Workshop
Workshop om ydelsesaftalen for fiskeri og akvakultur
Som forberedelse til ydelsesaftalen for forskningsbaseret myndighedsbetjening inden for fiskeri- og akvakulturområdet i 2026 afholdes der en workshop på DTU for interessenter.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og DTU Aqua har en ydelsesaftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening inden for fiskeri- og akvakulturområdet. Ydelsesaftalen omfatter finansiering af forsknings- og rådgivningsaktiviteter, som indgår i en rammeaftale med en fireårig løbetid. Aftalen forhandles årligt, og i den forbindelse opdateres det tilhørende arbejdsprogram for rådgivningsopgaver mv.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har inviteret interessenter til en workshop om ydelsesaftalen på DTU Lyngby Campus den 23. juni 2025 kl. 11-16. Formålet med workshoppen er at drøfte sammensætningen af ydelsesaftalens arbejdsprogram for 2026. Se arbejdsprogrammet for 2025
På workshoppen præsenterer DTU Aqua en række oplæg om igangværende projekter og ny forskning. Interessenterne får herefter mulighed for at give en kort pitch om emner, som de finder relevante at drøfte i forhold til arbejdsprogrammet for 2026. Workshoppen afsluttes med en faglig dialog om muligheder og udfordringer inden for området.
Kontakt
Helle Torp Christensen Chefkonsulent Institut for Akvatiske Ressourcer htch@aqua.dtu.dk