Det er ikke bare grønlænderne selv, der har fået det varmere, end de er vant til – også en af nøglearterne i havet i Arktis har i takt med klimaændringerne fået det varmere end hvad godt er: Polartorsken er ved at flytte længere nordpå og blive færre i antal – og det har stor betydning for både dyr og mennesker.
Det dokumenterer et nyt studie, publiceret i videnskabsmagasinet Arctic Science under overskriften Decline and northward shift in Arctic cod distribution associated with the changing climate around Greenland.
Det er forskere fra Grønlands Naturinstitut (GN) og DTU Aqua, der har ledet de undersøgelser, der har overrasket forskerne:
”Vores dataanalyse viste, at ændringerne i bestanden af polartorsk er sket overraskende hurtigt,” siger hovedforfatteren på den videnskabelige artikel, Teunis Jansen, professor på DTU Aqua og GN. Han uddyber:
”Det hænger sammen med forringelser af forholdene for fiskens æg og larver, der lever nær overfladen. Polartorsken er specialiseret til det Arktiske klima og et liv nær havisen. Nu er havtemperaturen steget, havisen er skrumpet ind og der er sket ændringer af sammensætningen af dyreplankton, som er fødekilden for polartorskens larver og yngel.”
Klimaændringer påvirker hele økosystemet
I det nye studie af data fra de sidste 30 år fremstår klimaet som den dominerende drivkraft bag de ændringer i miljøet, som Teunis Jansen forklarer, får polartorsken til at forsvinde i både antal og udbredelse.
Forskerne har også kigget på grønlandske fangeres fangstdata, og de viser, at også grønlandssælen flytter nordpå – for polartorsken er ringsælens primære føde, og så er den for øvrigt også knyttet til isen. Det understøtter, at klimaændringer påvirker hele økosystemet.
Og i det økosystem bliver den lille fisk et godt billede på, hvordan naturen og livet i Grønland hænger tæt sammen – polartorsken er en nøgleart i de arktiske havøkosystemer, og dens forsvinden har vidtrækkende konsekvenser for andre fisk og for sæler og dermed også for menneskers jagt- og fiskerimuligheder.
Før isen begyndte at smelte og vandet blev varmere, fangede de grønlandske fiskere især polartorsk fra isen om vinteren i februar–marts, enten lige under overfladen ved isranden eller ned til ca. 40 meters dybde.
Grønlandske fiskere og fangere bidrager med viden
I arbejdet med at kortlægge polartorskens udbredelse har forskerne kombineret de traditionelle undersøgelser med bundtrawl med lokal viden fra fiskere og fangere i Grønland. Det er sket gennem interviews, foretaget af lokale på modersmålet med brug af forskernes spørgeskemaer. En af de grønlandske fiskere fortæller:
“Jeg plejede at fiske polartorsk over hele området omkring Ammassalik øen. Det gør jeg ikke længere. Men jeg ser dem som regel stadig ved Helheim gletsjeren – måske på grund af isklumperne, der kommer ned fra gletsjeren.”
Teunis Jansen forklarer, at fiskerens hypotese om gletsjeren peger på gletsjernes mulige rolle som refugium, der tilbyder det kolde miljø som polartorsken søger.
Alle interviewede fiskere fra Ammassalik‑området fortæller samstemmende, at de før fiskede polartorsk dagligt til madding på langliner til hellefisk og rødfisk, til egen husholdning og til at fodre slædehundene med. Men nu er polartorsken forsvundet omkring bygderne. Derfor fisker de ikke længere efter den.
Tilpasset arktiske forhold
Det nye studie, der samler traditionelle forskningsdata med viden fra de lokale, viser overordnet, at polartorsken bliver markant færre, og de tilbageværende trækker nordpå i både Vest- og Østgrønland.
Det viser, hvordan konsekvenserne af den globale opvarmning rammer det marine arkiske økosystem hårdt. Dels sker opvarmningen 3-4 gange så hurtigt i Arktis, og dels er denne nøgleart kendetegnet ved at være stærkt tilpasset arktiske forhold. Den kræver populært sagt iskolde forhold.
Blandt andet bliver fiskens store, lette æg udviklet under havisen, som giver beskyttelse mod UV‑stråling og fysisk stress fra vinddrevne bølger. Polartorsken har endda anti-fryse-proteiner der beskytter den mod at fryse til is, selv ved meget lave temperaturer i spækker i isen.
Polartorskens søgen mod is og kulde og det nordlige skift i udbredelsen omkring Grønland har været i gang siden begyndelsen af 1990’erne.
Nu godt 30 år senere står det klart, at højtliggende breddegrader, herunder Grønland, oplever en hurtigere opvarmning i takt med klimaforandringerne end andre steder på kloden.
Derfor er den lille nøgleart, polartorsken, under et betydeligt pres fra klimaændringerne og den globale opvarmning. Med de nuværende drivhusgasudledninger og klimafremskrivninger tyder alt på, at polartorsken og de dyr og fangere, der ultimativt afhænger af polartorsken, går endnu mere usikre tider i møde.
