Om nøglefiskeriprojektet
I nøglefiskeriprojektet indsamler cirka hundrede frivillige fritidsfiskere data om fiskebestandene. De fisker med bestemte garn og ruser, benytter faste fiskepladser og følger en fast protokol gennem hele sæsonen. Data går tilbage til 2005.
DTU Aqua leder nøglefisker projektet, som gennemføres i samarbejde med Dansk Amatørfiskerforening og Dansk Fritidsfiskerforbund. Projektet er finansieret af midler fra Fiskeplejen, som stammer fra salget af fisketegn.