Finansering
Ph.d.-projektet er finansieret af Henrik Henriksens Fond og European Partnership for Animal Health and Welfare.
Ph.d.-forsvar
Alejandra Villamil Alonso forsvarer sin ph.d.-afhandling, “Renibacterium salmoninarum: molecular tracing in the North-East Atlantic and infection studies in rainbow trout”.
Fredag den 6. marts 2026 kl. 13.00 forsvarer Alejandra Villamil Alonso fra DTU Aqua sin ph.d.-afhandling, “Renibacterium salmoninarum: molecular tracing in the North-East Atlantic and infection studies in rainbow trout (Oncorhynchus mykiss)”.
Forsvaret kan følges online på Zoom via dette link eller fysisk på DTU, bygning 208, auditorium 54, 2800 Kongens Lyngby.
Alejandra Villamil Alonsos ph.d.-afhandling undersøger populationsstrukturen hos bakterien Renibacterium salmoninarum, infektionsdynamikker i regnbueørred samt vært-patogen-interaktioner gennem komplementære genomiske, eksperimentelle og transkriptomiske tilgange.
R. salmoninarum forårsager bakteriel nyresyge (BKD) hos opdrættede og vilde laksefisk verden over. Infektionerne er ofte subkliniske og kan blive kroniske, hvor bakterien kan spredes fra fisk uden symptomer. Der findes ingen effektiv vaccine mod eller behandling af BKD, og langvarige infektionsreservoirer kan derfor underminere sygdomskontrol og biosikkerhed i fiskeopdræt.
Alejandra Villamil Alonsos arbejde kortlægger de fylogenomiske relationer for den hidtil største samling af R. salmoninarum, herunder isolater fra de BKD-udbrud, der udviklede sig i Norge mellem slutningen af 2022 og 2024. Hun har også udviklet en infektionsmodel, som er et værdifuldt fundament for fremtidige studier af subkliniske infektioner.
Censorer
Ordstyrer ved forsvaret
Vejledere
En kopi af afhandlingen kan læses på DTU Aqua. Kontakt ph.d.-koordinator Susan Zumbach Johannesen, szjo@aqua.dtu.dk
Ph.d.-projektet er finansieret af Henrik Henriksens Fond og European Partnership for Animal Health and Welfare.