En international forskergruppe udfordrer tanken om selektivt fiskeri og foreslår at fiske balanceret på alle fiskearter og størrelser for at opretholde den biologiske mangfoldighed og få mere protein ud af havet.
I forvaltningen af fiskeriet i Europa gør vi os i dag store anstrengelser for at beskytte undermålsfisk og pressede arter. Fx ved at kræve, at fiskerne bruger særligt udstyr og fisker på tidspunkter, hvor man undgår at få sårbare arter med op.
Men måske tiden er inde til at bruge en ny og helt anderledes strategi, foreslår en international forskergruppe med deltagelse af DTU Aqua i Sciences Policy Forum, der udkommer den 2. marts 2012. Gruppen introducerer begrebet ”balanced harvesting” under forudsætning af lavt fiskeritryk:
”Normalt går man i fiskeriet efter specifikke arter og store individer som torsk og tun og de andre lækkerbiskener, mens argumentet i artiklen er, at vi faktisk kunne få mere protein ud af havet til at brødføde verdens befolkning, hvis fiskeriet i stedet høstede jævnt og balanceret fra alle arter og størrelser af fisk,” siger professor Ken Haste Andersen, DTU Aqua.
Fang flere af de små
Artiklen ”Reconsidering the consequences of selective fisheries” argumenterer for, at man ved at fiske balanceret på alle arter og størrelser vil kunne få mere protein ud af havet samtidig med, at man vil påvirke havets økosystemer mindre, fordi man fjerner arter og størrelser, der svarer til sammensætningen i havet.
I praksis ville det mange steder betyde, at man skulle fiske mindre på de store fisk og mere på de små fisk med høj produktivitet, der vokser hurtigere og bliver hurtigere gydemodne end store fisk. Fx gyder tobis når den er 1 år gammel, mens torsk skal bruge 3-4 år på at blive gydemodne. Fisker man derimod selektivt på de store fisk i havet, som man i dag gør i mange fiskerier i fx Nordsøen, så ændrer man økosystemets sammensætning.
Økosystembaseret forvaltning er fremtiden
Netop det at se på økosystemer som et hele fremfor kun på enkelte arter er vejen frem for en bæredygtig og fremtidssikret forvaltning, mener Ken Haste Andersen:
”I dag forvaltes fiskerierne primært ud fra at optimere udbyttet af de enkelte arter som torsk bl.a. ved målrettet at gå efter de store fisk og beskytte de små. Men torsk spiser også andre fisk. Og de spiser også deres egne fiskelarver og ungfisk, så det er helt nødvendigt at se på det generelle økosystem under ét.”
Samtidig vurderer han, at artiklens hypotese om, at man kan få mere protein ud af økosystemerne ved at fiske balanceret på alle arter og størrelser virker sandsynlig, men der er også andre aspekter, som er værd at have med:
”Fx det økonomiske, at de store fisk er meget mere værd og det, at vi ved at fjerne flere af de små fisk samtidig tager maden fra de store fisk – hvad får det af betydning?” spørger professoren.
Nye modeller på vej
Den store udfordring, som også artiklen peger på, er, at få udviklet metoder og modeller, som med tilstrækkelig nøjagtighed kan beskrive dynamikkerne i havets meget komplekse økosystemer, hvor alle faktorer spiller sammen på kryds og tværs, blandt andet fordi fisk spiser fisk.
Her er Ken Haste Andersens forskergruppe ved DTU Aqua langt fremme med at udvikle størrelsesbaserede modeller for et helt økosystem. Modellerne kan vise, hvordan økosystemet reagerer, når vi begynder at fiske på forskellige niveauer i fødekæden.
”Modellerne ser ikke på arter, men kun på individer og deres størrelse. Om et individ på 10 cm er en torsk eller en sild er ikke afgørende i den her sammenhæng, fordi de konkurrerer om den samme føde,” siger DTU Aqua-professoren: ”Disse modeller er den nye generation af værktøjer, som vi vil anvende til at undersøge, om forslag som ’balanceret fiskeri’ virkelig vil have den forventede positive indflydelse i form af både et større udbytte og bevarelse af økosystemets bærende struktur”.
Se også:
Science magazine