Fiskeplejekonsulent Finn Sivebæk, DTU Aqua tilbringer mindst lige så meget tid i et par waders som bag computeren hos DTU Aqua i Silkeborg. Han kender hvert sving eller barriere i de danske vandløb. Han ved, hvor det går fremad for den vilde ørred, og han ved ofte, hvad der er galt der, hvor bestanden endnu halter.
Biologen er Danmarks eneste fiskepleje-konsulent. Konsulentordningen er en del af fiskeplejen, som er finansieret via indtægter fra de flere hundredetusind lystfisker – og fritidsfiskertegn, som bliver solgt hvert år.
Som fiskeplejekonsulent yder biolog Finn Sivebæk rådgivning inden for hele det rekreative fiskeris område herunder opbygning af naturlige bestande, udsætning af fisk og forvaltning af bestandene. Fiskeplejekonsulenten er derfor ofte på farten i hele Danmark– i felten med sportsfiskerforeninger, til informationsmøder med kommuner om vandløbsrestaurering eller noget helt tredje.
Formålet med fiskeplejen, som finansierer fiskekonsulentordningen, er at fremme den naturlige reproduktion af fiskebestandene ved at skabe bedre gyde- og opvækstmuligheder for fiskene i åer, vandløb og kystzoner. Og dermed som bonus-effekt at give Danmarks mindst 650.000 lyst- og fritidsfiskere flere fisk at fiske efter.
En vigtig del af Finn Sivebæks arbejde er at formidle resultaterne af den forskning, som kollegerne ved DTU Aqua i Silkeborg og Charlottenlund laver for fiskeplejen, videre. Det kan være alt fra ny viden om, hvordan man genskaber en laksebestand, til hvilken effekt udsætninger af ørred har haft i de allerstørste danske vandsystemer eller til hvad mærkninger med elektroniske mærker kan afsløre om havørredens vandringer.
Ikke som man plejer
Systematiske undersøgelser har også vist, hvornår og hvor ørredyngel skal udsættes i de danske vandløb for, at der kommer flest mulige fisk ud af det. De resultater skal ud til de folk i lokale sportsfiskerforeninger og kommuner, som arbejder med fiskepleje i felten.
”Mange hundrede foreninger med en masse frivillige bruger tusindvis af timer på at deltage i fiskeplejen i deres lokale fiskevande. Tidligere udsatte man f.eks. ørredungfisk for sent, men nu ved vi, hvad der er optimalt, så man kan justere ind efter forskningen i stedet for blot at gøre, som man plejer. Forskning har også vist, at de udsatte fisk bør være af vild herkomst samt at avlsarbejdet skal følge genetiske retningslinier. Når viden fra forskningen kommer ud, kan vi optimere fiskeplejen, og dermed få et langt bedre udbytte af de fælles anstrengelser” forklarer Finn Sivebæk, DTU Aqua.
Fiskepleje.dk
Ud over at rådgive i felten og ved møder er Finn Sivebæk redaktør af DTU Aquas portal www.fiskepleje.dk, som netop er gået i luften i en relanceret udgave med endnu flere informationer og nyt design. Til webstedet hører også et nyhedsbrev, som er flittigt læst på både kommunekontorer, avisredaktioner og i lystfiskerkredse.
Kommunerne klikker ind
Finn Sivebæk rådgiver ikke kun lystfiskere og fritidsfiskere. Også kontakt med kommuner, miljøcentre og private rådgivningsfirmaer er blandt de faste opgaver i fiskeplejekonsulentens kalender:
”Vi samarbejder med miljøcentre og kommuner om fx udsætninger og restaureringsprojekter. Vi kan fortælle dem om fisketætheden i konkrete områder og hjælpe med at identificere hvor i et vandløb, der kan være problemer for udbredelsen af fisk, fx en opstemning, der er for stor til, at fiskene kan komme frem til gyde- og opvækstområderne i de øvre dele af vandsystemerne,” siger fiskeplejekonsulenten ved DTU Aqua.
Finn Sivebæk forventer at der vil blive endnu mere travlt end vanligt, når kommunerne for alvor begynder arbejdet med de nye EU-vandplaner:
”I de danske udsætningsplaner, som er tilgængelige på fiskepleje.dk, har vi beskrivelser af alle danske vandløb, fiskene i dem, og hvad der skal til for at genskabe gode levesteder for fisk.”
Naturlig yngel er bedst
Siden fiskeplejen startede i 1987, er udviklingen gået fra fiskeudsætninger til mere og mere at fokusere på at fremme den naturlige reproduktion af fiskebestandene ved at forbedre leveforholdene i danske vandløb og søer.
