Biodiversitet
Skagerrak er skueplads for en rig og sårbar biodiversitet samt intenst fiskeri – det kalder på handling
En ny nordisk reviewundersøgelse dokumenterer en række sårbare arter i Skagerrak og samler viden om fisk, fiskeri, havvind og bevarings- og forvaltningsstatus. Undersøgelsen peger på, at landene omkring Skagerrak bør gå sammen om at igangsætte økosystembaseret fiskeriforvaltning og bevaringsplanlægning.

Rapporten er et samarbejde mellem Havforskningsinstituttet ved Göteborgs Universitet, Sveriges Jordbrugsuniversitet og DTU Aqua ved Danmarks Tekniske Universitet. Rapporten er finansieret af Nordisk Ministerråd.
Unikke populationer
En af grundene til, at Skagerrak opfordrer til handling, er, at forskerne i disse farvande mellem Sverige, Norge og Danmark har fundet ud af, at populationer er unikke, fordi de er genetisk og/eller morfologisk adskilte fra omkringliggende populationer i Nordsøen, Kattegat og Østersøen. 60 procent af de undersøgte arter havde lokale/særskilte populationer i Skagerrak.
Også de dybeste dele af Skagerrak, i den norske rev, er hjemsted for sårbare marine økosystemer og fungerer som det vigtigste kulstoflager i Nordsøen. Et område, som ikke er beskyttet og har akut behov for opmærksomhed.
Video med forsker der fortæller om projektet og fiskearter
Når det handler om regulering af bundslæbende fiskeredskaber, siger de foreløbige analyser i undersøgelsen, at havbeskyttelsen i Skagerrak samlet set er svag.
En anden stigende risiko for biodiversiteten i Skagerrak er det nye fiskeri efter ikke-forvaltede arter som f.eks. blæksprutter. Disse nye mål for fiskeriet giver både muligheder og udfordringer, understreger rapporten.
Offshoreudfordringen
Skagerrak er ikke kun et attraktivt sted for fiskeri – også nye havindustrier retter blikket mod vandet ikke for langt væk fra kysterne i tre forskellige nordiske lande – og udgør dermed endnu en potentiel forstyrrelse af havlivet i Skagerrak.
Blandt disse er havvindmølleparker, der skal udvides i de kommende år og overtage energiproduktionen på en bæredygtig måde. Men vindmølleparkernes positive klimareducerende effekter bør afvejes mod den påvirkning, de har på marine økosystemer.
Disse påvirkninger omfatter det faktum, at havvindmølleparker spiller en rolle som nye levesteder, som kan have både positive og negative effekter. At forstå disse påvirkninger er nøglen til at balancere gevinsterne ved vindenergi mod risisci for biodiversiteten.
Hvad gør vi – råd og policy briefs
Forskerne bag den nye rapport understreger, at oversigtsstudiet er et væsentligt skridt i retning af at afhjælpe hullerne i viden om de ’glemte’ arter i Skagerrak, som de udtrykker det.
Samtidig med at rapporten forklarer den sårbare dynamik og behov for 'de glemte arter', diskuterer rapporten også værktøjer at bevare biodiversitet som fx udpegning af marine beskyttede områder (MPA), og hvad der skal til for at lykkes.
En stor udfordring er fortsat kompleksiteten i forhold til forvaltning i regionen. Det kræver øget internationalt samarbejde, harmonisering af politikker, og endelig foreslår rapporten, at Norge, Sverige og Danmark overvejer at udvikle en samlet lokal forvaltningsplan for at understøtte en bæredygtig udnyttelse af Skagerraks ressourcer og for at bevare og genoprette Skagerraks rige og produktive levesteder.
Viden og råd i den nye rapport skal understøtte netop den vej mod ensartet regional bevaringsplanlægning, økosystembaseret fiskeriforvaltning og bæredygtig etablering af havvindmøllepark i Skagerrak. Til det formål er rapporten også tilgængelig i tre public policy briefs.
Fakta om projektet
- Rapporten er en TemaNord-rapport der er blevet til i et samarbejde mellem Institute for Marine Research, Gothenburg University, Swedish University of Agricultural Sciences og DTU Aqua, under projektet ‘Samarbeid om forbedring av miljøsituasjonen i nordiske hav- og kystområder, med fokus på Skagerrak’ (SAMSKAG)
- Rapporten er støttet af Nordisk Ministerråd.
- Fra DTU Aqua har følgende forskere bidraget til rapporten: Tobias Mildenberger, Ole Henriksen, Elliot J. Brown, Jasmin Ann-Christine Thomassen og Mikael van Deurs.
Kontakt
Mikael Seehusen Kruchov van Deurs Lektor Institut for Akvatiske Ressourcer Mobil: 21299390 mvd@aqua.dtu.dk
Ole Henriksen Forsker Institut for Akvatiske Ressourcer Mobil: 93511674 ohen@aqua.dtu.dk