Ny sektionsleder har fokus på mulighederne med Dana V og tid til forskningsstrategi

Amerikansk hierarki og dansk samarbejde

Efter sin ph.d. fra DTU i 2003 fik Adam Martiny et postdoc-stipendium ved MIT i USA. Derfra kom han til University of California som professor i Earth System Science. Du kommer fra et mere hierarkisk amerikansk universitetssystem. Hvad ser du som fordelene?

”En af de store fordele er, at unge forskere får ansvar meget tidligt i USA. Jeg var omkring 30 år, da jeg fik min egen forskningsgruppe. Jeg kom lige ud af mit postdoc-forløb og fik mulighed for at ansætte folk og bygge min egen forskning op. Det var faktisk en af de vigtigste grunde til, at jeg tog til USA. Det er en kultur, hvor man i høj grad satser på unge talenter.”

Hvad ser du så som fordele ved den danske model?
”I USA kan forskningsgrupperne blive meget selvstændige. Det giver styrke, men det kan også skabe siloer.”

"Da jeg var på MIT, oplevede jeg for eksempel, at grupperne kunne være ret adskilte fra hinanden. I Danmark er det ofte lettere at samarbejde på tværs. Hvis der opstår gnidninger eller faglige uenigheder, er systemet mindre låst. Der er mere fleksibilitet.”

Vi skal gøre det lettere at komme i gang, hvis vi skal tiltrække de bedste

Med sin erfaring fra USA og sine nye øjne på det danske universitetssystem nævner Adam Martiny risikoen for at miste talentfulde mennesker undervejs, simpelthen fordi vejen til selvstændighed i det danske system bliver for kompliceret:

”Vi skal passe på ikke at miste specialisterne i traditionen for tværfagligt samarbejde. Vi bruger mange penge på forskning i Danmark, og der findes mange forskningsmidler. Men systemet kan være svært at finde rundt i for yngre forskere,” siger han og forklarer:

”Jeg tror, man kunne være mere bevidst omkring rekruttering af unge forskertalenter og gøre vejen mere gennemskuelig. Hvis vi vil tiltrække de bedste, skal vi gøre det lettere for dem at komme i gang.”

Fra bakterier i drikkevand til verdenshavenes biodiversitet

Adam Martinys egen forskning integrerer genom-analyse, storskala-havobservationer og biogeokemisk modellering for at forstå klimaets påvirkning af marine økosystemer. Han koordinerer også Bio-GO-SHIP, et internationalt program med fokus på globale biologiske observationer af verdenshavene.

Hvordan fandt du vejen ind i havforskningen?
”Jeg har nok en lidt usædvanlig historie. Mange havforskere fortæller, at de drømte om havet som børn. At de tilbragte tid ved havet med deres forældre osv. Sådan var det ikke for mig,” siger Adam Martiny og fortæller videre:

”Mit ph.d.-projekt handlede om mikrobiologi, og det var bakterierne, der fascinerede mig, ikke havet. Men så senere mødte jeg en forsker i Boston, som arbejdede med bakterier i havet. Hendes forskning fascinerede mig, og det førte mig ind i marin mikrobiologi.”

”For mig kunne bakterierne lige så godt have levet et andet sted. Men efterhånden blev selve havet mere og mere interessant. I dag er det både havet og mikroorganismerne, der driver min forskning.”

Hvorfor er havforskning vigtig?
Danmark er omgivet af hav, så havet betyder meget for klimaet, naturen, ressourcer og fiskeri tæt på os. Men mit eget fokus er især på oceanerne globalt.”

Forbavsende lidt viden om livet i havet

Havet er en afgørende del af Jordens klimasystem. Det fungerer som en slags termostat og spiller en enorm rolle for kulstofkredsløbet. Samtidig ved vi stadig forbavsende lidt om livet i havet, understreger Adam Martiny:

”Hvis man ser på biodiversitet, er der store dele af havets organismer, vi endnu ikke har kortlagt ordentligt. Derfor har vi brug for langt flere observationer og målinger, så vi bedre kan forstå, hvordan klimaændringer påvirker havets økosystemer.”

Er du optimist eller pessimist, når det gælder klimaet?
”Jeg vil sige, at jeg både er bekymret og håbefuld. Gennem 23 år i USA har det været nedslående gentagne gange at opleve, hvordan fakta blev fejet af bordet af selv ganske fornuftige mennesker omkring mig, at debatten stadig handler om, om der overhovedet er en klimakrise.”

”Men udviklingen i atmosfærens CO₂-indhold går stadig meget hurtigt, og det er svært ikke at være bekymret over det.”

”På den anden side ser vi også store fremskridt. Vedvarende energi bliver stadig billigere, og omstillingen bevæger sig hurtigere mange steder i verden. Det giver grund til optimisme. Og i Europa oplever jeg, at man har forstået alvoren omkring vores rolle og ansvar for klimaforandringerne. Her går debatten mere på, hvordan vi skal gribe indsatserne an.”

Familietid, køkkenhave og walk the dog

Adam Martiny er flyttet tilbage til Danmark sammen med sin amerikanske hustru. Hun er også forsker og har fået en stilling på DTU Bioengineering. Jennifer og Adam Martiny har to børn.

”Jeg ser blandt andet meget frem til at gå til fodbold og følge sport sammen med min søn, når vi er faldet på plads,” siger Adam Martiny.

”Og så glæder jeg mig til at bruge mere tid med familien. Jeg har to børn, fem søskende og mange familiemedlemmer i Danmark, så det er dejligt at være tættere på dem igen.”

Hvad kan du ellers godt lide at lave, når du ikke er på arbejde?
”Jeg holder meget af den danske natur. En perfekt søndag er en lang gåtur et skønt sted med mine to hunde. Hvad det er for nogle spørger du? Jamen, det ved jeg ikke – vi har hentet dem i en ’shelter’ i USA.

”Det bliver skønt at få hus og have igen. Jeg kan godt lide at dyrke ting, man kan spise. Køkkenhave interesserer mig mere end blomsterbede,” slutter Adam Martiny.

Om Section for Ocean Science & Technology

Sektionen, hvor Adam Martiny er blevet sektionsleder på DTU Aqua, fik sit nuværende navn, da Adam tiltrådte. Section for Ocean Science & Technology er en sammenlægning af de to tidligere Sektion for Oceaner og Arktis og Centre for Ocean Life. Du kan læse mere om DTU Aquas forskning i oceanografi  og om Sektion for Havforskning og Teknologi /Section for Ocean Science & Technology  på DTU Aquas hjemmeside.