Genetiske analyser skal løfte dynen for vandloppers sexliv og afsløre, om hun-vandlopper har en evolutionsmæssig gevinst af at have mange elskere.
Ph.d.-studerende Mie Hylstofte Sichlau, DTU Aqua i Charlottenlund sender snart en række mikroskopiske dna-prøver fra danske vandlopper til analyse i Tyskland og hos genetik-eksperterne hos DTU Aqua i Silkeborg. Prøverne skal afsløre, om vandloppehunner har mange elskere og deres børn mange fædre.
Forsøget udspringer af en undren over, at man i laboratoriet ser vandloppe-hunner, som svømmer rundt med en enorm samling af spermsække efter at have parret sig op til 70 gange.
"I teorien burde én parring være nok til at befrugte alle æg. Samtidig ser vi, at hannen typisk forsegler hunnens kønsåbning efter parringen, givetvis for at forhindre sperm fra andre hanner i at befrugte hende. Så hvorfor de multiple parringer, når hver parring betyder en øget risiko for at blive spist, mens man hænger der sammen i vandsøjlen?," siger Mie Hylstofte Sichlau.
Hannens succes med at sætte afkom i verden er formodentlig direkte relateret til antallet af jomfruelige hunner, som han har parret sig med, men det ubesvarede spørgsmål er, om hunnen også har en evolutionsmæssig gevinst af at parre sig mere end én gang.
"Måske har hannen slet ikke succes med at montere et kyskhedsbælte, så andre hanner har en chance for, at hun bruger deres sperm. Måske kan hunnen vælge sæden fra den bedste han efter parringen, eller måske bruge sperm fra forskellige hanner, som man fx ser det hos bladskærermyrer," uddyber den ph.d.-studerende.
Viden om hvilke individer, der bidrager til reproduktion, er vigtig for forståelse af både, hvordan populationer udvikler sig, og hvordan evolutionen foregår.
Udbredt art i Danmark
Ph.d.-projektet bevæger sig ind på et helt nyt forskningsterritorium, da det er første gang nogen udvikler mikrosatellitter for vandloppen Temora longicornis, som ellers er meget udbredt i danske farvande. På trods af at vandlopper er de mest almindelige flercellede dyr i havet og derfor er en meget vigtig fødekilde for mange fiskearter, har kun ganske få på verdensplan arbejdet med genetiske analyser på de små væsener.
Genetiske analyser baseret på mikrosatellitter udnytter små gentagelser i genet som udviser arveligt betinget variation. Dermed kan de fx bruges til at afsløre, hvilke hanner som har haft succes med at få sat afkom i verden.
Forskningsprojektet bliver udført i samarbejde med Professor Dr. Torsten Reusch og hans forskningsgruppe på Leibniz-Institute of Marine Science, IFM GEOMAR, Christian-Albrechts Universität zu Kiel og med professor Einar Eg Nielsen & kolleger ved Sektion for Populationsøkologi og -genetik, DTU Aqua i Silkeborg. Professor Thomas Kiørboe, Sektion for Havøkologi og klima, DTU Aqua i Charlottenlund er vejleder.
Yderligere oplysninger:
Ph.d.-studerende Mie Hylstofte Sichlau, DTU Aqua
Telefon 35 88 34 80
mhsi@aqua.du.dk