Havvind og biodiversitet

Grøn omstilling til havvind kræver viden om havnaturen

Havvindmølleparker er centrale i den grønne omstilling og kalder på, at vi forstår, hvordan de påvirker havmiljøet, og hvordan sameksistens med havnaturen er mulig. Her er DTU Aqua helt i front med viden og kompetencer inden for biodiversitetsindikatorer, moniteringsteknologi og indtænkning af naturhensyn i offshore-konstruktioner.

AI-foto: Adobe Stock

 

OWESOME – integreret monitering, kontaktperson David Lusseau, 2025-2028

B-USEFULL – indikatorer for biodiversitet og økosystemer, kontaktperson Martin Lindegren. 2022-2026

BIOREEF – biogene rev, kontaktperson Pernille Nielsen, 2022-2027

COEXISTENCE – påvirkning af havmiljøet, kontaktperson Elliot Brown

ECOCORP – naturhensyn i planlægningen, kontaktperson Christian Riisager-Simonsen, 2026-2028

EHFAF CAFF – påvirkning af fiskeri, kontaktperson Francois Bastardie og J. Rasmus Nielsen, 2024-2027

MARTCONNET – økologiske konsekvenser, kontaktperson Ane Pastor Rollan, 2025-2027

Nid4OCEAN – naturinkluderende design, kontaktperson David Lusseau, 2024-2027

SAMSKAG – påvirkning af økosystemet, Elliot Brown, 2022-2025

TRANSEATION – interessenters forståelse, kontaktperson Christian Riisager-Simonsen, 2024-2027

ULTFARMS – akvakultur i havvindmølleparker, kontaktperson Jens Kjerulf Petersen, 2023-2026

WINDDNA – monitering af biodiversitet, Einar Eg, 2023-2027

Se mere om projekterne på DTU Aquas hjemmeside under temaet Havvind & biodiversitet


Et aktuelt eksempel: Projekt WinDNA tester om autonome e-DNA samplere kan være fremtidens miljøovervågning

I et samarbejde mellem DTU Aqua og energiselskabet Ørsted satte man i foråret 2024 to højteknologiske undervandsrobotter i havet ud for Esbjerg. De har til formål at indsamle miljø-DNA omkring Ørsteds vindmøllepark Horns Rev 2, der ligger i Vesterhavet ca. 30 km ud for Esbjerg.

Projektet hedder WinDNA og er financieret af DFF og Velux Fonden for at støtte mere innovativ monitering af biodiversitet ved havvindmøller. Projektet tester for første gang den amerikanske teknologivirksomhed MBARI’s eDNA-robot i europæisk farvand.

I det igangværende WinDNA er forskerne ved at finde ud af, om en autonom e-DNA sampler, som undervandsrobotten hedder på amerikansk, i fagsprog kaldet en ESP, kan være svaret på fremtidens miljøovervågning. Den opgave tager til i takt med udbygning af havvindmølleparker.

Ifølge professor Einar Eg fra DTU Aqua, der leder projekt WinDNA, ruller der for tiden mange spændende data ind fra testovervågningen og de supplerende manuelt indsamlede prøver omkring Ørsteds vindmøllepark ved Horns rev 2, som forskerne pt. er i gang med at analysere og ikke færdige med, men:

”Det vi kan sige nu er, at vi kort sagt kan detektere et signal af parken. Både i forhold til at nogle arter som tangspræl, kvabber og læbefisk, der lever omkring sten, finder vi kun DNA fra i selve vindmølleparken, mens andre mere almindelige arter, der findes i det havområde, også viser en positiv tilknytning til selve parken,” siger Einar Eg og tilføjer:

”Samtidig kan vi næsten få den samme monitering som manuelt med ESP’en – hvis vi eller tør sejle helt ind på vindmøllernes fundamenter af sten, kaldet ’scour protection’. Men overordnet er der behov for mange prøver udenfor, indenfor og på forskellige årstider og tidspunkter, for at kunne sige noget fornuftigt om biodiversiteten i havvindmølleparken.”

Kontakt

Christian Riisager-Simonsen

Christian Riisager-Simonsen Akademisk medarbejder Institut for Akvatiske Ressourcer Mobil: 91370058