I skrivende stund løber det store, årlige danske Havforskermøde af stablen. I år er DTU Aqua vært, og konferencen er fuldt booket med over 400 tilmeldte og et program, der bugner af bredde fra iltsvind og pressede økosystemer, over stormflod til observationsteknologi.
DTU Aqua har i disse dage æren af at være vært for det store årlige Havforskermøde. Med mere end 400 deltagere og en fuldt udsolgt sal er det, der i år er det 22. Havforskermøde, også det største nogensinde.
Havforskermødet finder sted den 23., 24. og 25. januar. Det er tre dage med alt godt fra havet, for havforskerfeltet er bredt repræsenteret med alt fra seneste nyt om biodiversitet, iltsvind og pressede økosystemer, over observationsteknologi og udvikling af nye teknologiske fiskeriredskaber til specialekup, stormflod og havets fremtid.
Se programmet med oplægsholdere på Havforskermødets hjemmeside
For Karen Edelvang, der er sektionsleder og DTU Aquas ansvarlige tovholder for Havforskermødet i år, er det samtidig 30 år siden, hun var til det ottende danske Havforskermøde i Odense, der blev afholdt 10. januar 1994. Hun husker, at hun var højgravid, og var noget forpustet under sit oplæg. I år er det de mange tilmeldte, der tager pusten fra hende:
”Det er fantastisk med så stor en opbakning til årets havforskermøde. Jeg ser den store tilstrømning til årets møde som et udtryk for, at vi havforskere mener det alvorligt. Vores have lider under klima- og miljøpåvirkninger, og det er vigtigt, at vi deler viden og taler om, hvad der kan gøres. Det er sådan lidt maritimt sagt ”alle kvinder og mænd på dæk”, siger Karen Edelvang.
På spørgsmålet om, hvorfor det er så vigtigt at få alle mænd og kvinder på dæk for denne sag, siger Karen Edelvang:
”Der er en lang tradition for havforskermøder. Det har igennem årene været et unikt forum, hvor både forskere, studerende, teknikere, laboranter og beslutningstagere har kunnet mødes under uformelle former og dele deres fælles passion for havet.”
Havet kommet højt op på den politiske agenda
Karen Edelvang peger på, at når der er så mange deltagere i år, så afspejler det også, at med FN’s Havets årti 2021-30 og den danske Havplan, så er havet kommet meget højt op også på den politiske agenda.
Siden Karen Edelvang var på sit første Havforskermøde i januar 1992 i Århus, har Havforskermøderne været holdt på alle landets universiteter, der også alle deltager på konferencen i 2024.
Da Karen Edelvang havde sagt velkommen og indskærpet en række praktiske ting for deltagerne, skød institutdirektør på DTU Aqua, Fritz Köster konferencedagene i gang med en tale, hvor han lagde vægt på vigtigheden af, at vi fortsat forsker i Nordatlanten.
Danmark får i 2026/2027 et nyt forskningsskib, Dana V, mens både Færøerne og Grønland allerede sidste år indviede deres nye skibe Jakup Sverri og Tarajoq. Det vil styrke samarbejdet i havforskningen i både Danmark, Færøerne og Grønland.
Det årlige Havforskermøde præsenterer den brede pallette af forskning i livet i havet, havmiljø, observationsteknologi til havet, vandmiljø og meget mere. Ud over keynote speakers og diverse oplæg er der videnskabelige posters, hvor man kan fordybe sig i alle de havforskningsprojekter, der er i gang rundt omkring på landets havforskningsinstitutioner.
Fotos: Anne Trap-Lind
DTU Aquas institutdirektør Fritz Köster byder velkommen.
Professor på Århus Universitet Stiig Markager er konferencens første keynote-taler.
Kaffepause blandt de over 400 deltagere på årets Dansk Havforskermøde.
Efter frokost er der breakout sessions i de mindre auditorier i DTU's building 116.
Dansk Havforskermøde byder også på en række posters om forskellige forskningsprojekter
På dag nummer 2 kunne deltagerne i år i det store auditorium høre professor Kathrine Richardson fra KU, GLOBE som dagens første keynote taler.
Publikum havde flere gode spørgsmål til professoren | foto nedenfor af Troels Lange
Frokosten på årets Dansk Havforskermøde var holdt på vegetar + fisk = pescetar | foto nedenfor af Troels Lange
