Verdens stærkeste dyr er en vandloppe, som ikke engang er 1 mm lang. Det viser sig, at vandlopper – i forhold til deres størrelse – er mere end 10 gange så stærke som rapporteret før for noget andet dyr.
Verdens stærkeste dyr er en vandloppe, som ikke engang er 1 mm lang. Den er også verdens hurtigste dyr og det mest almindelige, flercellede dyr i verden. Hvad er det, der gør vandloppen så succesfuld?
”Vandloppernes evolutionære succes skal ses i forhold til deres evne til at flygte fra rovdyr. Deres flugthop er kolossal kraftfulde og effektive,” fortæller professor Thomas Kiørboe fra DTU Aqua.
Sammen med forskere fra DTU Aqua og DTU Fysik beskriver Thomas Kiørboe ved hjælp af højhastigheds-videooptagelser vandloppernes flugthop. Og forskerne er meget imponeret over de kraftfulde hop.
Vandloppen Acartia tonsa, én af de arter, som forskerne har studeret.
Foto Thomas Kiørboe
”De springer med en hastighed på en halv meter i sekundet, og det inden for få tusindedele af et sekund,” fortæller Thomas Kiørboe og fortsætter: ”Det viser sig, at vandlopper – i forhold til deres størrelse – er mere end 10 gange så stærke som rapporteret før for noget andet dyr. Og for menneskeskabte motorer for den sags skyld ...”
Resultaterne af de imponerende flugthop er netop publiceret i Journal of the Royal Society Interface.
Toptunede svømmeben med eminent gearing
Forskernes nye erkendelse er, at vandloppens kræfter er 10-30 gange kraftigere end målt på noget andet dyr, hvor den maksimale kraftproduktion er overraskende konstant.
”Forklaringen er, at vandloppen har to bevægeapparater, ” siger Thomas Kiørboe, DTU Aqua.
Andre dyr har kun ét bevægeapparat (fx har en fugl vinger, en hest har ben), og på grund af risiko for ”materialetræthed” er der en øvre grænse for kraftproduktionen i et bevægeapparat, der bruges næsten konstant.
Vandloppen har mundlemmer, som vibrerer og danner en fødestrøm, og samtidig får den til at bevæge sig eller svømme næsten uafbrudt. Derudover har den 4-5 par svømmeben eller springben, som den hopper med for at flygte eller for at angribe bytte. De bruges kun ind imellem og meget kortvarigt. Musklerne i de to systemer er nogenlunde ens, men gearingen af springsystemet er tunet til kortvarig, høj kraftproduktion.
”Vandloppen oplever ikke materialetræthed, fordi den har de to bevægesystemer at gøre godt med. Svømmebenene, som den bruger til at hoppe med, er toptunede, og vandloppens hydrodynamiske design er helt optimalt for høj hastighed, hvilket gør flugthoppet usædvanligt kraftigt og hurtigt,” forklarer Thomas Kiørboe.
Veludviklet sanseapparat
Selv om vandloppen både er blind og så lillebitte, at vandet føles tykt som sirup for den, har den formået at løse den ingeniørmæssige opgave at flygte hurtigt og effektivt fra rovdyr. Løsningen er de to bevægeapparater med forskellig gearing. Dens veludviklede sanseapparat tolker ekstremt hurtigt alt, hvad der rører sig og sender besked til svømmebenene. Det sker ved en usædvanlig hurtig nervetransmission for et hvirvelløst dyr at være, hvilket skyldes en særlig udformning af nervebanerne. Og takket være sin strømlinede, hydrodynamiske facon og rå muskelstyrke har vandloppen sit kraftfulde spring.
Læs mere i Journal of the Royal Society Interface.
Yderligere oplysninger
Professor Thomas Kiørboe, DTU Aqua
tk@aqua.dtu.dk
Mobiltelefon: 40 11 18 84
Læs mere om Thomas Kiørboe