Vandløbsrestaurering kan gøre ondt værre hvis ikke det gøres rigtigt

Vi kan ikke bare trykke på en knap og spole tiden tilbage

Bjarke Dehli understreger, at DTU Aquas fokus på problematikken på ingen måde går ud på at advare mod restaurering, tværtimod – naturgenopretning og genslyngning er som udgangspunkt positivt for vandløbet og ådalen.

Men det er de lokale forhold som i nogle situationer kan medføre en øget risiko for skadelige påvirkninger af vandmiljøet og fiskebestandene. Så advarslen skal forstås som en opfordring til at gå til sagen med den rigtige forståelse og tilgang:

”Vi oplever nu, at vi har en gæld at betale for den måde, vi har brugt ådalene på – at restaurere ådale og genetablere vådområder kræver derfor grundige analyser og forskellige metoder med henblik på at sikre den størst mulige naturgevinst.
Det er åbenlyst, at vi ikke bare kan trykke på en knap og spole tilbage til tiden inden opdyrkningen af ådalene,” siger Bjarke Dehli og understreger det med tal:

”Målinger viser, at tørveholdige ådale kan synke med 1-2 cm om året, når vi dræner dem – men når vi vil genskabe ådalene opbygges de måske kun med 1 mm om året."

Bjarke Dehli fremhæver, at ådalenes omlægning til kulturlandskab har forårsaget et økologisk kollaps på grund af den intense dræning og dyrkning, vi har foretaget, og påpeger, at det i særlig grad kalder på analyse og omhu.

”Lige nu ser vi desuden en alarmerende tendens til, at vandløb på tværs af geografi bliver mere og mere uklare, hvilket sandsynligvis også har sammenhæng med den intense dræning og manglende filtereffekt i de tørvelag, som gennem årtier er brændt sammen,” siger Bjarke Dehli og uddyber:

”Når vandløbene bliver brune får både vandplanter, fisk og smådyr sværere ved at trives, og så bliver det endnu sværere at nå miljømålene.”

Hvordan kunne det ske

Hvor stort er omfanget så nu af de vandløbsrestaureringer gone wrong, som forskerne gør opmærksom på?

Ifølge Bjarke Dehli er de kendte hændelser med iltsvind i vandløb opdaget mere eller mindre tilfældigt og ikke som resultat af et målrettet moniteringsarbejde af de gennemførte vådområdeprojekter.

Det er derfor ikke usandsynligt, at rigtig mange vandløb er påvirkede af periodevise problemer med kritisk lavt iltindhold.Og Danmarks vandløb er, ligesom havet omkring Danmark, hårdt pressede – kun 16 procent af de danske vandløb opfylder miljømålene for fiskebestandene.

På spørgsmålet om, hvor eksperterne har været i de godt og vel 15 år, hvor nogle vandløb og ådale er blevet genoprettet på en uhensigtsmæssig måde, der medfører iltsvind, fortæller Bjarke Dehli, at der ganske enkelt ikke har været nogen, der havde den specifikke viden om det:

”Ingen har, så vidt vi ved, undersøgt de mekanismer og den dynamik i de drænede ådale, som nu giver anledning til, at vi ser en række eksempler med iltsvind i vandløb. Et fænomen, som ikke er beskrevet i lærebøgerne om vores vandløb og ådale.”

”Så da man gik i gang med at lave de første vådområdeprojekter, har man ikke haft nogen baseline – intet at gå ud fra og sammenligne med i arbejdet med denne her naturgenopretning af vandløb og ådale,” siger Bjarke Dehli.

Bjarke Dehli påpeger, at dette nok også hænger sammen med, at de fleste vådområdeprojekter er gennemført med det hovedformål at reducere kvælstofpåvirkningen fra dyrkningsfladen:

”Så har naturen og biodiversiteten i ådalen været noget, som man ikke har tillagt særlig opmærksomhed i projektering og udførsel,” siger han.

Den Grønne Trepart skal handle på nyeste viden

På baggrund af DTU Aquas vurdering af årsagerne til de seneste års iltsvind og fiskedød påpeger de, at det altid bør undersøges, om det konkrete projekt kan risikere at medvirke til iltsvind, øget vandtemperatur og fiskedød efter genslyngning og etablering af vådområder i ådalene:

”Vores budskab er, at nu vi ved, hvad der kan ske i forbindelse med genopretning af vandløb i ådale, så kan vi med rettidige og grundige analyser i projekteringsfasen og ændrede tilgange til vandløbsrestaurering forhindre at gøre ondt værre,” siger Bjarke Dehli.

Bjarke Dehli håber særligt, at budskabet når igennem til beslutningstagerne, inden Den Grønne Trepart for alvor sætter i gang.

Målet med den grønne Den Grønne Trepart er at forandre det danske landskab radikalt i retning af meget mere natur igen, på land såvel som i vand – og det skal gerne gennemføres, så det faktisk virker.

Erkendelsen af de uhensigtsmæssige vandløbsrestaureringer er nye, og forskningsmæssigt såvel som fagligt ude omkring i landet, er det derfor en snæver kreds, der er blevet klar over de her forhold.

Derfor har DTU Aqua også i foråret været aktiv med at holde oplæg om vandløbsrestaurering og dele den nye viden.

Målgruppen har blandt andet været vandløbsmedarbejderne i landets kommuner og i staten (ENVINA), Danmarks Sportsfiskerforbunds Task Force om emnet og KTC og ENVINAs Natur- og miljøkonference i Billund.

For der ér noget konkret, man kan gøre for at komme på ret kurs med genopretningen:

”Det er vores vurdering, at man faktisk godt kan gennemføre tiltag, der reducerer risikoen for, at de her iltsvindshændelser kan opstå,” slutter Bjarke Dehli, idet han forklarer:

”Det handler f.eks. om at genslynge vandløbet i de laveste dele af ådalen samt at sikre en god fysisk variation, som kan øge vandløbets naturlige evne til geniltning.
Mange steder er træerne forsvundet fra vores ådale, så en indsats her vil også kunne have positive effekter, f.eks. ved at bortskygge noget af grøden.”