En rokke er blevet fanget i et fiskenet – men er det en pletrokke, en sømrokke eller en tærbe? Artsbestemmelsen betyder meget, når man skal forvalte bestandene bæredygtigt – ikke mindst fordi hajer og rokker er særligt sårbare arter.
Artsbestemmelsen af hajer og rokker kan dog være svær at afgøre, selv for marinbiologer, fortæller Mette Schiønning, der er marin fiskeplejekonsulent på DTU Aqua og hovedforfatter på den nye guide til de forskellige arter inden for hajer og rokker.
Læs den nye En guide til hajer og rokker i danske og tilstødende farvande
”Men det er bestemt min overbevisning, at alle kan lære at kende forskel på de forskellige arter af hajer og rokker, så længe fisken er intakt og man følger en illustrativ feltguide fra området, der viser, hvilke særlige træk man skal kigge efter,” siger Mette Schiønning.
Sårbare arter
Rokker og hajer er særligt sårbare over for fiskeri og andre menneskeskabte påvirkninger. Det skyldes, at de først begynder at formere sig i en sen alder og sædvanligvis kun føder få unger. Nogle af arterne er endda kategoriseret som truede.
Derfor er det langt fra ligegyldigt, hvilken rokke- eller hajart der er tale om, når man indsamler data om fiskebestande, fisker eller kontrollerer fiskeriet.
For at forvalte bestandene bæredygtigt er det afgørende, at de oplysninger, man har om de forskellige arter, er så korrekte som muligt.
Derfor har DTU Aqua udarbejdet hajer og rokke-guiden med henblik på at hjælpe særligt forskere og teknikere, som indsamler data om fiskebestande samt fiskere, fiskeauktioner, fiskerikontrollen og andre brugere til lands og til vands.
Risikoen for forveksling
Det er især de plettede rokker, som f.eks. pletrokke (på latin Leucoraja naevus), storplettet rokke (Raja montagui), småplettet rokke (Raja brachyura), sømrokke (Raja clavata) og tærbe (Amblyraja radiata), hvor det er svært at kende forskel på den ene og den anden art.
Det er også vigtigt at være opmærksom på, at der er ligheder mellem storskade (Dipturus intermedius), dværgskade (Diputurs batis), og plovjernsrokke (Dipturus oxyrinchus), da både storskade og dværgskade er kritisk truede ifølge IUCN’s rødliste over truede arter. IUCN står for International Union for the Conservation of Nature.
Ifølge hovedforfatter Mette Schiønning kræver det passion at blive en haj til at kende forskel på ikke mindst rokkearterne:
”Jeg har været enormt fascineret af hajer siden barndommen og har som marinbiolog været heldig at arbejde med hajer og rokker på videnskabelige togter, på landingspladser og i akvarier. Når jeg så har været ude at indsamle data i felten, f.eks. i Chile eller Thailand, har jeg altid haft medbragt en feltguide til hajer og rokker fra området, så jeg var sikker på, at min artsbestemmelse var korrekt,” fortæller Mette Schiønning.
Der eksisterer over 1.200 hajer og rokker på verdensplan, så selvom man har terpet hajer siden barndommen, er det ifølge Mette Schiønning stadigvæk nødvendigt med en god guide.
Artsbeskrivelser og visuel kvikguide lige til at printe og tage med
Guiden består af artsbeskrivelser, der opridser information om kendetegn, biologi, lignende arter, habitat og udbredelse for 14 hajarter og 16 rokkearter, se billedeksemplet.
Derudover indeholder udgivelsen en visuel kvikguide, der giver brugeren et hurtigt overblik over de haj- og rokkearter, man potentielt kan finde i danske og tilstødende farvande. Der er også en ordliste med de mest almindelige termer og anatomiske illustrationer af en haj og en rokke.
Men skal guiden med i felten eller på laboratoriet, foreslår forfatterne, at man printer og laminerer siderne og samler dem med en spiralryg eller ringe i siden.
En guide til hajer og rokker i danske og tilstødende farvande er udarbejdet i samarbejde med forskerne fra Københavns Universitet, der står bag Fiskeatlas.
Topfoto: DTU Aqua
Billedeksemplet med rokker fra bogen: den visuelle kvikguide med fotos af rokker, hvor de vigtigste kendetegn er fremhævet for at give brugeren et hurtigt overblik over de mest sandsynlige arter i danske og tilstødende farvande.
Man kender til ca. 540 hajarter og ca. 665 rokkearter på verdensplan, men der eksisterer formentlig en del uopdagede arter – især i dybhavet.
Verdens mest artsrige områder for hajer – de såkaldte hotspots –er Australien, Indien og Japan, der huser op til 61 % af alle hajarter.
I Europa findes der næsten 150 hajarter. Det svarer til omkring 27 % af det samlede antal af hajarter, hvilket placerer Europa blandt verdens top-20 mest biodiverse hotspots for hajer. Deriblandt er ca. 24 endemiske arter, dvs. arter, der ikke findes andre steder i verden.
De fleste tænker formentlig på store, karismatiske arter som hvidhajen (Carcharodon carcharias), hvalhajen (Rhincodon typus) og djævlerokken/mantarokken (f.eks. Mobula birostris), når man taler om hajer og rokker, men langt de fleste af arterne bliver maks. to meter lange og vejer under 10 kg. Det gælder også i Danmark, hvor de fleste af arterne ikke bliver længere end 1-2 meter.