DFU brugte Lyngsø til at teste en hypotese: Kan udsætninger af store tætheder af geddeyngel hjælpe med til at gøre en sø klarvandet? Resultatet fra Lyngsø var ja. Alle involverede parter var dog på det rene med at et varigt resultat kun kunne opnås hvis næringsstoftilførslen også blev stoppet. Dette er Silkeborg Kommune nu i gang med gennem ændringer i kloakeringen.
Svar på tiltale
Nedenstående er sendt til Politiken som svar på bladets kritik af DFU's forskning og rådgivning om udsætning af gedder.
DFU har hverken ignoreret resultater fra udenlandske undersøgelser eller nølet med at omsætte erfaringerne i praksis, sådan som det er blevet hævdet i flere artikler i dagbladet Politiken i ugen 10.-17. juli 2006.
Da Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU) i midten af 1990’erne begyndte at anbefale udsætninger af geddeyngel som et redskab til at gøre uklare søer klarvandede, skete det på baggrund af den samlede – også udenlandske – viden der dengang forelå. Siden er der gennemført yderligere undersøgelser, og resultaterne herfra er løbende blevet indarbejdet i anbefalingerne fra DFU. Det er dog først nu, at datagrundlaget er stort nok til at vi kan konkludere, at geddeudsætninger kun i særlige tilfælde har en positiv effekt.
Der er rigtigt at to hollandske forsøg ikke kunne påvise en effekt af geddeudsætninger, men i et dansk og et polsk forsøg blev der udsat større tætheder af geddeyngel. Her viste resultaterne den ønskede effekt i form af færre karpefisk, mere dyreplankton, færre alger og klarere vand.
Et specifikt kritikpunkt i Politiken den 17. juli var at Lyngsø, som blev valgt til den første danske undersøgelse af geddeyngels effekt, i dag ikke længere er klarvandet. På det grundlag konkluderes det, at det videnskabelige grundlag for at iværksætte udsætningerne var løst. Den kritik er helt misforstået.
Lyngsø blev valgt som første forsøgslokalitet af praktiske grunde. Lyngsø var vores laboratorium – vi foretog ikke en praktisk sørestaurering, men testede en metode: Kan udsætninger af store tætheder af geddeyngel hjælpe med til at gøre en sø klarvandet? Svaret var ja. For at bruge dette resultat i praksis skal det selvfølgelig kombineres med, at man stopper næringsstoftilførslen til søen. Alle involverede parter var på det rene med, at det ikke var tilfældet i Lyngsø. Søens tilstand i dag kan derfor ikke bruges til at vurdere kvaliteten af forsøget.
Resultaterne fra forsøget i Lyngsø blev offentliggjort i to artikler i det internationalt ansete videnskabelige tidsskrift Hydrobiologia, og de er siden blevet citeret flittigt af andre forskere verden over. Der er aldrig rejst nogen kritik af vores resultater i den internationale videnskabelige verden. Heller ikke fra hollandske forskere.
Der var således god basis for at introducere geddeudsætninger i lavvandede søer som et billigt alternativ eller supplement til den traditionelle – og meget dyrere – biomanipulation, hvor tonsvis af karpefisk skal bortfiskes fra den enkelte sø. Det betyder ikke, at der siden er blevet hældt gedder ud i danske søer med hovedet under armen. Tværtimod – vi var klar over at effekten løbende skulle undersøges nærmere, hvilket også skete. I forbindelse med udsætningerne har der været etableret et målrettet overvågnings- og forskningsarbejde.
Resultaterne undervejs var og er stadig ikke entydige. Men datagrundlaget er nu stort nok til at vi kan konkludere, at selvom geddeudsætninger kan have en positiv effekt, så opstår denne effekt for sjældent. Derfor anbefaler vi nu at udsætningerne indstilles i deres hidtidige form.
Et mere uddybende svar på Politikens kritik kan læses på www.fiskepleje.dk.
Søren Berg, Seniorforsker Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Ferskvandsfiskeri Vejlsøvej 39, 8600 Silkeborg