtidig er der nu med den aktuelle geopolitiske situation igen kommet mindre fokus på miljø, natur og havets tilstand til fordel for udnyttelse af naturens ressourcer. MEN vi har stadig mulighed for at tage kloge beslutninger,” sagde en af arrangørerne Mikkel Tamstorf, institutleder på Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet, i sin velkomsttale.

 📷 SE FLERE FOTOS PÅ OPSLAGET OM HAVFORSKERMØDET PÅ DTU AQUAS LINKEDIN 

Netop den mulighed peger professor på DTU Aqua Karen Timmermann også på, da jeg snakker med hende i frokostpausen på Havforskermødet:

”Det, der går igen i alle succeshistorier om forvaltning af naturen og havet, det er, at viden spiller en afgørende rolle. Uden input af viden kan man se, at der ikke bliver taget politiske beslutninger, der bliver ikke lavet reguleringer – så viden er fundamentet.”

Karen Timmermann slår samtidig fast, at input af viden i sig selv ikke er tilstrækkeligt. Der skal også folkeligt pres og modige politikere til at skabe forandringer. Vejen til at skabe positive forandringer kunne man også høre om i en af de første keynotes i den store Damgaardssalen Succeshistorier fra 50 års natur- og miljøforvaltning, som Karen Timmermann stod for sammen med professor Jesper Christensen fra Århus Universitet.

Her fik den fyldte sal historien om, hvordan vandmiljøplanerne blev til frem til den Grønne Trepart i 2024 og med budskabet om, at det er både os forskere og jer alle sammen, der har den opgave at holde politikerne op på aftalerne, så der sker noget.

Dansk Havforskermøde nr. 23 spænder bredt

450 deltagere er nu over tre dage i gang med at præsentere og engagere sig i 275 talks, præsentationer og poster-sessions på Konventum i Helsingør. Se i faktaboksen, hvad der er på programmet.

Dansk Havforskermøde løber af stablen hvert andet år, og i år er det nummer 23. af slagsen. I 2024 blev det arrangeret af DTU Aqua og afholdt på DTU på Lyngby campus. I år er det Århus Universitet og Tænketanken Hav, der står for arrangementet.

Deltagerne er både forskere og folk fra ministerier og styrelser, NGO’er og erhvervslivet. Mulighederne for at netværke på tværs af faggrupper, projekter, marine dagsordner og roller i samfundet er derfor stor. Vi fangede en række af DTU Aquas forskere i frokostpausen første dag. Læs i det følgende, hvad forskerne forventer af at deltage på det tre dage lange havforskermøde.

Vigtigt at møde andet end sin egen forskning – deltagernes forventninger til havforskermødet

Cornelia Jaspers, seniorforsker, DTU Aqua:

”Det er godt at møde alle de forskellige havforskere i Danmark, men også mennesker fra forvaltningens side! Danmark er jo et lille land, og derfor er det vigtigt at vi skaber en fælles forskningsvision og så arbejder rigtig tæt sammen.”

”Og så er jeg rigtig glad for at jeg er inviteret til keynote!”

Conny Jaspers taler som keynote om sit hovedfelt gopler under overskriften Stressed-out: Fører globale forandringer til danske farvande domineret af gopler?

Ole Henriksen, forsker, DTU Aqua:

”Jeg forventer at blive opdateret på dansk havforskning og på, hvordan det reelt set går i ministeriet og i industrien, som vi typisk ikke har løbende berøringsflader med.”

”Og så ser jeg frem til at snakke med kolleger fra andre universiteter og måske blive klogere på, om vi kan lave nogle fede samarbejder i fremtiden.”

Ser du nogen fordele ved, at den slags samtaler foregår på en konference som denne her fremfor i hverdagen?

