Danske amatør- og fritidsfiskere har i mange år bemærket faldende fangster af fisk i de kystnære danske farvande.
Men dokumentationen har manglet, og det fik i 2001 Dansk Amatørfiskerforening og Dansk Fritidsfiskerforbund til at foreslå, at man i en årrække registrerede fangsterne i fritidsfiskeriet for at dokumentere, hvad der er tilbage af fisk i de kystnære danske farvande.
Initiativet blev igangsat i 2002 i regi af Danmarks Fiskeriundersøgelser og med deltagelse af i alt 128 fritidsfiskere fra alle egne af landet.
Fiskerne har i løbet af tre år frivilligt noteret alle deres fangster herunder art, vægt og længde. Samtidigt rapporterede fritidsfiskerne også om miljøfaktorer som iltsvind samt om gener fra gopler, skarv, sæl og større alge- og tangforekomster.
Selv om der ikke er fisket lige meget over det hele og med samme redskaber er resultaterne vigtige som dokumentationsgrundlag for fremtidige undersøgelser af forandringer af fangsterne og fiskeforekomsterne i de kystnære farvande.
Største og klareste overblik
Nu er alle 3948 registreringer i perioden 2002-2004 samt alle miljø-observationer samlet i en rapport fra Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU-rapport nr. 155), som udgør det hidtil største og klareste overblik over fangsterne i de kystnære danske farvande.
Rapporten viser, at de danske fritidsfiskere fanger få fisk, selvom der dog ikke findes historiske data at sammenligne med.
”Der er ingen tvivl om, at der er færre fisk i de kystnære farvande end tidligere. Men udviklingen skal følges over en længere årrække end tre år for, at vi endeligt kan dokumentere det. Derfor fortsætter vi registreringen af fisk i de indre danske farvande”, siger Josianne Støttrup fra DFU, som har koordineret fangstregistreringsprojektet.
23 områder
Rapporten indeholder et væld af interessante oplysninger om fiskearter, gennemsnitsfangster og fiskestørrelse samt miljøforhold fordelt på de i alt 23 områder i Danmark, hvor fritidsfiskere har stillet sig til rådighed for projektet.
Flere amtslige miljømyndigheder har derfor allerede vist interesse for de unikke registreringsdata, som kan bruges i amternes egen miljøovervågning.
Mange forskellige fisk i Århus og Isefjorden
Af rapporten fremgår det f.eks., at der blev registreret flest forskellige fiskearter i Århus Bugt og Isefjord med henholdsvis 34 og 32 forskellige arter. Færrest var der i Langerak og Horsens Fjord med henholdsvis tre og fire arter.
Forskellene kan dog hænge sammen med, hvor meget der blev fisket på disse områder, og hvilke redskaber, der blev anvendt.
De arter, der blev registreret i flest områder var ål, skrubbe, ålekvabbe, torsk, ulk, rødspætte og pighvar.
Fangst af to stamsild og flere krabber
Af sjældne og fredede fisk fanget i perioden kan fremhæves fangst af to stamsild – stavsild og majsild - registreret i Isefjorden i 2003 og 2004. Siden 1970 er stavsild kun registreret forskellige steder i Jylland og majsild i bifangster ved Ringkøbing Fjord.
De to stamsild er begge i EU’s habitatsdirektiv udpeget som særligt bevaringsværdige arter.
Endelig har mange fritidsfiskere nævnt, at der er sket en stigning i antallet af krabber. Selv om det ikke er endeligt dokumenteret, kan krabbe-væksten skyldes, at der er blevet færre fisk – især torsk – til at æde dem.
Desuden er krabber af en vis størrelse et betydende rovdyr i forhold til fiskeynglen. Får krabberne lov at vokse sig store, kan de være med til at hæmme udvikling i fiskebestandene langs kysterne.
Nøglefiskere
Forskelle i fangster både i mængde samt arter kan bl.a. skyldes, at der i projektet ikke er blevet fisket lige meget eller med samme redskaber de forskellige steder. Derfor fortsætter registreringen nu i den såkaldte nøglefisker-ordning.
I nøglefisker-ordningen skal fritidsfiskere fra udvalgte områder i månedens ti første dage fiske med ens redskaber på positioner valgt af dem selv i samarbejde med DFU og registrere deres fangster på samme vis som hidtil.
Desuden er der udlagt en temperatur-logger, der hver tredje time året rundt måler vandtemperaturen omkring fiskeredskabet. Data fra temperaturloggeren skal bl.a. afsløre vandtemperaturens indflydelse på fiskenes udbredelse.
Et af målene med nøglefisker-ordningen er at kunne måle effekten af udsætning af fiskeyngel og habitatrestaureringer i danske fjorde og kystnære farvande.
DFU-rapporten nr. 155-05: Registreringer af fangster i indre danske farvande 2002, 2003, 2004 kan hentes elektronisk på DFU’s hjemmeside.
Yderligere information om fangstregistreringsprojektet
Danmarks Fiskeriundersøgelser
Seniorforsker Josianne Støttrup
Jgs@difres.dk
33 96 34 29