Fisk fra opdræt på menuen: Sådan sikrer vi en bæredygtig servering

Bakterier nedbryder udledningen

I de landfaste anlæg svømmer laks rundt, mens vandet renses gennem en avanceret filtreringsproces, og vandet kan derfor genbruges. Kun en lille andel af vandet bliver ført ud i det omkringliggende vandmiljø og erstattet af nyt vand. Det betyder, at fiskene kan opdrættes med meget lavt vandforbrug og med en minimal udledning til naturen. 

Mekaniske filtre fjerner næringsstofferne i anlægget, og i slutningen af rensningsprocessen omdanner bakterier den skadelige ammoniak i vandet til det mindre giftige stof nitrat. 

I et forskningsprojekt har forskere fra DTU udviklet en løsning, der optimerer bakterieprocessen ved at skabe bedre betingelser for de bakterier, der nedbryder affaldsstoffer. Det opnås gennem nøje justeringer af bl.a. iltindhold, pH-værdi og temperatur i vandet. 

For selvom nitrat er mindre giftigt, skal det stadig fjernes. Det sker gennem en såkaldt end-of-pipe-denitrifikation, hvor bakterierne omdanner nitrat til den harmløse kvælstofgas. Hvis processen ikke styres korrekt, risikerer den i stedet at producere lattergas.

”Lattergas er en drivhusgas, der er op til 300 gange mere potent end CO2. Med projektet giver vi opdrætterne redskaber til at justere fjernelsen af udledning og næringsstoffer, så de ikke kun forbedrer vandkvaliteten, men også reducerer drivhusgasproduktionen i anlæggene,” siger Carlos Octavio Letelier-Gordo, seniorforsker ved DTU Aqua og en af forskerne bag projektet.

Forbedringer øger produktion

Ud over reduktionen af drivhusgasser betyder optimeringen også, at opdrætterne kan producere flere fisk. Tidligere var dansk akvakultur nemlig reguleret ud fra, hvor mange fisk et anlæg måtte producere, hvilket satte en grænse for produktionen – uanset hvor effektiv eller miljøvenlig driften var.

Men i forbindelse med fødevare- og landbrugspakken fra 2015 blev reglerne ændret. I dag reguleres akvakulturen i stedet ud fra, hvor meget næringsstof, særligt kvælstof og fosfor et anlæg må udlede.

”Det er lykkedes os at fjerne mere end 85 pct. af det, der udledes. Og med den høje reduktion kan fiskeopdrætterne producere mange flere fisk i samme anlæg,” siger Carlos Octavio Letelier-Gordo.

Forventningen er, at bakterieoptimeringen kan øge produktionskapaciteten i opdrættene med 50 pct.

Intelligent overvågning

For at sikre at de slamnedbrydende bakterier arbejder så effektivt som muligt, kræver det overvågning fra bemanding med ekspertise i vandkvalitet og systemerne bag, hvilket gør processen dyr og tidskrævende for opdrætterne. 

Derfor tester forskerne fra DTU Aqua også muligheden for at automatisere rensningen ved hjælp af kunstig intelligens. Håbet er, at kunstig intelligens skal kunne vurdere, hvornår der er behov for de forskellige rensningsmekanismer, der kan opretholde en god vandkvalitet.

”Vi forsøger at tage alt det teknisk komplekse væk fra menneskehænder og få kunstig intelligens til at styre det automatisk. Så kan opdrætterne koncentrere sig om fiskene – og ikke om pumper, sensorer og bakterier,” siger Carlos Octavio Letelier-Gordo.

Test i nogle af branchens anlæg har ifølge seniorforskeren vist lovende resultater, men der er stadig et stykke vej, før kunstig intelligens overtager kontrollen over de landfaste anlæg.

Fiskevelfærd i fokus

Fiskene svømmer rundt i store mængder i anlæggene, og det kan være svært at vide, hvordan de egentlig har det.

”Når vi tænker dyrevelfærd, tænker vi typisk på høns eller grise på for lidt plads. Men det er ikke sikkert, at det er det vigtigste for fiskene. For fisk betyder det meget, hvor god vandkvaliteten er. De bliver stressede, hvis den er for dårlig,” siger Per Bovbjerg.

I dag måles stress bl.a. i kødet og gennem fiskenes adfærd i vandet. Ifølge dyrevelfærdsloven skal dyr behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst og varige mén. Der findes dog ingen klare rammer for, hvordan disse krav opretholdes i fiskeopdræt.

Som et led i et større EU-projekt med fokus på dyrevelfærd arbejder seniorforsker ved DTU Aqua Manuel Gesto Rodriguez på at definere risikofaktorer, der truer fiskevelfærden i akvakultur, og derigennem håber han på at kunne opstille nogle klare retningslinjer til opdrætterne for, hvordan de skal opretholde god fiskevelfærd.

”Den nuværende regulering giver ingen detaljer for, hvordan fiskene skal opdrættes. Jeg har ingen grund til at tro, at fiskene ikke er okay i anlæggene, for det ville også være en dårlig forretning for opdrætterne. Men mit ærlige svar er, at vi ikke ved det, for der er ingen, der går ud og overvåger fiskene systematisk,” siger Manuel Gesto Rodriguez.

Netop krav til opdræt af fisk er noget, seniorforskeren regner med vil blive opstillet i forbindelse med EU-projektet, som han ser som en positiv udvikling, hvor der endelig også er kommet fokus på fiskevelfærd.