”Det er langt nemmere her. Vi mødes stort set aldrig, selvom vi gerne ville det. Vi har et travlt liv, arbejdsliv og mødes kun i projekter. Her er et pusterum, hvor vi kan mødes over en kop kaffe. Og det er vigtigt, fordi det bliver et slags brainstorm-møde – normalt er det jo sat anderledes strategisk og formelt op. Men her er det nemmere reelt set at komme med de gode ideer, tænker jeg.”

”Og så er havforskermødet også et vigtigt sted at inspirere de unge, den nye generation af havforskere. Det var også på sådan en konference jeg selv som ph.d.-studerende kom og fik kendskab og inspiration til det danske havforskermiljø.”

Sune Riis-Sørensen, specialkonsulent, DTU Aqua:

”Jeg forventer at møde en masse af mine kolleger fra andre steder igen og blive inspireret af den forskning, de går og laver.”

Hvorfor er det vigtigt?

”Det er jo vigtigt, fordi det at få perspektiv på din egen viden er vigtigt. Tingene hænger jo sammen. Ligesom i det projekt, jeg kom med i sidste år, Sejerø Seascape, som er i samarbejde med WWF.

”Her er vi jo flere marine faggrupper, der sammen med forskellige indsatser for havmiløet som genetablering af stenrev, af ålegræs og blåmuslingerbanker og udsætning af torskeyngel skal være med til at få havnaturen tilbage i bugten.”

Jane Behrens, seniorforsker, DTU Aqua:

”Jeg forventer at lære noget nyt, fordi der er mange sessions, som rækker lidt ud over det, der er mit hovedfokus. Og jeg forventer at møde en masse folk, jeg kender og netværke og blive inspireret. Det er vigtigt at netværke med kollegaer fra andre steder, for det er sådan, vi laver god forskning – det er at vi samarbejder på tværs, ser hvad hinanden laver og om vi kan bruge hinandens ekspertiser, kompetencer og være med i hinandens projekter, hvis det giver mening.”

”Og så er havforskermødet også et sted, hvor mine studerende skal op at vise, hvad de lave og begynde at etablere deres netværk. Så derfor har vi både en ph.d.-studerende og en specialestuderende med, der holder oplæg.”

Magnus Højen Husen, ph.d.-studerende:

”Jeg forventer at blive inspireret til noget nyt, når jeg nu skal se, hvad andre forskere laver i nogle af de andre felter, end det jeg selv arbejder med, fx implementere nogle af de andre måder folk analyserer data på eller opsætter deres eksperimenter.”

Er der fordele ved at se det på sådan en stor konference som den her?

”Ja, helt klart altså. Man får muligheden for lige at sætte sig ind til end talk, man måske ikke havde forventet, og så se tingene blive gjort på en federe måde, end man havde forventet – og så igen blive inspireret videre til nogle andre talks og nye personer, der har lavet noget helt 3. eller 4. måske.”

Hvorfor er den slags inspiration vigtig?

”Det er simpelthen, fordi ellers ender man jo med at lave det samme og det samme – og til sidst bliver det måske svært at redegøre for, hvorfor det virker.”

Karen Timmermann, professor, DTU Aqua:

Hvilke fordele, ser du, ved sådan en stor konference i forhold til de samarbejder og samtaler, der kører på tværs i hverdagen?

”Altså, man kan sige, du får ikke et bedre forum i Danmark til at få et overblik over den allerbedste viden på havområdet. Det gør man simpelthen ikke.”

”Så jeg forventer at få et indblik i, hvad der rører sig på den brede havforskerfront i Danmark, som spænder vidt, fra mit eget forskningsfelt, havmiljøet, over havpattedyrene, havfuglene, biogeokemien, altså hele spektret.”

Hvorfor er det vigtigt som havforsker at kende hele spektret?

”Den enkelte forsker ved selvfølgelig en masse men om et relativt lille område – men havet består jo af det hele. Så hvis man skal blive en god havforsker også på det overordnede plan, så skal man i hvert fald have en vis viden om de andre faktorer også, og her er havforskermødet et fænomenalt sted til at få den bedste viden, som man ikke selv har.”