Vragtorsk

tirsdag 05 jul 11
|
af Line Reeh

Kontakt

Junita Diana Karlsen
Seniorforsker
DTU Aqua
35 88 32 52
I P1-programmet Natursyn fortæller Junita D. Karlsen om sin forskning i at aflure torsks adfærd omkring skibsvrag.

Hvis fiskeriet skal reguleres så hensigtsmæssigt som muligt, er det vigtigt at kunne vurdere, hvor mange torsk der er i Nordsøen. For at kunne lave en præcis vurdering, skal forskerne vide, hvordan torskene fordeler sig på forskellige levesteder som for eksempel glat bund, grusbund, stenrev og skibsrev. I det såkaldte REX-projekt arbejder forskere og fiskere derfor sammen om at kortlægge, hvordan torskene udnytter disse forskellige levesteder i Nordsøen.

I Natursyns-programmet ’Vragtorsk’ på P1 fortæller Junita D. Karlsen fra DTU Aqua i Hirtshals om sit ph.d.-projekt, hvor hun, som en del af REX-projektet, registrerede torskenes gøren og laden omkring skibsvrag.

’Vragtorsk’ blev sendt søndag den 3. juli 2011.

Du kan høre udsendelsen på dr.dk/natursyn