Seks spørgsmål til professoren - mød Patrizio Mariani

Patrizio Mariani er nyudnævnt professor i havteknologi og observationer i havet ved DTU Aqua. Hans karriere på havforskningsinstituttet, indtil 2009 kendt som Danmarks Fiskeriundersøgelser, går tilbage til 2006. Nu efter at have været professor i to måneder, hvad synes han så om at blive udnævnt til rollen? Vi stillede den nye professor seks spørgsmål.

Hvad synes du om at blive udnævnt til professor?

Jeg synes, det er en ære og en fornøjelse, men også et ansvar. Dette professorat har aldrig fandtes før her på DTU. Professoratet handler om havteknologi, som er noget både meget udfordrende og meget vigtigt for fremtiden, hvad angår samfundsudviklingen og bæredygtig økonomisk vækst i Danmark såvel som i Europa.

Kan du beskrive din forskning med få ord? 

Det handler alt sammen om ny teknologi til at observere havet med for at generere nye data, og at bruge disse data til nye økologiske modeller og videnudvikling. Der er mange udfordringer i at kunne foretage nøjagtige observationer.

I terrestriske systemer kan der indsamles nye observationer ved at tage ud på feltarbejde og se med egne øjne f.eks. træet i skoven, bjergene osv. At observere havet kræver ofte først og fremmest, at man dykker under vand med nogle instrumenter, og det er i sig selv meget udfordrende, da saltvand og elektronik generelt ikke går godt sammen.

Derfor skal du designe systemer, der er velegnede til undervandsbrug. Når man så først er i vandet, er sigtbarheden ofte ikke mere end et par meter. Så man skal udvikle metoder, der ikke er standard for at indsamle bedre observationer, f.eks. ved at bruge akustiske systemer og laserlys – vi forsker i begge dele.

Kan denne form for vandtæt teknologi bruges i alle slags oceaner - varme eller kolde, i Arktis?

Ja, mange løsninger vil kunne fungere i alle miljøer. Arktis byder dog på yderligere udfordringer, fordi man ofte skal under isen eller helt tæt på den. Og at indsamle langtidsobservationer under isen er en virkelig udfordrende opgave.

Autonome undervandsfartøjer bruges i dag til at indsamle flere langtidsobservationer forskellige steder, men for at operere under isen skal de være udstyret med specielle sensorer. F.eks. for at undgå kollisioner med isen, eller for at kunne transmittere regelmæssig information, også når de ikke kan nå overfladen på grund af isen.

Hvordan man udvikler en sådan teknologi til Arktis er netop en del af den forskning, som min gruppe laver i øjeblikket. F.eks. bidrager vi til projekter, der skal gøre autonom profilering under isen smartere. Men også projekter om, hvordan man kan forbedre observationer i kystområder og i det dybe hav.

Hvordan vil dit forskningsområde fortsætte eller ændre sig efter din ansættelse som professor?

Mit forskningsområde har udviklet sig meget hurtigt over de sidste par år og vil højst sandsynligt fortsætte med at ændre sig i fremtiden. Min baggrund er mere i procesbaseret numerisk modellering af havet.

Men nu sammen med fokus på at udvikle ny undervandsteknologi, kan vi levere bedre data til at forbedre nogle af disse modeller.

Så det, jeg vil gøre, er at bygge bro mellem disse to områder. Ikke kun forbedre havobservationer for at øge data om havmiljøet, men forsøge på også at definere, hvad vi skal observere for at udvikle bedre viden.

Vi kan ikke observere alt, og vi behøver heller ikke at gøre det. Vi skal beslutte, hvad vi skal observere – og jeg tror, at en måde at komme dertil på, er, at kombinere de to verdener.

Lad os nu tage et stort spring til fortiden – hvad fik dig til at tage denne vej i livet?

Jeg er fra Pescara, en by ved Adriaterhavet i Italien, og mens jeg boede der, var jeg altid i gang med forskellige maritime aktiviteter. Selve navnet Pescara på italiensk lyder som fiskeri. Så jeg var altid forbundet med havet og interesseret i at forbedre vores forståelse af havmiljøet.

Meget tidligt var jeg dengang interesseret i havteknologi, som jeg studerede på universitetet i Napoli i Italien. Jeg fik en master i havmiljøvidenskab og en ph.d. i havvidenskab og ingeniørvidenskab. Jeg beskæftigede mig primært med oceanografi, matematisk modellering og fjernmåling.

Hvorfor er havvidenskab vigtig i dag?

Vi har to store økologiske kriser i øjeblikket i vores tid. Den ene er klimakrisen med stigende temperaturer og ekstreme vejr- og hændelser i havet. Og vi har biodiversitetskrisen. Vi mister global biodiversitet i en meget høj hastighed.

Begge disse kriser er i høj grad forbundet med havets tilstand. Havet er en af de vigtigste buffere til at afbøde temperaturstigninger. Og havet er vært for mere end 90% af alle levesteder, der er tilgængelige for liv. Havet dækker faktisk 70 procent af jordens overflade, og vi kan finde arter helt ned til dets dybeste punkter (ca. 11.000 meter). Så den mængde, der er tilgængelig for livet, er enorm.

Havets sundhed og menneskers sundhed er tæt forbundet. Vi kan ikke blive i illusionen om at leve et sundt liv i et hav, der er sygt.

Derfor tror jeg, at udvikling af ny teknologi til observationer og en bedre forståelse af, hvordan tingene fungerer i havene, er lige så vigtig som at forstå, hvordan vi kan holde menneskeheden i live på Jorden ;)