Vi skal kende Skagerraks fortid for at vide, hvordan vi passer på livet i havet for eftertiden

SAMSKAG står for ’sammen om Skagerrak’ – og det er der grund til at være som de lande, der ligger rundt om farvandet, fortæller projektleder på SAMSKG II professor Mikael van Deurs fra DTU Aqua, for Skagerrak og de tilstødende havområder har en rig biologisk mangfoldighed, men beskyttelse og bevaring er i dag utilstrækkelig til at sikre økosystemerne. Der er behov for en helhedsorienteret havforvaltning, der kombinerer bevaringsmål med fiskeriforvaltning. 

Dét er formålet med projekt SAMSKAG II, som nu går i gang med 2026 og skal køre over to år. Som tallet II indikerer, er projektet en opfølger på SAMSKAG I og det eksisterende nordiske samarbejde, hvor man kortlagde arterne.
Her gennemførte man også et interessant litteraturstudie, som viste, at det er mere reglen end undtagelsen i Skagerrak, at organismer er genetisk ens i det farvand, og altså dermed forskellige fra havene omkring Skagerrak.

LÆS om det første SAMSKAG-projekt i TemaNord-rapporten Improving nature management and marine protection in Skagerrak - Knowledge synthesis for conservation planning, ecosystem-based fisheries management and expanding offshore wind farms.

I SAMSKAG II tager forskerne fra Norge, Sverige og Danmark nye skridt tilbage i tiden for at etablere en historisk basislinje for økosystemerne i Skagerrak, man vil udarbejde indikatorer for økosystemstatus, og man vil designe scenarier for et netværk af marine beskyttede områder. 

”Skagerrak er udsat for et stort pres fra menneskelig aktivitet i form af pres fra fiskeri, klimaforandringerne og pres fra næringsudledningerne kystnært. Og under de omstændigheder er allerede torsken så presset, at den er ved at forsvinde,” siger Mikael van Deurs og slår fast:

”Derfor er et samarbejde mellem de nordiske lande, vi er, rundt om Skagerrak, afgørende for at styrke Skagerraks unikke økosystem.” 

Historien som guideline for naturbevarelse og bæredygtigt fiskeri

DTU Aqua står i spidsen for den del af projektet, hvor man skal samle data tilbage til omkring år 1900. Målet er at udvikle en omfattende, tværnational, historisk baseline, der kan give et mere realistisk billede af, hvordan økosystemerne i regionen så ud, før fiskerierne blev intensiveret i anden halvdel af det 20. århundrede.

”I dag mangler forvaltningen tit et historisk udgangspunkt, når der skal sættes mål for både genopretning og bæredygtigt fiskeri, men det er nødvendigt at have en baseline for at vide, hvad man bør sigte efter med naturgenopretning og forvaltning i fremtiden,” siger Mikael van Deurs. 

Han refererer til det fænomen, der kaldes shifting baseline syndrome – eller endringsblindhed – hvor hver generation ubevidst accepterer en stadig mere forringet miljøtilstand som normalen. 

Mange arter var langt mere udbredte tidligere, og den viden vil forskerne nu forsøge at afdække og bevare ved at dykke ned i de historiske data i SAMSKAG II. 

Indikatorer der fortæller hvordan biodiversiteten har det

Sammen med den historiske baseline er det vigtigt at vide, hvilke arter der fortæller noget om, hvordan livet i Skagerrak har det. Det er her den anden store forskningsfaglige del af SAMSKAG II kommer ind i billedet, opregning af biodiversitetsindikatorer for fisk og skaldyr. Det arbejde ledes af det nordiske konsulenthus i marin forvaltning, SALT. 

Biodiversitetsindikatorer er målbare tegn, data eller observationer i naturen, der gør det muligt at følge miljøets udvikling over tid. 

Forskerne vil udvælge og evaluere biodiversitetsindikatorer efter otte internationale kvalitetskriterier, der bl.a. omfatter økologisk relevans, påvirkningsfølsomhed og anvendelighed i forvaltningen. Dertil vil man lave et litteraturstudie, der skal afdække supplerende kandidater som makroalger og ålegræs.

Det skub af lettilgængelig viden, der baner vejen for bedre forvaltning

SAMSKAG II sætter nu retningen for et endnu tættere nordisk samarbejde om havmiljøet i Skagerrak og Kattegat. 

Med nye scenarier for et sammenhængende netværk af marine beskyttede områder og en historisk kortlægning af fiskebestandene skal projektet levere det vidensgrundlag, som mangler for at kunne vende udviklingen i nogle af regionens mest pressede havområder.

Arbejdet lægger sig direkte op ad både EU’s natur- og havstrategier og den fælles nordiske ambition om at blive verdens mest bæredygtige region. Projektpartnerne peger på, at de økologiske sammenhænge på tværs af landegrænser gør det nødvendigt at tænke forvaltning på en helt ny måde, og at nationalt afgrænsede løsninger ikke længere er tilstrækkelige.

Og med et stærkt fokus på tydelig kommunikation skal resultaterne omsættes til konkrete anbefalinger for beslutningstagere og offentligheden i policy briefs og guidelines. Håbet er, at SAMSKAG II kan blive det skub af lettilgængelig viden, der baner vejen for både bedre forvaltning, mere målrettet restaurering og en langt mere robust biodiversitet i de nordiske farvande med Skagerrak i midten.

Projektaktiviteter i 2026

Det første møde mellem de nordiske projektpartnere i SAMSKAG II finder sted i København den 9. og 10. april. 

Ud af SAMSKAG-projektet udspringer også en bevilling til at benytte det store, veludstyrede svenske forskningsskib RV Svea i 6 dage i juli. Her vil forskerne tage ud på en fælles, tværfaglig ekspedition til

Skagerrak og Kattegat for at forsøge at samle video-dokumentation fra bl.a. sårbare habitater på 100-200 meters dybde. Og de vil besøge en lokalitet, hvor gamle dokumenter beskriver, at der skulle findes et  hestemuslingerev på cirka 70-100 meters dybde. 

I efteråret samler projektet op på året start med en konference, hvor der også bliver plads til at styrke det videre samarbejde omkring en solid vidensbaseret og bæredygtig forvaltning af SKAGERRAK.