Den nye rapport ’Miljøskånsomhed og økologisk bæredygtighed i dansk fiskeri’ fra DTU Aqua viser, hvor der er god plads til forbedring i fiskeriet i de danske farvande – læs, hvordan vi fx kan gøre fiskeriet efter jomfruhummer og fiskeriet med bundslæbende redskaber mere miljø- og klimavenligt og om bifangst i nedgarn.
Det helt overordnede budskab, som tegner sig på baggrund af de mange forskellige resultater i den nye rapport fra DTU Aqua Miljøskånsomhed og økologisk bæredygtighed i dansk fiskeri er, at én type indsats ikke er nok til at sende Danmark ind i en bæredygtig superliga, når det gælder vores erhvervsfiskeri. Det er en kombination af indsatser, der skal til, for at gøre udnyttelsen af havets ressourcer mere miljøskånsom og økologisk bæredygtig i fremtiden.
Læs DTU Aquas rapport Miljøskånsomhed og økologisk bæredygtighed i dansk fiskeri
Europæisk set skal fiskeriindsatsen reduceres endnu mere. Ifølge det internationale havundersøgelsesråd ICES er fiskeriet halveret over de seneste 20 år. ”Alligevel er fiskeriet stadig for intensivt til at være bæredygtigt for omkring halvdelen af de kommercielt vigtige bestande, som fanges af danske fiskere (jf. tabel s. 56),” konkluderer rapporten.
Dertil er det nødvendigt med indsatser, som omfatter udvikling af ny fiskeriteknologi, udpegning af beskyttede områder samt økocertificering:
Mere miljøskånsom og klimavenlig fiskeriteknologi. (s. 86) Udvikling af fiskeriteknologien har bl.a. til formål at reducere den fysiske påvirkning af bunden, så påvirkningen af havbundsfaunaen bliver mindre. Desuden kan man målrette fiskeriet meget mere præcist ved hjælp af kamerateknologi, så man kan se, hvad man fanger og dermed undgå for store bifangster (s. 93). Man kan også reducere bifangst af marsvin fx ved hjælp af pingere, en støjsender, der sættes på garnet, og som marsvin kan høre på afstand (s. 91).
Man kan minimere udledningen af CO2 ved at mindske slæbte redskabers vandmodstand. Og endelig kan man undgå spøgelsesfiskeri, dvs. tabte fiskeredskaber, der ligger og fisker videre, og plastikforurening ved at benytte bionedbrydelige materialer til fiskegarn (s. 92).
Beskyttede områder. (s. 94) ”Vores resultater peger på, at man forholdsvist let kan begrænse konsekvenserne af bundskrabende redskaber uden at genere fiskerne for meget – nemlig ved at lade være med at fiske dér, hvor de i forvejen ikke fisker ret meget”, siger Henrik Gislason.
I Havplanen (2021) har man foreslået, at 4 % af det danske havareal skal lukkes helt for bundslæbende redskaber som trawl. Men beregninger viser, at hvis man reducerer dansk fiskeri i de områder, som ikke bliver meget befisket og koncentrerer fiskeriet dér, hvor 90 % af indsatsen i dag er, så vil alt i alt kun 19 % af det danske havområde blive berørt af fiskeriet med bundslæbende redskaber (s.97).
Økocertificering. (s. 106) MSC- og NaturSkånsom-mærkerne. Det meste af dansk fiskeri er MSC-certificeret. MSC er en international certificering, mens Naturskånsom-mærket er dansk og er blevet indført i 2020. MSC fremmer den økologiske bæredygtighed i fiskeriet – det ses bl.a. ved at flere fiskerier, som tidligere har været certificeret har mistet retten til at bruge mærket, fordi de ikke længere levede op til bæredygtighedskravene (s. 109). Naturskånsom-mærket omfatter det kystnære fiskeri. Det, de to mærker ikke omfatter, er CO2-udledning, spøgelsesnet og plastikforurening. (s. 110)
Nedslag i rapporten
Formålet med rapporten er at levere et grundlag til beslutningstagerne for at kunne balancere de generelle miljøhensyn i forhold til fiskeriforvaltningen i Danmark.
”Her har lovgiverne mange af de data og oplysninger, der skal til for at lave en bæredygtig fiskeriforvaltning, samlet på ét sted,” siger Henrik Gislason, professor emeritus ved DTU Aqua og en af hovedforfatterne bag rapporten.
Sidst der blev affattet en lignende rapport var i 2014.
I den nye rapport gennemgår de 16 bidragende forskere systematisk effekterne på havmiljøet og på klimaet af de forskellige typer fiskeriredskaber og fangstmetoder, som danske erhvervsfiskere benytter. Det er en kompleks og mangefacetteret historie – her kommer nogle nedslag på temaer, der kalder på handling:
Udsmid/discard - EU’s landingsforpligtelse virker ikke. Fiskerne har altid smidt den del af fangsten, som de ikke ønskede, tilbage i havet. Det kaldes udsmid, discard eller genudsætning. I 2013 lavede EU-kommissionen så landingsforpligtelsen, som skulle virke som et incitament til fiskerne om at undgå bifangster og udsmid af kvoterede arter, idet alle fangster af kvoterede arter også dem under mindstemålet, med visse undtagelser, skulle landes og afskrives på kvoterne.
Ifølge rapporten virker denne forpligtelse imidlertid ikke efter hensigten (s. 46 ff.) Tværtimod. Dels ser man ikke en ændring i den bifangst, der bringes i land, dels har EU øget fiskekvoterne for at imødekomme, at fiskerne pga. landingsforpligtelsen fik lavere kvoter – kvoteforøgelsen har dog sandsynligvis blot bidraget til en endnu større fiskedødelighed i de seneste år (s. 55).
