Ålegræs og tang afgørende for sunde fjorde og kystvande

”Ålegræs er supervigtigt for den økologiske tilstand i danske fjorde og kystvande. Planterne forbedrer vandkvaliteten ved bl.a. at optage næringsstoffer, og de styrker  den marine biodiversitet målt som mere artsrigdom. F.eks. kan vi se, at der kommer  flere fisk og bunddyr dér, hvor vi har transplanteret ålegræs.”

Det fortæller Karen Timmermann, professor på DTU Aqua og hovedforfatter på den nye rapport, der samler resultater om ålegræs og tangs evne til at opsamle næringsstoffer og bidrage til andre gode miljøeffekter i kystnære farvande.

Ålegræs – indikatorart og stærkt økologisk virkemiddel

I projektet Udviklingsinitiativer for marine virkemidler, har DTU Aqua sammen med de fire universiteter Syddansk Universitet, Århus Universitet, Københavns Universitet og DTU samt DHI Group, gjort forsøg med at transplantere ålegræs til udvalgte områder på nøgen havbund for at indhente ny viden om ålegræs som marint virkemiddel, når man inddrager både miljøeffekter, økonomiske aspekter og juridiske aspekter ved metoden.

De steder, hvor forskerne har transplanteret ålegræs og skabt nye bede, kunne de måle en rigere tilstedeværelse af bunddyr efter kun to måneder, og målbare forbedringer i fiskesamfundet efter to til tre år. Og efter få år er biodiversiteten i de transplanterede ålegræsbede på niveau med diversiteten i de naturlige bede i samme område.

”Vores rapport viser, at ålegræs er en afgørende faktor for et godt havmiljø – også selvom det ikke er et virkemiddel, der kan bidrage stort til at lagre CO2 og redde os fra klimaforandringerne. Det er to forskellige ting,”siger Karen Timmermann og uddyber i forhold til klimaregnskabet:

”I forhold til at binde CO2 så kan ålegræs godt fungere som i hvert fald midlertidig kulstoflagring og dermed potentielt bidrage til at reducere CO2-udledninger til atmosfæren. Men der er stor usikkerhed forbundet med at opgøre, hvor meget eller hvor lidt det naturlige eller udplantede ålegræsbede kan lagre og over hvor mange år, og derfor kan det ikke indgå som et element  i klimaregnskabet.”

Kigger man juridisk på muligheden for at anvende udplantning af ålegræs som marint virkemiddel peger rapporten overordnet på, at der er en EU-retlig forpligtelse til aktivt at iværksætte de nødvendige initiativer til at opnå god økologisk tilstand.

Til den opgave er ålegræs oplagt, idet ålegræs ses som den centrale indikatorart for opnåelse af vandrammedirektivets miljømål også er en karakteristisk art for flere af habitatdirektivets naturtyper

Sukkertang – stor brugsværdi og bidragsyder til optagelse af næringsstoffer

Sukkertang er en stor flerårig brunalge, som bliver dyrket på liner og i net og høstet i stor stil i Europa. Tangen bruges til mange ting som fødevarer, ingredienser, foder, materialer til bioplast eller tekstilfibre, energi og gødning. Planten findes naturligt i det danske hav.

Som marint virkemiddel er dens styrke, at den ligesom ålegræs opsamler næringsstoffer fra vandet. Heller ikke den kan betragtes som et stærkt middel mod C02 og klimaændringerne, idet dyrket tang ikke bidrager til en permanent  kulstoflagring.

Rapporten konkluderer, at sukkertang kan optage og binde næringsstoffer, men ikke har stor betydning for opnåelse af GØT, sandsynligvis fordi makroalgerne primært optager næringsstofferne i vinterperioden.

I forhold til de juriske aspekter gør forskerne i rapporten opmærksom på, at når man fra myndighedernes side vil give tilladelse til at opsætte dyrkningsanlæg til tang, så er det meget vigtigt, først at foretage en grundig belysning af de konkrete miljøforhold, der er forbundet med projektet, både de eksisterende forhold og projektets mulige miljøpåvirkning, bl.a. i forhold til Natura 2000-områder og miljømål.

Grundlag for beslutning om marine virkemiddel til at opnå GØT

DTU Aqua-rapporten er den første af en række om projektet Udviklingsinitiativer for marine virkemidler, der er finansieret af ”Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug” fra 2021 og udmøntet via Miljøstyrelsen.

Resultaterne fra projektet, som samles i rapporterne, skal danne grundlag for en politisk beslutning om, og i givet fald hvordan de marine virkemidler som ”reetablering af ålegræs” og ”dyrkning af tang” kan anvendes i vandplanlægningen med særligt henblik på at opsamle næringsstoffer og også gerne medvirke til andre positive miljøeffekter, som kan bidrage til hurtigere at opnå god økologisk tilstand i overensstemmelse med vandrammedirektivet i de danske kystnære havområder.