Når irske ål til vinter trækker mod Sargassohavet for at gyde, kan forskere for første gang følge deres hemmelighedsfulde vandring via satellit.
Trods mere end 100 års forskning er store dele af den europæiske åls livshistorie og gydebiologi fortsat et mysterium. Den dag i dag har intet menneske set en gydende ål i naturen. Når de gydemodne ål forlader de europæiske søer, vandløb og fjorde og svømmer ud i havet, er det, som om de forsvinder sporløst, og ingen ved, hvilken rute de tager de 6000 kilometer mod Sargassohavet for at gyde.
For at få løst det mysterium har seniorforsker Kim Aarestrup fra Danmarks Fiskeriundersøgelser netop været i Irland. Her har han sammen med lokale fiskere og kolleger fra Irlands "Central Fisheries Board" mærket voksne ål med satellitmærker, som registrerer lys, dybde og temperatur, så forskerne kan følge ålenes rute mod Sargassohavet.
Verdens mindste satellit-sender
Det er første gang på verdensplan, at man prøver at sætte de nyudviklede elektroniske mærker på europæisk ål. For at kunne gøre det, har det været nødvendigt at udvikle verdens mindste pop-up satellit-sender, da mærket ikke må være større, end at ålen kan svømme med det.
Traditionelle akustiske mærker duer ikke til at følge ålen, da rækkevidden af dem er for kort - kun ca. en kilometer.
Flyder op til overfladen
De elektroniske mærker er "tidsindstillet", så de bliver frigjort i marts-april 2007. Da flyder mærkerne op til overfladen og sender data for ålens færden i den forløbne periode til forskerne via en satellit. På dette tidspunkt er ålene forhåbentlig i Sargassohavet, og det er samtidig det tidspunkt man gætter på, at ålene gyder.
"Vi kan indsamle oplysninger om den position, hvorfra mærkerne har sendt signalet, samt om den dybde og temperatur ved hvilken ålene har svømmet. Det kan fortælle os meget nyt om ålens vandring fra den europæiske kyst til Sargassohavet syd for Bermuda," siger seniorforsker Kim Aarestrup, Danmarks Fiskeriundersøgelser.
Forskerne har valgt at mærke ål i Irland, fordi ålene her skal svømme kortere før de når dybt vand på vej mod Sargasso end ål, som fx kommer fra Danmark skal. Forskerne vil gerne undgå at ålene er for længe på lavt vand, hvor man risikerer, at de søger mod bunden og måske sidder fast med udstyret, så det falder af.
Ålebestand i tilbagegang
Mærkningen er et led af projektet "Den europæiske ål" på Galathea-ekspeditionen. Gåden om ålene har optaget videnskabsmænd i årtier. Løsningen er nu mere påkrævet end nogensinde, da bestanden af både europæiske og amerikanske ål er i katastrofal tilbagegang. Vores mangel på viden om ålenes biologi gør det vanskeligt at forstå årsagen.
Ifølge Det internationale Havforskningsråd (ICES) er antallet af ål, som klarer at udvikle sig fra ålelarver til glasål for at trække ind i de europæiske søer, åer og fjorde, faldet drastisk de sidste 30 år. For hver 1.000 glasål, der kom ind for blot 30 år siden, kommer der i dag blot 10.
Yderligere oplysninger:
Seniorforsker Kim Aarestrup
Danmarks Fiskeriundersøgelser
89 21 31 00
kaa@difres.dk
Se også:
Artikel på Det Internationale Havforskningsråds (ICES) websted:
Eel stocks dangerously close to collapse
Om Galathea-projektet "Den europæiske ål" på Dansk Ekspeditionsfonds websted