Varmere, mindre salt og mere næringsrigt vand tættere på overfladen i vandet ud for Nordøstgrønland lægger pres på økosystemet. Det arktiske hav står over for store forandringer.
Nye forskningsresultater fra Artic viser, at vandet ud for Nordøstgrønland har ændret sig massivt de sidste 20 år - det overvejende lag af koldt polarvand er ved at blive fortrængt nedefra af vand fra Atlanterhavet.
Det betyder varmere, mindre salt og mere næringsrigt vand tættere på overfladen. Således vil et arktisk hav sandsynligvis stå over for et skift i økosystemets struktur og funktion.
Caroline V. B. Gjelstrup og Colin Stedmon, henholdsvis PdD-studerende og professor ved DTU Aqua, er to af forskerne bag undersøgelsen Vertikal omfordeling af principielle vandmasser på Nordøstgrønlandssokkelen publiceret i videnskabsmagasinet Nature communications.
På spørgsmålet om, hvad det mest overraskende nye fund i denne undersøgelse er, svarer Colin Stedmon:
”For mig er det skalaerne, der er involveret: Den geografiske dækning på tværs af regionen. Men også den lodrette bevægelse opad af grænsefladen mellem vandmasserne. Dette, sammen med andre beviser, indikerer betydelige ændringer i regionen siden begyndelsen af 2000'erne."
Lag reduceret med størrelsen af Rundetårn
I havet ud for Nordøstgrønland er vandet lagdelt. I bunden ligger det, der er mest tæt og er salt og forholdsvis varmt (1-2C). Dette er dækket af et lag polarvand fra det arktiske hav, som har temperaturer tæt på frysepunktet for havvand og lidt lavere saltindhold.
"Omfanget sammen med andre beviser indikerer betydelige ændringer i regionen siden begyndelsen af 2000'erne."
Colin Stedmon, professor, DTU Aqua
Dette lag af polarvand fungerer som et koldt skjold, der adskiller overfladevand, havis og nogle steder gletsjere fra det forholdsvis varmere saltholdige vand nedenfor. Uden dette isolerende skjold ville vinterhavisen ikke dannes.
"På kort sigt vil tilstedeværelsen af varmere vand på lavere dybder øge smeltningen af glacialis, der stikker ud i havet i Nordøstgrønland," siger Colin Stedmon.
Havets liv
Tykkelsen af det polare vandlag varierer, men normalt er det i størrelsesordenen 100-200 m meter. Laget bliver dog tyndere både i fjordene og i kystnære farvande i Nordøstgrønland:
"I det længere perspektiv vil udtyndingen af det polare vandlag med mere næringsrigt vand højst sandsynligt gøde overfladevand og ændre strukturen af fødenettet i Nordøstgrønland på en måde, som allerede er set længere sydpå," siger Colin Stedmon.
Grænsefladen mellem det varme og kolde vandlag er vandret opad i størrelsesordenen 50 meter, hvilket er mere end Rundetårn i København. Så det varme og næringsrige vand nedefra bliver nu mere tilgængeligt.
Med is, der smelter hurtigere og herved mere ferskvand frigivet til havvandet, vil havcirkulationen blive påvirket, og det vil til gengæld især i denne region påvirke vores klima.
På den anden side, med mere næringsrigt vand, er der ifølge forskerne potentiale for, at regionens vand kan være mere produktivt med hensyn til havlivet.
Foto: Nordgrønland, Colourbox