Opdræt af østers er en kerneopgave i det nye topmoderne klækkeri på DTU Aqua i Nykøbing Mors. I løbet af foråret er europæiske fladøsters blevet indsamlet til avl og forskning. Hvad skal der til for at opdrætte østers?
Opdræt af østers i det nye klækkeri på DTU Aqua i Nykøbing Mors tjener i foråret et helt specifikt formål: Restaurering af biogene rev - en opgave, der indgår i forskellige marine restaureringsprojekter drevet i samarbejde med eksterne partnere.
Seniorforsker Camille Saurel og hendes hold har i løbet af foråret indsamlet moderøsters i Limfjorden, der ligger lige uden for klækkeriet, og på det seneste er østerslarverne begyndt at komme til verden – hvordan går det med de små væsner?
”Vi har haft mange hold i klækkeriet fra de forskellige ynglebestande. Larverne har været holdt i larveområdet, og nogle er allerede overført til bosætning,” siger Camille Saurel.
Camille Saurel står for opdrættet i klækkeriet og følger udviklingen af østerslarverne tæt:
”Når larverne frigives af moderøstersen, er de bittesmå og mindre end 200 µm lange. Larverne tager mellem 10-20 dage, før de er klar til at sætte sig og forvandle sig til et pediveliger stadium. På det tidspunkt er de større end 300 µm og har en sort plet på deres skal, sort øjenplet kalder man den, og en lille fod til at sætte sig med."
Spat-on-shell
"At opdrætte østers er den mest udfordrende del biosikkerheden og opretholdelse af stabile forhold i rugeriet."
Camille Claudel, seniorforsker, DTU Aqua
"Vi placerer dem i en bundfældningstank med mikrokult, som er knuste østersskaller, eller større underlag såsom østersskaller til at producere spat-on-shell, der vil blive udsat i naturen med henblik på marin restaurering."
Processen omkring opdræt af østers – fra indsamling af moderøsters over spat-on-shell, indtil de en dag er klar til at blive sat ud på en lokation på havbunden for at generere biogene rev – kræver et skarpt øje for udvælgelse," forklarer Camille Saurel:
”For at opdrætte østers og producere spat-on-shell, fisker man voksne østers fra naturen. På DTU Aqua udvælger vi østers, der ikke har Bonamia-sygdommen. Derfor bliver alle de fiskede østers screenet for sygdommen.”
”Udvalgte voksne østers bliver så placeret sammen i en opdrætstank. Vi vælger antallet af tanke og antallet af ynglende østers under hensyntagen til deres genetiske mangfoldighed for at sikre, at den frigivne østerspopulation er genetisk forskelligartet.”
Klar til at forlade hjemmet til deres rigtige hjem
"De producerede larver og spat-on-shell spores for at følge afstamningen af hver batch, som derefter kan overvåges efter restaurering. Når de først er større end 5 mm, kan de sættes fri i naturen og forlade vores klækkeri,” siger Camille Saurel.
Kunsten at opdrætte østers er afhængig af en konstant og tæt opmærksomhed. Men hvad er det mest udfordrende ved at opdrætte østers?
"I arbejdet med at opdrætte østers er den mest udfordrende del biosikkerheden samt opretholdelse af stabile forhold i klækkeriet med hensyn til temperatur, flowhastighed, fodring," siger Camille Saurel.
Og hvad er status for den europæiske fladøsters i Limfjorden mht. Bonamia lige nu?
”Limfjorden plejede at have en årlig overvågning for at påvise Bonamiose- og Marteiliose-sygdomme. Marteilia sp.er aldrig blevet påvist i dansk farvand. Overvågningen stoppede i 2018, derfor kendes den nuværende status for fladøsters i Limfjorden i form af Bonamia ikke," siger Camille Saurel.
DTU Aqua vil over den næste femårige projektperiode skabe biogene rev i Nordsøen eller Kattegat, og opdræt af hestemuslinger og fladøsters er den grundlæggende del af det arbejde.
Foto: Småbitte østerslarver, af Camille Saurel