Fangst filmet med succes i test af trawl, der skal accelerere den grønne omstilling i fiskeriet

Med nye databaserede metoder, tæt samarbejde i værdikæder og et helt nyt innovationshub skal EMFAF ACCELERATOR-projektet udvikle et mere bæredygtigt, cirkulært og værdiskabende fiskeri med bundtrawl. Projektets første testtogt med Havfisken i januar markerer en succesfuld milepæl.

 Testtogt i Skagerrak i Accelerator-projektet, januar 2026

”Vi ønsker også at forstå, hvorfor ikke alle uønskede fisk benytter sig af de selektionsanordninger, vi forskere forsyner dem med. På den måde vil vi målrettet kunne forbedre de forskellige løsninger.”

Og de undersøgelser, der skal til, er nu endelig blevet mulige, viser blandt andet togtet:

”Mangel på observationer i mørkt og grumset vand og på ressourcer til videoanalyse har været en barriere for forskere i ti år – først nu med akustiske kameraer og kunstig intelligens til automatisk analyse bryder vi den barriere. Vi kan nu følge og kvantificere adfærden til enkeltfisk i et større område af trawlen, end hvad for eksempel optiske kameraer, som bruges til realtidsmonitering, kan,” siger Junita Karlsen.

Fiskevelfærden

Junita Karlsen fortæller, at det fantastiske med akustiske kameraer er, at de har en så stor opløsning, at forskerne også kan se det, der svarer til menneskers gangart hos fisk i tillæg til deres halefrekvens:

”Dette vil vi koble til fiskenes fysiologiske status og derigennem beskrive deres velfærd og evne til at reagere på vores selektionsanordninger,” siger Junita Karlsen.

Hun påpeger, at en del af arbejdet i Accelerator-projektet handler om, at man regner med, at der kommer meget mere fokus på dyrevelfærd i fiskeriet i nær fremtid. Derfor er fiskevelfærd en faktor, som skal sikre fortsat tilgang til markedet.

Wish - nyt innovationshub centrum for fremtidens løsninger

Som en vigtig del af projekt ACCELERATOR etablerer man et Wild fish Industry Sustainability Hub (WISH), der skal være et samlingspunkt for fremtidigt samarbejde, rådgivning og innovationsprojekter på tværs af sektoren.

WISH skal fungere som en platform, der lever videre efter projektets afslutning og sikrer, at ny viden og teknologi bliver omsat til kommercielle muligheder.

Her vil både forskere, fiskere, producenter, detailhandlere og økomærker kunne mødes om at udvikle nye produkter, styrke udnyttelsen af hele fangsten og dele erfaringer med bæredygtig og cirkulær værdiskabelse.

ACCELERATOR-projektet tog sin begyndelse i maj 2024 og løber frem til juli 2028.

  • En ambition i ACCELERATOR-projektet er at erstatte den klassiske ’test-og-fejl’‑tilgang med en systematisk, databaseret metode til at udvikle redskaber: Med avanceret sonarteknologi, som det der blev testet under januartogtet, kan forskerne for første gang følge fiskens adfærd langs hele trawlet.
  • Det har krævet stor risikovillighed at placere kostbart udstyr på en trawl i fart for at nå hertil, hvor forskerne er nået med togtet i januar.
  • Det var ifølge Junita Karlsen udviklingen af undervandskameraer og dykkerudstyr i 60’erne og 70’erne, der satte skub i udviklingen af selektive trawl, fordi man med det for første gang kunne se, hvordan fiskene opførte sig foran og i trawlet.
  • Kravene til selektion er i dag skrappe, og det betyder, at forskerne skal forstå hele spektret af individuelle adfærdsmønstre. Og det er ifølge Junita Karlsen det, som de endelig nu kan med de akustiske kameraer og kunstig intelligens til automatisk analyse. Forskerne kan nu følge og kvantificere adfærden til enkeltfisk i et større område af trawlen, end hvad for eksempel optiske kameraer, som bruges til realtidsmonitering, kan.

ACCELERATOR-projektet bygger videre på stærk viden og solide partnerskaber og trækker på eksisterende forskning, metoder og teknologier fra både nationale og internationale projekter samt industrinetværk. Det gennemføres i et tæt samarbejde mellem:

  • DTU Aqua
  • Food & Bio Cluster Denmark
  • Danish Fishers Producer Organisation

Fiskeri- og fiskeindustrien, detailhandlen, certificeringsordninger og andre centrale aktører inddrages løbende, så projektets resultater bliver forankret i virkeligheden og kan få størst mulig effekt – både for miljø og erhverv.

Seniorforsker Junita Karlsen fra DTU Aqua koordinerer projektet, og det er Postdoc Alexa Abangan der har stået for etableringen af analyserne der involverer kunstig intelligens.

Finansiering

ACCELERATOR-projektet er medfinansieret af Den Europæiske Union gennem Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond (EMFAF).

EU-logo

Kontakt

Junita Diana Karlsen

Junita Diana Karlsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Telefon: 35883252 Mobil: 21 24 84 12