25.000 tobiser giver input til et bæredygtigt fiskeri

Der var engang, hvor fiskere og forskere slet ikke var i samme båd, for nu at sige det billedligt. Det var f.eks. dengang i 2010, hvor forskerne i ICES måtte meddele fiskerne, at nu skulle tobisbestandene underopdeles med linjer, der bedre skulle afspejle tobisens bestandsstruktur og biologi.

De bestandsvurderinger for tobis i Nordsøen, som forskerne indtil da havde opnået med opdelingen i en nordlig og en sydlig bestand, var nemlig for usikre.

Men den metode syntes fiskerne lige fra begyndelsen ikke om – de ville gerne kunne fiske frit i Nordsøen. De syntes ikke, det var rimeligt at være begrænset af linjer. Siden har der været hård debat mellem fiskere og forskere om de områder, som ICES hvert år rådgiver om kvoter for. 

Men siden indså både fiskerne og forskerne også, at de undrede sig over den samme voldsomme nedgang i produktionen af pelagiske fisk i Nordsøen, herunder nedgangen i den lille stimefisk tobis, der skete i 2000’erne. Hvad enten tobisen var opdelt i delbestande eller ej, så var målet at udpege den bedste forvaltning, der sikrede et fortsat økonomisk og økologisk bæredygtigt tobisfiskeri.

Forskerne og fiskerne lovede hinanden, at de ville undersøge tobisens fordeling og migration i Nordsøen med metoder, som begge parter forstod og troede på. Siden den dag begyndte fiskere og forskere at gå ombord i den samme båd. 

Nemlig i det samarbejde, der er blevet til Fisker-Forsker-Netværket. Her tager forskerne blandt andet ud med fiskernes kuttere, og derfra mærker de fisk for at undersøge, hvad der sker med bestandene. 

Et sådant projekt er det store EHFF-projekt TRUST. Her mærker og genfanger forskerne tobis. Fra 2020 og frem til dette forår har DTU Aqua været med til at mærke over 25.000 tobiser. Der bliver løbende registreret genfangster i de opsatte scannere på fiskemelsfabrikkerne, som er dér, hvor man får sine data.

TRUST – et fisker-forsker-samarbejde 

TRUST står for Tobisens Rumlige (bestands)Struktur i Nordsøen – og så betyder ordet ’trust’ jo tillid på engelsk, hvilket jo nok er værd at bemærke i forhold til det samarbejde mellem fiskere og forskere, der nu har vist sin styrke gennem flere år.

”Tobistogterne er meget veltilrettelagte,” siger Henrik Mosegaard, forskningskoordinator på DTU Aqua og en af tovholderne på Fisker-Forsker-netværket fra begyndelsen.

Henrik Mosegaard fortæller videre, at mærkningen af tobis foregår på den måde, at en fiskerbåd fanger levende tobiser enten med en lille skraber eller i et kort træk med trawlet. 

Tobiserne kommer ombord på fiskefartøjet, og nede i lasten står forskerne og mærker. Man mærker fiskene med en kanyle som skyder et tyndt glasrør med en lillebitte radiosender ind i tobisens bughule. Registreringen sker når mærket i tobisen passerer en scanner. Det fungerer omtrent på samme måde som tyverialarmen i en vare i en butik. 

Fiskene bliver samlet i beholdere med havvand, og når forskerne har mærket en batch på mellem 100 og 1.500 tobiser, bliver de sat tilbage i havet igen ud over skibssiden via et lille net. 

Nyt benchmark i 2023

I projekt TRUST undersøger forskerne tobisens vandringer i Nordsøen – vandrer de rundt mellem de tobis-områder, som ICES fastlagde først i 2010 og senere ændrede på i 2016? Er der nogen grund til at opretholde de her linjer? Spørgsmål som fiskerne naturligvis gerne vil have svar på. 

Forrige gang man lavede tobisbenchmark i ICES var i 2016. Her så forskerne særligt på driften af tobisens larver – hvor kommer de fra, og hvor ender de henne? Resultaterne herfra lagde grunden til, hvordan de nuværende grænser er blevet trukket.

 
Billedtekst, kortet: Den centrale Nordsø med de 4 vigtigste tobisområder markeret med røde linjer. De gule felter er tobisbanker med navne i sort. Pilene markerer mulige vigtige migrationsveje identificeret gennem mærkning-genfangst.

Fra efteråret 2022 og i 2023 er man i ICES i gang med et nyt benchmark for tobis, og til det benchmark ønskede forskerne resultater fra det nyeste mærkningsforsøg af de 25.000 tobiser. 

Projektet drejer sig både om at mærke tobiserne fysisk og registrere genfangst af dem, men også om de naturlige mærker, som fisken dels har i sig i form af genetiske markører, dels er indlejret i tobisens øresten, otolitten. 

Når en øresten dannes, samler den kemiske signaler op fra det hav og den bund, som tobisen graver sig ned i. De signaler fortæller os om, hvor tobiser har været på et givent tidspunkt, dvs. hvor meget de bevæger sig omkring fra de er larver til de bliver fanget som voksne tobiser.

Svømmer ikke så langt

Når tobis-larven bliver til en lille fisk og begynder at vokse, viser resultaterne fra mærkningen indtil nu, at de svømmer rundt, men ikke særligt langt: 

”Vi har ingen indikationer på, at de har svømmet meget langt, dvs. over 250 km. Men ved hjælp af mærkningen og genfangsten kan vi nu også se, at de større fisk har en tendens til at bevæge sig nordpå langs Jyllands kyst. Også på Dogger banke bevæger de sig nordpå,” siger Henrik Mosegaard. 

På spørgsmålet om, hvad de nuværende resultater fra TRUST siger om behovet for at ændre på ICES’ nuværende linjer i forhold til fiskeri, siger Henrik Mosegaard:

”På baggrund af mærkningsresultaterne er der ikke nogen god grund til at ophæve de linjer, idet der ikke er indikationer på, at voksne tobis bevæger sig så meget mellem områderne. Lad os sige, at vi havde set, at de hele tiden svømmer fra det ene område til det andet – så havde der været grund til at fjerne en grænse. Men det er ikke tilfældet.”

I dag er der fire hovedområder for tobis, sådan som ICES har udstukket dem. Tobis-områderne er ikke definerede ICES-områder, men grænserne følger ICES-statistiske rektangler, som man kan se på illustrationen af områder ovenfor. 

Projekt TRUST er opstået på initiativ fra erhvervet og slutter til oktober 2023.

Fotos: Kasper Schaltz