”Konklusionerne på alle undersøgelser er klar. Den bedste og mest langsigtede fiskepleje er at forbedre fiskenes levesteder. For tre år siden lavede vi sammen med lystfiskerforeninger en undersøgelser af 1000 lokaliteter i bl.a. Vejle Å, Giber Å, Sæby Å Storå og Vidå for at bestemme den naturlige produktion af ørredyngel. Den viste, at ørredbestanden er forbedret i mange vandløb – og at fremgangen ikke er tilfældig! Den var størst i de vandløb, hvor der både er fjernet spærringer og genskabt egnede gyde- og opvækstområder,” fortæller Finn Sivebæk, DTU Aqua.
I nogle vandløb er der spærringer, som stadig forhindrer at gydemodne fisk kan nå frem til gydeområder – det kan være ved dambrug, vandkraftværker eller andet – og i sådanne tilfælde udsætter man fortsat fisk som en slags kompensation for at fiskene ikke selv er i stand til at opretholde en bestand.
”At de naturlige ørredbestande vokser er positivt på flere måder. De naturligt producerede fisk er nemlig langt bedre tilpassede til livet i vandløbene end de fisk, som bliver udsat fra opdrætsanlæg. De fisk har langt større evne til at overleve og formere sig og dermed er de langt bedre i stand til at skabe grundlag for en bestand, som kan klare sig selv,” vurderer fiskeplejekonsulenten ved DTU Aqua i Silkeborg.
FAKTA OM FISKEPLEJEN:
Formålet med fiskeplejen, som finansierer fiskekonsulentordningen og fiskepleje.dk, er at fremme den naturlige reproduktion af fiskebestandene ved at skabe bedre gyde- og opvækstmuligheder for fiskene i åer, vandløb og kystzoner. Og dermed som bonus-effekt at give Danmarks mindst 650.000 lyst- og fritidsfiskere flere fisk at fiske efter.
Hvert år udarbejdes en handlingsplan, som fastlægger, hvad indtægterne fra årets salg af fisketegn skal anvendes til. Beløbet udgjorde i 2008 godt 30 mio. kroner. Midlerne administreres af et såkaldt paragraf 7-udvalg, som er bredt sammensat af brugere (dvs. lystfiskere, fritidsfiskere og erhvervsfiskere, dansk landbrug og Danmarks Naturfredningsforening) og af de myndigheder, der er ansvarlige for fiskeri og natur- og miljøforhold (Miljøministeriet ved Skov- og Naturstyrelsen og Fødevareministeriet).
Fiskeplejen finansierer udsætning af fiskeyngel (ørred og laks, ål, helt, skrubber og pighvarrer), restaurering af vandløb og fiskepleje-konsulentordningen. Derudover støtter fiskeplejen en række forskningsprojekter om alt fra fiskegenetik til naturgenopretning i fjorde for, at man kan sikre optimalt udbytte af de ressourcer, der anvendes på fiskepleje i søer, vandløb og langs kysterne
Blandt de nye projekter i år er, ved hjælp af mærkning med radiosendere, at identificere laksens gydeområder i bl.a. Skjern Å med større sikkerhed end hidtil, således at man mere målrettet kan sikre optimale forhold for gydefiskene og deres æg/yngel.
Forskere ved DTU Aqua overvåger også løbende indvandringen af glasål til danske kyster, som har været nedgående siden begyndelsen af 80’erne. Data anvendes i arbejdet med fremtidige prognoser for ålefiskeri og i international rådgivning om størrelsen på bestanden/rekrutteringen.
Som led i fiskeplejen er der siden 1987 blevet udarbejdet udsætningsplaner for ørred for samtlige danske vandløb. Rapporterne beskriver udviklingen i de naturlige ørredbestande, og hvordan man kan genskabe større bestande i de enkelte vandløb. Planerne revideres hvert 7. år og det kræver hvert år undersøgelser ved 1000 stationer/lokaliteter med registrering af bl.a. fiskebestandene med elfiskeri. Udsætningsplanerne kan findes på fiskepleje.dk under Vandløb > Udsætninger > Ørred.
I forbindelse med bevarelsen af Danmarks sidste oprindelige laksestammer i Storå, Skjern Å, Varde og Ribe Å er der gjort et stort arbejde for at undgå tab af genetisk egenskaber som følge af ophjælpningsarbejder. Der er bl.a. opbygget en såkaldt levende genbank.
Læs mere om fiskeplejen på www.fiskepleje.dk
Artikel bragt i DTU Avisen, oktober 2008.