Ph.d.-forsvar om hvillingens interaktion med andre arter i Østersøen

Fødenettet omfattende de øvre trofiske niveauer i marine økosystemer er ofte komplekst som følge af forskellige biologiske interaktioner imellem arter og trofiske niveauer. En enkelt fiskeart kan være både byttedyr, rovdyr og konkurrent, og interaktionerne ændrer sig sandsynligvis gennem den ontogenetiske udvikling fra juvenil til voksen fisk. Det er vigtigt at udrede dynamikkerne i marine fødenet set i lyset af den bredere økologiske forståelse samt i relation til naturforvaltning og videnskabelig forvaltningsrådgivning.

Flerartsbestandsmodeller og økosystembaserede trofiske modeller anvendes i stigende grad til at undersøge og vurdere biologiske interaktioner og prædationstryk på nøglearter af fisk i marine fødenet. Endvidere kan disse modeller bruges til at evaluere effekter af menneskeskabte aktiviteter såsom fiskeri og eutrofiering samt forurening fra landbaserede aktiviteter og skibsfart. Trods det øgede fokus på modellernes integration i rådgivning og forvaltning samt i forhold til videnskabelig beskrivelse af dynamikken i et marint fødenet og økosystemet som helhed, er modellerne som oftest ikke implementeret i den taktiske og strategiske forvaltning af kommercielt vigtige fiskebestande og truede havpattedyr. Dette skyldes i høj grad begrænset datagrundlag og den manglende viden om biologiske artsinteraktioner herunder information om diæt, fødeindtag og vækstdynamik.

I afhandlingen undersøges hvillingens økologiske rolle og indvirkning på byttedyrsarter i den vestlige Østersø. Økosystemet er et brakvandshavområde med en lavere saltholdighed end for eksempel Nordsøen. De øvre trofiske niveauer har et færre antal arter og fødenettet er mere simpelt. De primære fiskeædende fiskearter er hvilling og torsk, mens sild og brisling er de dominerende byttedyrsfisk. Hvilling er en vigtig art både i fødenettet og i det kommercielle fiskeri i Nordsøen, men i den vestlige Østersø er fiskeriet mindre og her har man kun meget begrænset viden om artens biologi. Som følge af hydrografiske forskelle samt forskelle i artsdiversitet og fiskeritryk er hvillingens økologiske rolle i den vestlige Østersø efter al sandsynlighed anderledes end dens rolle i Nordsøen. Den vestlige Østersø er også habitat for tre beskyttede havpattedyrarter, marsvin, gråsæl og spættet sæl, som er potentielle rovdyr og fødekonkurrenter til hvillingen.

I afhandlingen analyseres vækstdynamikken og fødebiologien for hvilling i den vestlige Østersø og resultaterne diskuteres i et økosystemperspektiv. Derudover undersøges marsvins diæt, og interaktioner mellem hvilling, torsk og marsvin evalueres. Beskrivelsen af populationsdynamik hos fisk og de biologiske interaktioner mellem de primære arter på de øvre trofiske niveauer er et vigtigt skridt mod en bredere forståelse af økosystemet i den vestlige Østersø. Den opnåede viden kan ligeledes bruges i enkelt- og flerartsbestandsmodeller for fisk samt økosystembaserede modeller og derved skabe et bedre grundlag for fiskeriforvaltning og beskyttelse af truede havpattedyr.