”Nu er biodiversitet virkelig blevet en del af den globale politik. Der er i år blevet vedtaget en beslutning, som alle lande, også Danmark, skal overholde. Nemlig at vi skal sikre, at 30 procent af havet skal beskyttes, og at 10 procent af dem skal være strengt beskyttet, hvilket betyder ingen aktiviteter overhovedet."
Martin Lindegren slår over i en mere pragmatisk tone:
”Desværre bliver mange af disse politiske mål sjældent opfyldt. F.eks. er næppe nogen af de mål, som CBD (konventionen for biodiversitet) målsat til 2020, de såkaldte ’Aichi-mål’, opfyldt.”
”Vi ser også, at magthaverne nogle gange bare ønsker at opfylde et mål uden at implementere det på den rigtige måde.”
Vigtigt hvor vi placerer beskyttede områder
Adspurgt om, hvordan man så kan opfylde mål om naturbeskyttelse på den rigtige måde, fremhæver Martin Lindegren EU’s biodiversitetsstrategi med direktivet til EU’s lande om at foretage indsatser, så 30 procent af havet er beskyttet i 2030 og 10 procent strengt beskyttet:
”I det mål er det meget vigtigt at vide, hvor du skal udpege de beskyttede områder, så det virker på biodiversiteten. Det er dér, hvor vi forskere virkelig kan hjælpe beslutningstagerne.”
”Dér, hvor jeg virkelig håber, at vi kan gøre det bedre, det er, at vi med bedre viden kan skabe en bedreforståelse derude af de grundlæggende mekanismer, som vi påvirker biodiversiteten gennem, og hvordan en ændret biodiversitet ændrer økosystemernes struktur og funktion.”
”Dernæst handler det om, hvilke områder der egner sig rigtig godt til restaurering – og hvor der i stedet kan være behov for de kunstige løsninger kaldet ’naturbaserede løsninger’, dvs. kunstige rev og så videre, altså dér hvor man giver naturen et skub,” forklarer Martin Lindegren.
Viden der kan handles på
Snakken om at give naturen et skub, får Martin Lindegren ind på, hvordan vi som mennesker så handler i forhold til den viden, vi får:
”Altså, vi ønsker jo at skabe forandring til det bedre i samfundet. Men tit ser vi, at det isoleret set ikke er nok at forsøge at overbevise om at skabe en god forandring – at der skal flere argumenter til,” siger Martin Lindegren og uddyber sin pointe:
”Her er vi tilbage ved, at biodiversiteten på den ene side er en naturværdi, vi kan gå ud og opleve – men at naturbevarelse på den anden side også hænger tæt sammen med vores eget liv, at det faktisk er fødevaresikkerhed.”
”Det, tænker jeg, er mere overbevisende over for en politiker, og det bliver mere interessant for mange mennesker, der kan tage samtalen op med hinanden og sådan noget.”
”Så en opgave for mig med min forskning er at kunne forklare omverdenen, på hvilken måde biodiversiteten påvirker økosystemernes overordnede funktion med hensyn til deres levering af tjenester og ressourcer.”
Krisen bag krisen
Martin Lindegrens forskning i biodiversitet kredser om et felt, der kaldes funktionel biodiversitet og økosystemer.
Den nyudnævnte professor undersøger blandt andet, hvordan biodiversitet påvirkes af menneskelige stressfaktorer, herunder overudnyttelse af naturens ressourcer, tab af levesteder, invasive arter osv.,men også klimaændringernes indflydelse.
Ifølge IPBES (The Intergovernmental Science-Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Services) er de primære drivkræfter bag tab af biodiversitet følgende: inddragelse af arealer og havområder, direkte udnyttelse af organismer, klimaændringer, forurening og invasive arter.
”Sammen med tab af levesteder og overudnyttelse af havets ressourcer er klimakrisen en afgørende drivkraft bag det tiltagende tab af biodiversitet. For på mange måder dikterer havets klima, hvilken type organisme der er i stand til at overleve i bestemte områder,” siger Martin Lindegren og kommer med eksemplet:
”Det ved vi allerede fra polarforskningen. I de arktiske egne er mange arter nu udsat for varme temperaturer sammenlignet med, hvad de faktisk tilpassede sig til. Så nu flytter både rovdyr og byttedyr sig. Det betyder, at den grundlæggende struktur i fødekæden bliver forrykket. Så vi er i gang med en omlægning af marine fødekæder.”
Se ud over faggrupper
”Det handler for mig som forsker om at forstå det store samspil og kunne forklare, både hvordan vi mennesker påvirker biodiversiteten, OG hvordan vi selv bliver påvirket af de forandringer, som vi påfører biodiversiteten,” siger Matin Lindegren.
”Jeg har en stor interesse i det krydsfelt, men det er også her, hvor min ekspertise finder sin begrænsning. Så jeg tror virkelig, det er her, vi skal arbejde tættere sammen med andre sektioner og måske andre universiteter. Også for eksempel når vi skal finde ud af, hvordan vi værdisætter naturen?”
”Jeg tror, det er enormt vigtig at have økosystemtjenester med inde i billedet, og derfor skal vi også i forbindelse med instituttets nye strategiske fokus på biodiversitet til at se på, hvordan vi kan samarbejde ud over instituttet med andre faggrupper og videnskaber fra sociologi, økonomi med flere,” slutter Martin Lindegren.
