Finansiering
Dette ph.d.-projekt er finansieret af Research Council Faroe Islands (Granskingarráðið) under MARiNAO-programmet (Marine Research in the North Atlantic Ocean).
Ph.d.-forsvar
Costanza Cappelli forsvarer sin ph.d.-afhandling, “Physical processes affecting stock dynamics of blue whiting in the Northeast Atlantic Ocean.”
Fredag den 30. januar 2026 kl. 13:00 forsvarer Costanza Cappelli, DTU Aqua, sin ph.d.-afhandling, “Physical processes affecting stock dynamics of blue whiting in the Northeast Atlantic Ocean.”
Forsvaret kan følges online på Zoom via dette link eller fysisk på DTU Lyngby Campus, bygning 341, auditorium 23.
Costanza Cappellis ph.d.-afhandling undersøger, hvordan samspillet mellem oceaniske og klimatiske processer påvirker variationen i tilgangen (rekrutteringen) til bestanden af blåhvilling.
Blåhvilling er en meget talrig fisk i det nordøstlige Atlanterhav og udgør grundlaget for et af verdens største pelagiske fiskerier. Antallet af unge fisk, der overlever og bliver en del af den voksne bestand, varierer dog betydeligt fra år til år, og variationen kan ikke forklares alene ud fra mængden af gydende fisk. Derfor er den biologiske rådgivning om forvaltningen af denne fiskebestand forbundet med betydelig usikkerhed.
Costanza Cappellis forskning viser, at variationen i rekruttering er tæt knyttet til oceanografiske og klimatologiske forhold omkring de vigtigste gydeområder vest for Irland og De Britiske Øer. Blandt andet påviser hun, at en vindstress-curl året før gydningen har en stærk sammenhæng med rekrutteringen, og hun undersøger de mekanismer, der ligger til grund for forholdet mellem denne vindstress-curl og rekrutteringen af blåhvilling. Resultaterne bidrager således til, at forvaltningen af blåhvilling i højere grad kan inkludere klimaforhold og en økosystembaseret tilgang.
Censorer
Ordstyrer ved forsvaret
Vejledere
En kopi af afhandlingen kan læses på DTU Aqua. Kontakt ph.d.-koordinator Susan Zumbach Johannesen, szjo@aqua.dtu.dk
Dette ph.d.-projekt er finansieret af Research Council Faroe Islands (Granskingarráðið) under MARiNAO-programmet (Marine Research in the North Atlantic Ocean).