Snurrevod. Foto: DTU Aqua.

Ph.d.-forsvar om økosystemeffekter af fiskeri med snurrevod

torsdag 23 feb 17

Tid & Sted

Tid

7. marts 2017 kl. 9:30

Sted

Nordsøen Forskerpark
Willemoesvej 2
9850 Hirtshals

Afhandlingen

Et eksemplar af afhandlingen kan læses på DTU Aqua. Kontakt Christine Hastrup, chci@aqua.dtu.dk

7. marts 2017 forsvarer Thomas Noack sin ph.d.-afhandling, som har undersøgt snurrevodsfiskeriet påvirkning på økosystemet og udviklet metoder og udstyr, der kan anvendes til at indsamle mere detaljerede oplysninger i fremtiden

Tirsdag den 7. marts 2017 kl. 9:30 forsvarer ph.d.-studerende Thomas Noack, DTU Aqua sin afhandling "Danish seine – Ecosystem effects of fishing" (på dansk: Snurrevod - Økosystemeffekter af fiskeri).

Forsvaret finder sted i Nordsøen Forskerpark i Hirtshals. 

Vejledere

  • Hovedvejleder: Seniorforsker Ludvig Ahm Krag, DTU Aqua
  • Med-vejleder: Seniorforsker Kai Wieland, DTU Aqua

Censorer

  • Seniorforsker Ole Ritzau Eigaard, DTU Aqua
  • Professor, dr. rer. nat. Cornelius Hammer, Thünen Institute of Baltic Sea Fisheries, Tyskland
  • Forsker Ólafur Arnar Ingólfsson, Havforskningsinstituttet, Norge

Leder af forsvaret

  • Lektor Peter Vilhelm Skov, DTU Aqua

Resume af afhandlingen

I 2014 startede projektet "Snurrevod – Økosystemeffekter af fiskeri" for at etablere en bedre videnskabelig forståelse omkring snurrevodsfiskeriet og dets virkninger på økosystemet.

Ved at sammenligne fangstprofiler fra snurrevodsfartøjer og bundtrawlere, kunne vi vise, at snurrevoddet er et effektivt redskab til at fange fladfisk, men at det ikke er så fleksibelt som trawlere i forskellige fiskeriområder, fordi det er begrænset til relativt flade områder.

Desuden blev selektivitetskarakteristika af fangstposen og andre dele af redskaber undersøgt. Vi fastgjorde en stor opsamlingspose omkring fangstposen samt 12 småmaskede poser på forskellige dele af voddet til indsamling af fisk og bunddyr, der ville undslippe under kommercielle vilkår. Vi kunne derved estimere fangstposens selektivitetsparametre for relevante arter, som forholdsvis lignede resultater opnået ved brug af bundtrawl. Ligeledes bemærkede vi, at hovedparten af fiskene forsøgte at undslippe i selve fangstposen. For bunddyr observerede vi, at mange dyr undslap fra voddele forrest i fangstposen. Det indikerer, at der er effekter, der er set bort fra i konventionelle selektivitetsundersøgelser, som primært fokuserer på fangster i fangstposen.

I et andet sæt testsejladser fastgjorde vi GPS-loggere og forskellige selvopfundne observationssystemer til redskabet for at overvåge og beskrive fiskeriprocessen i detaljer. Animationer, som viser fiskeriet med et snurrevod blev fremstillet, inklusive oplysninger om netåbning, netspredning, trækkraft mellem net og tovværk og rebadfærd. Vi dokumenterede, at størstedelen af fiskene kommer ind i voddet meget sent, og at fiskerne kan foretage et effektivt snurrevodsfiskeri, selv om de ikke bruger overvågningssensorer. Desuden er virkningerne af vodtove på havbunden begrænsede.

Ph.d.-projektet øger grundlæggende den videnskabelige forståelse for snurrevodsfiskeriet og har udviklet metoder og udstyr, der kan anvendes til at indsamle mere detaljerede oplysninger i fremtiden. Den brede information, som er skabt her, er af stor relevans for morgendagens diskussioner om fiskeriet i europæiske farvande, herunder gennemførelsen af den nye fælles fiskeripolitik og dens landingsforpligtelse.