I april 2026 mødtes projektpartnere fra Danmark, Sverige og Norge på DTU i Lyngby til det 5. BlueBioClimate-seminar, og opgaven var klar: At omsætte fælles forskningsindsigter til konkrete policy briefs, der adresserer projektets tre kerneområder – prioritering og arealplanlægning, restaurering og kystbeskyttelse samt invasive, ikke-hjemmehørende og nye arter.
Resultaterne stod klart frem i partnernes præsentationer, og udfordringen ligger nu i koordinering, dataintegration og langsigtet forvaltning.
“Jeg er imponeret over fremskridtene i de forskellige forsknings- og dataindsamlingsaktiviteter i vores projekt. Vi adresserer udfordringer på tværs af grænser med forvaltning og beskyttelse af biodiversitet under klimaforandringerne fra flere forskellige videnskabelige vinkler, og jeg mener, at vores projekt tydeligt viser værdien af at integrere viden på tværs af datatyper, geografiske områder og lande,” siger projektleder og seniorforsker Jakob Hemmer-Hansen fra DTU Aqua.
SE BLUEBIOCLIMATES HJEMMESIDE
Forskningsgrupperne arbejdede denne gang intensivt med at udarbejde policy briefs og kommunikationsplaner – Jakob Hemmer-Hansen siger:
“At omsætte komplekse og tekniske forskningsresultater til enkle, handlingsanvisende politiske anbefalinger er en udfordrende opgave. Gennem teamwork mellem de højt specialiserede forskere i vores projekt og med god støtte fra vores kommunikations- og science/policy-eksperter, synes jeg virkelig, at vi rykkede os markant på workshoppen.”
Intense dage med arbejde med policy briefs og kommunikationsplaner
De tre tværnationale temagrupper arbejdede med at udforme tematiske policy briefs, som opsummeres nedenfor:
#Fra fragmenterede indsatser til øko-regional planlægning
Inden for prioritering og arealplanlægning viste forskerne, hvordan genetiske data kan afdække økoregioner, der går på tværs af nationale grænser. Disse regioner afspejler, hvordan arter reelt spredes, reproducerer sig og overlever – frem for hvordan kystlinjer er administrativt opdelt.
Konklusionen er, at klimaklog arealplanlægning skal fokusere på sammenhæng og mangfoldighed inden for og mellem økoregioner frem for nationale grænser. Det har direkte betydning for, hvor marine beskyttede områder placeres, hvordan offshore-udvikling planlægges, og hvordan landene deler ansvar.
At beskytte 30 procent af havarealet – et centralt EU-mål – vil kun styrke biodiversiteten, hvis det sker økoregion for økoregion og ikke land for land.
#Restaurering kræver stærkere biologiske fundamenter
BlueBioClimate-seminaret i Lyngby 2026 tydeliggjorde en voksende kløft mellem politiske ambitioner om storskala-restaurering og de biologiske realiteter i praksis. Under temaet restaurering og kystbeskyttelse advarede BlueBioClimate-forskerne om, at mange restaureringsindsatser risikerer kun kortvarig succes og negative effekter på biodiversiteten, hvis genetisk diversitet ikke systematisk indarbejdes i planlægning og overvågning.
Genetisk diversitet er afgørende for at sikre populationers robusthed, for eksempel over for stigende vandtemperaturer, sygdomme og ekstreme hændelser. Anvendelse af dårligt matchet eller genetisk ensartet donor-materiale kan underminere restaurering – især under klimaforandringer.
Policy briefet anbefaler derfor genetiske basislines, omhyggelig udvælgelse af donor-bestande, klimabevidste sourcing-strategier og langsigtet genetisk overvågning som standardpraksis, så restaureringsindsatserne kan flugte med ambitionerne i EU’s naturgenopretningsforordning.
#Tidlig varsling i stedet for sen reaktion
Inden for invasive, ikke-hjemmehørende og nye arter var fokus på behovet for at bevæge sig fra reaktiv til proaktiv forvaltning.
Casestudier af stillehavsøsters, zebramuslinger og østersparasitter viste, hvordan invasive arter og tilknyttede patogener kan etablere sig og sprede sig fra blot få individer – ofte uopdaget i årevis.
BlueBioClimate-forskningen viser, at DNA-baseret overvågning kombineret med fælles nordiske datainfrastrukturer kan forbedre tidlig varsling markant. De nuværende systemer er dog fortsat fragmenterede, kortsigtede og nationalt silo-opdelte.
Seminardeltagerne på DTU i Lyngby 2026 var enige om, at et skandinavisk tidligt varslingssystem for akvatiske invasioner er teknisk muligt. Men at det kræver politisk opbakning, harmoniseret rapportering og langsigtet forankring ud over projektfinansieringscyklusser.
“Et vigtigt næste skridt vil være at få feedback fra slutbrugerne på projektets resultater og på, hvordan vi kan gøre dem så anvendelige som muligt,” siger Jakob Hemmer-Hansen.
En fælles retning
BlueBioClimate, som nu nærmer sig afslutningen på projektets treårige levetid, søger at besvare det overordnede spørgsmål: Hvordan beskytter og genopretter vi på tværs af de nordiske lande omkring Øresund, Kattegat og Skagerrak den marine biodiversitet under klimaforandringer?
På trods af projektets tre forskellige temaer peger de policy briefs, der kommer ud af projektet, i samme retning: integration frem for isolation.
Uanset om det handler om marin planlægning, restaurering eller invasive arter, afhænger effektiv biodiversitets- og klimaindsats af tværnationalt samarbejde, fælles data og forvaltningsstrukturer, der afspejler økologiske realiteter frem for administrative grænser.