Nye europæiske guidelines med stærkt bidrag fra dansk forskning kan hjælpe Danmark med at genetablere livet i havet

Policy briefen om marin og kystnær naturgenopretning præsenterer en køreplan for at sætte gang i marin genopretning under EU’s Naturgenopretningsforordning. I køreplanen foreslår forskerne praktiske tilgange, som kan hjælpe nationale myndigheder med at prioritere restaureringstiltag, styrke overvågningsprogrammer og koordinere indsatsen på tværs af sektorer.

Et væsentligt forskningsbidrag kommer fra projektet MPA4Sustainability. Det har fokus på at styrke forvaltningen af marine beskyttede områder (MPA'er) og forbedre den marine rumlige planlægning (MSP).

"Når vi ønsker at udnytte vores Natura 2000-netværk af marine beskyttede områder bedst muligt for at indfri ambitionerne i naturgenopretningen, så er det vigtigt, at vi anlægger en helhedsforståelse af biodiversitet, når menneskelige aktiviteter skal forvaltes i de her områder," siger David Lusseau og forklarer videre:

"Marine beskyttede områder, der fokuserer på én naturværdi eller art og kun regulerer én menneskelig aktivitet, kan få utilsigtede konsekvenser for den samlede indsats for at bevare biodiversiteten."

"Det skyldes, at begrænsning af én aktivitet kan føre til en stigning i andre aktiviteter, som lokalt kan være lige så eller endda mere skadelige for biodiversiteten samlet set.”

”Vi har udviklet et værktøj, der kan sætte gang i diskussionen om, hvordan vi bedst reducerer risiciene for biodiversitetem i de eksisterende marine beskyttede områder gennem en økosystembaseret forvaltning."

Projektet har blandt andet udviklet metoder til at analysere biodiversitetsrisici på tværs af tusindvis af beskyttede havområder og vurdere, hvordan forskellige menneskelige aktiviteter påvirker økosystemernes genopretning.

Størst mulig økologisk effekt samtidig med hensyn til samfundets behov
Forskningen i MPA4Sustainability er direkte relevant for Danmarks ambitioner om at genoprette den marine biodiversitet og håndtere de voksende krav til havarealer fra fiskeri, skibsfart, offshore-energi og naturbeskyttelse.

Effektiv naturgenopretning er et spørgsmål om at identificere, hvor indsatsen giver størst økologisk effekt, samtidig med at samfundets behov i bedst muligt omfang tilgodeses.

Policy briefen fremhæver også betydningen af bedre overvågning. MPA4Sustainability har vist, hvordan miljø-DNA (eDNA) kan supplere traditionelle biodiversitetsundersøgelser og hjælpe med at følge økologiske ændringer på tværs af store havområder.

Sådan nogle metoder kan styrke videngrundlaget for fremtidige genopretningsprojekter og understøtte tilpasningsforvaltning i takt med ændrede forhold.

En anden central anbefaling handler om koordinering. Forskning gennemført i Øresundsregionen viste, hvordan forskelle i forvaltningstilgange og lovgivning kan komplicere genopretningsindsatsen i fælles marine økosystemer.

Forskerne anbefaler derfor et tættere samarbejde mellem myndigheder med ansvar for fiskeri, biodiversitetsbeskyttelse og marin planlægning.

Policy brief om marin og kystnær økosystemgenopretning er én af otte Biodiversa+-publikationer

Mens europæiske lande bevæger sig fra planlægning til implementering, ser David Lusseau en klar mulighed for at omsætte forskningsbaseret viden til praksis:

"Forskningsmiljøerne har opbygget værdifuld viden om, hvad der virker inden for marin naturgenopretning.Udfordringen er nu at sikre, at denne viden bliver en del af de beslutninger, der former fremtidens have."

Policy briefen Marine and Coastal Ecosystem Restoration er én af otte Biodiversa+-briefs, der skal understøtte implementeringen af EU’s Naturgenopretningsforordning i Europa: fire økosystemspecifikke køreplaner med trinvis vejledning til bestemte habitattyper og fire briefs om de rammevilkår, der skal være på plads for at sikre naturgenopretning i stor skala.

Læs dem på Biodiversa+’s hjemmeside