Stenbideren under lup: DTU Aqua skal forske i biologien for en presset art, støttet af Seabreak

Stenbideren er blevet overset, men viden er afgørende, hvis vi skal beskytte og bevare den. Med støtte fra den nystiftede velgørende organisation Seabreak starter DTU Aqua et pionerprojekt, der skal kortlægge stenbiderens biologi og undersøge, hvordan miljøforandringer påvirker dens levevilkår.

Stenbideryngel. Foto: © Henrik Carl, Statens Naturhistoriske Museum. BEMÆRK: fotoet må kun gengives efter aftale med fotografen ved henvendelse på mail hcarl@snm.ku.dk
Det bliver spændende og måske også udfordrende at få levende stenbidere ind i vores eksperimentelle facilitet.
Jane Behrens, seniorforsker, DTU Aqua, og projektleder på stenbiderprojektet, støttet af Seabeak

Stenbideren har været udnyttet i fiskeriet i årtier, men forsker Ole Henriksen, som har stået for rådgivningen af stenbider i Danmark, mener ikke, vi med sikkerhed kan sige, at fiskeriet alene bærer skylden for det markante dyk i bestanden:

”Vi har mistanke om, at det i højere grad er et samspil mellem fiskeri og andre faktorer, som har ført til det kollaps, vi har set de seneste år”.

Hvordan miljøforandringer former stenbideren

Forskernes tese er, at det ud over fiskeri også er klimaændringer med stigende havtemperaturer og perioder med længerevarende iltsvind, der har været med til at tvinge stenbideren i knæ. 

Stenbiderens mærkværdige biologi med deres afhængighed af både de frie vandmasser i Nordatlanten, og de kystnære danske farvande i gydeperioden giver flere pejlemærker for, hvordan miljøet kan presse stenbideren. Men hvordan miljøforandringer former stenbiderens vækst- og overlevelsesmuligheder ved man endnu ikke, så det er noget af det, forskerne nu vil undersøge:

’’Det bliver spændende og måske også udfordrende at få levende stenbidere ind i vores eksperimentelle facilitet, og jeg glæder mig meget til at dykke ned i forsøg, som kan afklare, hvilke miljøfaktorer i havet, som er med til at påvirke stenbideren,’’ siger Jane Behrens.

Jane Behrens nævner et par andre forhold omkring stenbideren, man heller ikke ved noget særligt om, nemlig om stenbideren i løbet af sit liv vender tilbage til de kystnære vande én eller flere gange for at gyde, om den spiser i gydesæsonen og i så fald hvad, og hvilken rolle den så spiller i fødekæden og økosystemet. Begge dele er helt centrale brikker, hvis man skal forstå artens tilbagegang, og hvor robust – eller ikke robust – den er over for ydre pres.

Når DTU Aqua nu med midlerne fra Seabreak får mulighed for at tage de første, store skridt mod at forstå stenbiderens biologi vil det også kunne give bidrage til forståelsen af det kystnære havmiljø.  

Danmarks fire store akvarier skal bringe nyt om stenbideren ud til befolkningen

Et stort ønske fra både projektleder Jane Behrens og Seabreak er, at viden om stenbideren når ud til befolkningen. Derfor har man indgået et samarbejde med landets største udstillingsakvarier, Kattegatcentret, Nordsøen Oceanarium, Den Blå Planet og Øresundsakvariet: 

’”Akvarierne kan skabe den perfekte ramme for vores foredrag og formidling om arten og resultaterne fra projektet. De har årelang erfaring med dette og kan samtidig fremvise levende stenbidere i fuld dressur til publikum,’’ siger Jane Behrens.

I bevillingen fra Seabreak er inkluderet finansiering af en ph.d.-studerende og en postdoc. På den måde bidrager projektet også til forskeruddannelse af fremtidens fiskenørder og havvogtere.

Det nye projekt om stenbiderens biologi går i gang i januar 2026, og løber over en 4-årig periode.

Den nystiftede velgørende organisation Seabreak er sammen med søsterinitiativerne Change ventures og Earthbreak etableret af Camilla Zacho og Jacob Jelsing, som begge er uddannet marinbiologer.

De hjælper og assisterer ildsjæle, firmaer og organisationer, der arbejder for en bedre fremtid. Seabreak støtter primært naturgenopretning, formidling og forskning i det marine miljø i Danmark. Målet er bedre vilkår, mere biodiversitet og større viden om havet og dets organismer.

”Gennem årtier har vi overudnyttet de marine ressourcer, brugt ødelæggende bundtrawl og forurenet Danmarks have og igangsat voldsomme klimaforandringer. Resultatet er et hav i krise, og det vil vi gøre noget ved. Med seabreak ønsker vi at støtte bl.a. forskningsprojekter, der kan bidrage med viden om marine organismer og det marine miljø samt understøtte en mere skånsom forvaltning,” siger Camilla Zacho og uddyber:

”Stenbideren er et oplagt sted at begynde, fordi den både har kulturhistorisk betydning og samtidig er en sandsynlig indikator for, hvordan kystnære habitater fungerer.”

  • Periode: Januar 2026 – december 2029
  • Formål: Udfylde væsentlige videnshuller om stenbiderens biologi, levesteder og sårbarhed for miljøforandringer.
  • Indhold & metoder:Telemetri til at kortlægge stenbiderens vandringsruter og habitatvalg. Biogeokemiske analyser af øresten for at undersøge livshistorietræk som vækst, gydning og vandringer. Isotop-analyser af muskelvæv for at bestemme stenbiderens diæt og placere den  i fødekæden. Eksperimenter til at bestemme miljøtolerancer og effekter af klimaforandringer. Modellering af bestandsdynamik for at vurdere effekter af fiskeri og klimaændringer, både historisk og i fremtiden.
  • Formidling om stenbider på Danmarks fire store udstillingsakvarier, Kattegatcentret, Nordsøen Oceanarium, Den Blå Planet og Øresundsakvariet
  • Nye ansøgninger for videre arbejde med stenbider i nordisk perspektiv 
  • Projektledelse: Seniorforsker Jane W. Behrens, DTU Aqua, i samarbejde med Aarhus Universitet og Københavns Universitet
  • Finansiering: Bevilling fra den nystiftede velgørende organisation Seabreak, der støtter naturgenopretning og øget biodiversitet i havet  
  • De voksne stenbidere lever i de frie vandmasser i Nordatlanten og migrerer over store afstande for at gyde kystnært i danske farvande. Allerede i de kolde vintermåneder ankommer stenbiderhannerne til de lavvandede kystområder, hvor de etablerer territorier og anlægger rede på sandsynligvis sten, klipper og tangbælter. 
  • Hunnerne, også kaldet kulso, ankommer senere som en mytisk forårsbebuder og lægger æg, som vogtes og plejes af hannen indtil de klækker. 
  • Ud af æggene kommer små grønne miniatureudgaver af de voksne. De vokser op i de lavvandede kystområder med ålegræs, tang og sten, inden de svømmer til havs for så at komme tilbage igen og gyde efter mange år på dybt vand. Nogle gange tusinde kilometer fra, hvor de blev klækket.
  • I de lavvandede kystområder bliver ynglen udsat for høje vandtemperaturer og risikoen for længere perioder med iltsvind. Det er vilkår, der kan være afgørende for, hvor godt de vokser, og hvor mange der overlever og tager turen til havs ud i Nordatlanten.
  • The Latin name for the lump sucker is Cyclopterus lumpus L.

Kontakt

Jane Behrens

Jane Behrens Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Mobil: 23296863