Garnfiskeri medfører bifangst af marsvin og fugle. Nedgarn er et passivt fiskeriredskab, som man sætter på havbunden. Det bliver i debatten om fiskeri fremhævet som mere miljøskånsomt i sammenligning med trawl, fordi det ikke slæber henover bunden. Til gengæld peger den nye rapport på, at fiskeri med garn har en betydende bifangst af marsvin og havfugle.
Estimater viser, at der i gennemsnit druknede 2.750 marsvin om året i fiskernes garn i perioden 2010-2018 (s. 82). Da man ikke har sikre tal for bestanden af marsvin i de danske farvande, kan man ikke på nuværende tidspunkt sige, om bifangstdødeligheden har medført en nedgang i bestandene af marsvin eller ej.
Jomfruhummer-fiskeriet i Kattegat belaster miljø og klima – som al anden fødevareproduktion gør. Men i sin nuværende form er det et af de fiskerier, som påvirker både miljøet og klimaet mest (s. 118). Havbunden bliver påvirket af de bundslæbende redskaber, som fiskerne bruger til at fange jomfruhummer med, fiskefartøjerne bruger mere brændstof pr. kg fangst end andre typer fiskeri (s. 37), og så er der en bifangst, hvor næsten halvdelen af det, man fanger, primært ikke-kvoterede arter, bliver smidt ud igen (s. 46 ff og s. 118 ff.)
”Det vil tage tid at omstille fiskeriet til mere miljøskånsomt fiskeri, men samarbejder mellem forskere og fiskeri er i dag i gang med henblik på at udvikle mere præcise og skånsomme redskaber,” siger Henrik Gislason.
Fx arbejder forskere i fiskeriteknologi fra DTU Aqua i Hirtshals sammen med fiskere om at udvikle redskaber med mindre bifangst og undervandskameraer til trawl samt digitale programmer, der kan genkende fiskearter og jomfruhummer, hvilket til sammen vil bidrage til at fiske meget mere præcist og dermed mindre belastende, lyder det fra forskerne.
Havbundsfauna bliver belastet. Et stort tema, når det handler om fiskeriets påvirkning af miljøet er havbundsmiljø. Bundslæbende redskaber som trawl og muslingeskraber påvirker i sagens natur havbunden, når de bliver trukket henover den i jagten på jomfruhummere, muslinger, fladfisk, mfl. Havbunden bliver hvirvlet op og vil over tid blive omlejret, så den bliver blødere og mere ensartet, store sten og grus vil synke ned i den blødere bund, strømribber og banker vil omlejres og udviskes (s.44)
Det vil særligt sætte sig spor på dybere vand og særligt ved intensivt brug af tunge bundslæbende redskaber. Rapporten nævner eksemplet Kattegat, hvor mange af de større fritlevende bunddyrsarter er forsvundet dér, hvor jomfruhummerfiskeriet foregår (s. 72 n.).
Her er det, at forskerne peger på, at det er muligt at opnå mere skånsomt fiskeri ved at udvikle og benytte de nye redskaber og metoder, præcisionsfiskeri, som forskere og fiskere arbejder sammen om.
De kystnære områder ser forskerne som et område, hvor vi halter meget bagefter med en bæredygtig forvaltning. Der bliver fisket med stor intensitet, fordi der både foregår et intensivt kommercielt garnfiskeri og et stort fritidsfiskeri med garn og ruser. (s. 35). I 2019 var der 28.000 personer, der løste fisketegn til at fiske med garn og ruser, og 137.000, der løste tegn til at fiske med stang. ”Så længe man ikke præcist ved, hvor stort et lyst-, fritids- og erhvervsfiskeri, der lokalt foregår langs kysten, er det svært at danne sig et samlet overblik over fiskeriets påvirkning af fiskebestandene og miljøet i de kystnære danske havområder og fjorde”, siger Henrik Gislason (s. 11).
Meget mere viden om havbundsmiljøer er vejen frem
Når man kigger på fiskeriet i Danmark fra helikopteren, viser rapporten (s. 97), at fiskeriet med bundslæbende redskaber, som det ser ud nu, faktisk dækker et mindre område, end man skulle tro, når man taler samlet fiskeri i de danske farvande – til gengæld er der forskel på graden af påvirkning:
”Det betyder, at 67,5 % af det danske havbundsareal slet ikke er blevet påvirket af dansk fiskeri med bundslæbende redskaber i løbet af de seneste 6 år. Zoomer man ind på bestemte bundtyper og farvandsområder, vil der dog være eksempler på væsentligt højere påvirkningsprocenter, fx den dybere mudderbund i Kattegat, hvor der trawles intensivt efter jomfruhummer, og hvor kun 29,5% af arealet er upåvirket.”, siger Ole Ritzau Eigaard.
”Vi ved nu, at den første trawlpassage giver den største påvirkning på havbunden. Det kan derfor være fordelagtigt at begrænse fiskeriet i de områder, som kun bliver ganske let befisket,” siger Henrik Gislason.
Så næste skridt imod mere miljøskånsom og økologisk bæredygtig fiskeriforvaltning i fremtiden handler om at forstå langtidseffekterne på havbunden af de forskellige fiskerier i de forskellige farvande:
”På nuværende tidspunkt har vi i Danmark faktisk et meget begrænset kendskab til bundfaunaen, især i Nordsøen og i Østersøen omkring Bornholm. Vi har brug for meget mere viden om havbundens dyreliv, hvis vi virkelig skal have et godt grundlag at vurdere naturværdierne på bunden fx som i forbindelse med den nye Havplan,” slutter Henrik Gislason.
Rapporten er en afrapportering fra forskningsprojekter, oversigtsrapporter og redegørelser til myndigheder og er støttet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Rapporten er offentliggjort dags dato.
Foto: Øivind Berg