Stenbiderunger kommet til verden i DTU Aquas Fiskestald

I foråret gydede en stenbiderhun i fangenskab i DTU Aquas Fiskestald for rullende kamera. Det var stort, men ville der også komme unger ud af æggene? Nu er miraklet sket: Masser af små stenbiderlarver svømmer nu rundt i DTU Aquas akvarier. Læs om projekt NOW LUMP og se videoen af larverne, der kommer til verden.

 Stenbiderlarve kigger ud fra akvariet i DTU Aquas fiskestald. Foto Sune Riis-Sørensen.

De små larver spiller en vigtig rolle i DTU Aquas forskning i projektet NOW LUMP, der er støttet af den velgørende organisation Seabreak med det formål at kortlægge stenbiderens biologi undersøge, hvilke miljøforhold den har brug for.

Hvorfor arten har det så svært i Danmark

Stenbideren er i tilbagegang i de danske farvande, og derfor er det vigtigt at undersøge, hvad det er, der presser bestanden.

Fiskeriet har med al sandsynlighed påvirket stenbiderbestanden. Noget andet tyder på, at også havets nuværende tilstand er skidt for arten. Men vi mangler viden om stenbiderens liv, vandringer og sårbarhed i forhold det omgivende miljø.

Man ved, at de voksne stenbidere er afhængige af både de åbne vandmasser i Nordatlanten og de kystnære danske farvande i gydeperioden, hvor de gyder deres æg på sten og vegetation på bunden.

Men hvordan skiftende miljøforhold påvirker stenbiderens vækst og overlevelse i de forskellige livsstadier, er stadig et åbent spørgsmål.

Ekstra kræfter til at se ind i de vigtige tidlige livsstadier

Til at finde svar på spørgsmålene om stenbiderens biologi får projekt NOW LUMP til september tilført nye kræfter i skikkelse af to ph.d.-studerende.

Med gydningerne og klækning af æggene til levedygtige larver så tyder alt på, at de nye, unge forskere får mulighed for at arbejde ikke kun med de voksne stenbidere, men også med de tidlige livsstadier:

”Dét er af stor betydning, for det er ofte de tidlige livsstadier som er mest følsomme over det omgivende miljø,’’ siger Jane Behrens.  

Forskernes tese er, at fiskeri sammen med klimaændringerne med stigende havtemperaturer og marine hedebølger, samt iltsvind, der optræder oftere og over længere tid, har presset stenbideren så hårdt, at bestanden i de senere år er gået dramatisk tilbage.

Den første januar 2025 blev der indført et totalt stop for fiskeri efter stenbider, baseret på rådgivning fra DTU Aqua.

En tro kopi af den voksne

Den lillebitte stenbiderlarve ligner tidligt en tro kopi af den voksne, men den udmærker sig ved at blive lysende grøn. Den kan dog på få minutter skifte farve til helt mørk for at skjule sig.

Allerede fra klækningen har den lille stenbider en velfungerende sugeskive på maven, som den bruger til at holde sig fast på bunden med.

Mens hanstenbideren vogter og passer på æggene, så mister moderstenbideren interessen for sine æg umiddelbart efter gydningen. Men hun har sørget godt for de små nye larver, idet larverne klækkes med en næringsrig blommesæk, som er deres ’madpakke’.

Du kan opleve stenbidere og høre om forskernes arbejde med arten på Danmarks fire store udstillingsakvarier, Kattegatcentret, Nordsøen Oceanarium, Den Blå Planet og Øresundsakvariet, når resultaterne begynder at tikke ind.

 

Yngelpleje. Stenbiderens æg er 2-2.5 mm i diameter, og lige efter at hunnen har gydt dem, skynder hannen sig at befrugte dem.
De befrugtede æg klister sammen i en klump, som hannen utrætteligt vogter og passer indtil de klækker.  Hvis nogen nærmer sig, farer han frem og prøver at skræmme dem væk.

Se fiskelarvens ’madpakke’. Blommesækken, som fiskelarven klækkes med, er larvens ’madpakke’. Den lever den af i overgangsperioden fra den klækkes, og til den selv begynder at finde føde. Hvis man kigger godt efter, kan man se blommesækken som den orange del af larverne på videoen.

Kontakt

Jane Behrens

Jane Behrens Professor Institut for Akvatiske Ressourcer Mobil: 23296863

Sune Riis Sørensen

Sune Riis Sørensen Specialkonsulent Institut for Akvatiske Ressourcer Mobil: 21314983