Seks spørgsmål til den nye professor – mød Dorte Bekkevold

Det begyndte med en stor interesse for evolutionen af alt levende. På biologistudiet fandt hun ud af, at det jo utroligt smart kunne studeres vha. analyser af den genetiske variation, der findes inden for individer, populationer og arter. På fredag tiltræder Dorte Bekkevold officielt som professor på sit område populationsgenetik.

 Nyudnævnt professor Dorte Bekkevold. Foto Finn Sivebæk.
labglas af Anne Trap-Lind

FORSKNINGSFOKUS

Hvordan vil dit forskningsområde på instituttet udvikle sig efter dit professorat?
”Jeg regner med, at professoratet konsoliderer betydningen af mit forskningsfelt og giver mig bedre muligheder for at tiltrække midler fra andre typer finansieringskilder,” siger Dorte Bekkevold.

Nu vil jeg gerne have dig med på et stort spring tilbage i tiden og høre, hvor din interesse for livet i havet startede?
”Jeg er egentlig ikke specielt interesseret i havet, men i at studere udviklingen, altså evolutionen, af alt levende – hvad er det for nogle processer og dynamikker, der styrer, hvilke organismer, der er hvor? Hvornår og på baggrund af hvilken forhistorie?”

”Tidsperspektivet er spændende. Både den geologiske tid og den nyere tid, hvor vi mennesker udøver alle mulige forskellige pres, direkte eller indirekte.”

”Jeg startede – sikkert ligesom mange andre biologistuderende – på universitetet med en vag ide om, at jeg ’skulle ud at redde dyrene og verden’. Men under min studietid blev jeg fanget ind af alle de evolutionære processer, som alt livet omkring os er en konsekvens af.”

”Og så er det jo helt utroligt smart, at man kan studere og forstå disse processer ved hjælp af analyser af den genetiske variation, der findes inden for og mellem individer, populationer og arter.”

”Den viden om DNA’ets variationer er central for min genom-forskning. Den kan så også - og ikke mindst - bruges til at forvalte de akvatiske ressourcer og beskytte sårbare bestande, så vi ikke mister vigtig biodiversitet, men bevarer en bæredygtig udnyttelse af vores fælles ressourcer, nationalt såvel som internationalt.”

”Så ringen slutter måske ved, at jeg faktisk synes, at jeg er med til at ’redde dyrene og verden’ - bare uden gummistøvler på.”

Hvorfor er havforskning vigtig?
”Forskning i akvatisk biodiversitet og de enkelte arters underliggende genetik er generelt vigtig. Vi er i en fase, hvor man får stigende indblik i vigtigheden af de enkelte bestande inden for en art - deres fordelinger og samspil.”

”Genomforskningen har givet helt banebrydende nye indsigter i betydningen af nedarvede tilpasninger i lokale bestande. De sild, der gyder i danske farvande, er f.eks. ikke fysiologisk i stand til at gyde i Nordsøen eller inde i Østersøen, og på grundlag af genomforskning ved vi nu helt konkret, hvilke gener der styrer dette.” (til Linkeind)

”Den viden bliver ikke mindre vigtigt af de store omvæltninger, vi ser - og forventer at se – i forbindelse med klimaændringer.”

”Når vandet bliver varmere, kan vi så f.eks. regne med, at de lokale stenbiderbestande i Kattegat kan tilpasse sig genetisk, eller forventer vi, at de bliver udskiftet med andre, mere tilpasningsdygtige bestande - eller vil de helt forsvinde?”

”Her er genomforskningen med til at besvare disse spørgsmål. De molekylære og analysetekniske metoder, jeg anvender er typisk generelle og ikke specifikke for akvatiske arter.” Det betyder også, at viden fra hele verden og på tværs af arter er relevant for min forskning.”

”Videnskabelige artikler om såvel Kakapo i New Zealand og Brisling i Irskehavet er dermed vigtige for mit arbejde.”

Hvordan vil dit forskningsområde med det nye professorat bidrage til en bedre eller mere bæredygtig verden?
”Mit ultimative mål er at udbrede vigtigheden af at indtænke biodiversitet inden for arter, når man skal udnytte akvatiske ressourcer bæredygtigt og sikre deres bevaring nu og på den lange bane. Det spænder vidt, fra hvilke bestande af havørred man skal bruge, hvis man vil udsætte fisk i vandløb, til forvaltning af sild i Nordsøen.”

”For at komme i mål skal der både udvikles nye analyser og teknologiske metoder, og leveres viden og data der er robuste og internationalt anerkendte. Det er ’det lange seje træk’ men også meget spændende at være med til,” slutter Dorte Bekkevold, der selv mener, at hun nok har en atypisk forskerkarriere, idet hun indtil videre kun har haft én akademisk arbejdsplads, det nuværende DTU Aqua i Silkeborg;

Jeg blev tilbudt en post.doc i udlandet efter min ph.d., men nåede at blive tilbudt en stilling i Silkeborg, som jeg heldigvis tog,” siger hun 😊

Kontakt

Dorte Bekkevold

Dorte Bekkevold Professor Institut for Akvatiske Ressourcer Telefon: 35883130 Mobil: 40210013