For at få mere præcise bestandsvurderinger, samlede DTU Aqua biologer fra 15 lande, som blev enige om fælles retningslinjer for modenhedsbestemmelse af sild og brisling.
På havforskningsskibe og i laboratorier rundt omkring i verden vurderer biologer, hvilket stadie fisk er på i deres forplantningscyklus ved at se på fiskenes indre kønsorganer. Denne såkaldte modenhedsbestemmelse har til formål at vurdere, om en fisk er kønsmoden og klar til at gyde.
Når modenhedsbestemmelsen bliver lavet på stikprøver af fisk fanget i et område, kan biologerne bruge den til at anslå, hvor mange fisk i det område, der vil gyde. Derefter kan de beregne mængden af æg, som vil blive gydt og bruge det til at vurdere, hvor stor den næste generation af fisk vil blive. Det er viden, der blandt andet bliver brugt til at fastsætte fiskekvoter.
For at kunne lave pålidelige vurderinger af udviklingen i fiskebestandene, er det vigtigt, at modenhedsbestemmelsen bliver udført på samme måde på havforskningsinstitutter på tværs af landegrænser. Derfor samlede seniorforsker Jonna Tomkiewicz og ph.d.-studerende Rikke Hagstrøm Bucholtz fra DTU Aqua den 20.-23. juni 40 biologer fra 15 lande på en workshop, hvor de lavede fælles retningslinjer for, hvordan man modenhedsbestemmer sild og brisling.
”Det Internationale Havforskningsråd (ICES) har taget initiativ til workshoppen for at sikre, at modenhedsbestemmelse af sild og brisling bliver ens landene imellem. Det giver bedre konsistens i de data, der bliver anvendt til at vurdere fiskebestandene og til at fastlægge fiskekvoter,” fortæller Jonna Tomkiewicz, der sammen med Rikke Hagstrøm Bucholtz arrangerede workshoppen ‘Maturity Staging of Herring and Sprat’, som blev afholdt hos DTU Aqua på Charlottenlund Slot med støtte fra EU’s Data Collection Framework.
Forskellige vurderinger af samme fisk
”Det kan nogle gange være svært at se forskel på udviklingsstadier hos sild og brisling, og derfor kan biologer fra forskellige lande være uenige om modenheden af den samme fisk. Biologer fra ét land vil vurdere, at fisken er kønsmoden og vil gyde, mens biologer fra et andet land vil sige, at den er umoden og ikke vil gyde,” fortæller Jonna Tomkiewicz.
DTU Aqua-forskerne satte sig derfor det mål at sørge for, at modenhedsbestemmelsen af sild og brisling bliver ensartet fra år til år og fra havforskningsinstitut til havforskningsinstitut. På den måde bliver vurderingerne af bestandenes størrelse ikke bare mere præcise. Biologer fra forskellige lande bliver også i stand til at sammenligne deres data over tid og fra den ene ende af Europa til den anden.
Testikler og ovarier fra 15 lande
Forud for workshoppen fik Jonna Tomkiewicz og hendes kolleger på DTU Aqua tilsendt ovarier og testikler fra sild og brisling, som var indsamlet på havforskningsskibe og i havnelandinger i de 15 lande, som deltog i workshoppen. Sammen med prøverne fik de vurderinger af fiskenes modenhed fra de udenlandske biologer.
DTU Aqua-forskerne lavede nu vævsanalyser på prøverne, så det blev muligt at lave en sikker modenhedsbestemmelse af dem ved at se på dem i mikroskop. Det gjorde de 40 deltagere på workshoppen i stand til sammen at udarbejde standardiserede såkaldte ’modenheds-skalaer’ for de to fiskearter ud fra deres egne prøver. Modenheds-skalaerne består af beskrivelser og billeder af sild og brisling i forskellige modenhedsstadier.
15 lande bliver enige
”Fordi biologer fra 15 lande sammen har udarbejdet skalaerne og er enige om dem, sikrer vi os, at fremtidige modenhedsbestemmelser på tværs af landegrænser bliver ens,” fortæller Jonna Tomkiewicz, der på workshoppen underviste de udenlandske biologer i at modenhedsbestemme sild og brisling ved hjælp af vævsanalyse og mikroskopi.
”Deltagerne tog hjem med ny indsigt i, hvordan modenhed af sild og brisling skal vurderes. Jeg tror, at vi sammen har gjort en væsentlig forskel med hensyn til at få en ensartet bestemmelse af modenhed hos henholdsvis sild og brisling – og dermed mere præcise bestandsvurderinger,” fortæller Jonna Tomkiewicz.