DTU Aqua
Personer
Publikationer
Loading
Din søgning gav 203 resultater

Blåfinnet tun - Fiskepleje.dk

Tunen vil man som oftest kunne skelne fra andre fiskearter i de danske farvande alene ved sin størrelse. Selv de ”små” eksemplarer af tun i danske farvande har ...

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/tun

New tagging project on Bluefin tuna - Fiskepleje.dk

Monday? - Yes we'll give it another go. Forskere fra DTU Aqua måler og mærker en blåfinnet tun i forbindelse med tunmærkningen i 2018. Researchers from DTU ...

https://www.fiskepleje.dk/.../tun/new-tagging-project-on-bluefin-tuna

Blåfinnet tun bliver undersøgt i 2021 - Fiskepleje.dk

May 26, 2021 ... Blåfinnet tun bliver undersøgt i 2021 ... Blåfinnet tun, den største rovfisk man kan møde i danske farvande, er tilbage efter mere end 50 års ...

https://www.fiskepleje.dk/nyheder/2021/05/blaafinnet-tun-2021

Blåfinnet tun er en af verdens mest eftertragtede fisk. I 2019 skal ...

Jul 29, 2019 ... Blåfinnet tun er en af verdens mest eftertragtede fisk. I 2019 skal forskere og sportsfiskere igen samarbejde om at fange og mærke blåfinnet tun ...

https://www.fiskepleje.dk/nyheder/2019/07/blaafinnet-tun

Tunmærkningen er slut for i år – og sandsynligvis med en dansk ...

Oct 6, 2023 ... I alt blev der under årets tunmærkning fanget og mærket 175 tun. Det er lidt under målet på 200 mærkede fisk. I modsætning til sidste år var der ...

https://www.fiskepleje.dk/nyheder/2023/10/rekordtun-oeresund-2023

Også i år er det planen at fange og mærke blåfinnede tun i ...

Aug 3, 2020 ... Også i år er det planen at fange og mærke blåfinnede tun i Skagerrak i et samarbejde mellem forskere og sportsfiskere ... Blåfinnet tun, den ...

https://www.fiskepleje.dk/nyheder/2020/08/blaafinnet-tun-i-danmark

Tunen er tilbage i Danmark, og nu er der nyt om dens adfærd ...

Jul 20, 2022 ... De første resultater fra mærkningen af blåfinnet tun i danske farvande viser, at de kæmpestore fisk foretager lange vandringer i ...

https://www.fiskepleje.dk/nyheder/2022/07/nyt-om-tunens-adfaerd

Tunmærkning 2018 - Fiskepleje.dk

Blåfinnet tun springer i farvandet udfor Skagen Havn. Tunens adfærd bliver bedst belyst ved at forskerne anvender flere typer mærker. 1. september 2018: Vejret ...

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/tun/2018

Blåfinnet tun mærkes for første gang nogensinde i Danmark - DTU ...

Sep 9, 2017 ... Den blåfinnede tun er tilbage i dansk farvand. DTU Aqua og WWF vil finde ud af, hvorfor den ikoniske kæmpefisk er kommet tilbage, ...

https://www.fiskepleje.dk/nyheder/Nyhed?id={22ECBA8E-48D0-4FA9...

Tun i dansk farvand – forskere mærkede mange tun i 2019 ...

Nov 13, 2019 ... I 2019 har DTU-forskere igen mærket tun i Skagerrak i samarbejde med frivillige lystfiskere. Det er den blåfinnede tun, som bliver undersøgt og ...

https://www.aqua.dtu.dk/nyheder/nyhed?id=%7B35B006A7-3836...

Blåfinnet tun – 12 mærket og genudsat på en dag - Fiskepleje.dk

Aug 30, 2018 ... Blåfinnet tun – 12 mærket og genudsat på en dag ... Blåfinnet tun indgår i DTU Aqua`s forskning af tunens adfærd i havet. Onsdag var endnu en dag ...

https://www.fiskepleje.dk/nyheder/Nyhed?id=921b05af-c119-4ea7...

Forskerne får ny viden om tun i dansk farvand - Fiskepleje.dk

Sep 4, 2018 ... Ny viden om tunens adfærd skaber et videnskabeligt grundlag, så man i fremtiden kan forvalte bestandene bedst muligt. I disse uger bliver ...

https://www.fiskepleje.dk/nyheder/nyhed?id=253c9e41-e578-43dc-af5d...

Tunmærkning 2022 - Fiskepleje.dk

Sep 30, 2022 ... Af Kim Aarestrup, DTU Aqua. National Institute of Aquatic Resources. Onsdag 28. september 2022 - Helsingør. Båd med fiskere Mærkning af tun.

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/tun/2022

Tunprojektet fik royalt besøg af H.K.H. Kronprins Frederik ...

Sep 25, 2023 ... Forskerne fra DTU Aqua fik lejlighed til at præsentere resultaterne fra den 275 cm lange tun, som H.K.H. Kronprins Frederik mærkede i 2021 med ...

https://www.fiskepleje.dk/.../tun-blaafinnet-oeresund-undersoegelse-2023

Den blåfinnede tuns færden skal undersøges i danske farvande ...

Jun 20, 2017 ... Sportsfiskere og forskere skal i samarbejde fange og mærke en af verdens mest eftertragtede fisk, blåfinnet tun, for at kortlægge, hvor den ...

https://www.fiskepleje.dk/nyheder/.../tun-undersoeges-i-danske-farvande

Tunmærkning 2019 - Fiskepleje.dk

Igen i 2021 vil DTU Aqua, i samarbejde med frivillige fiskere, mærke en af verdens mest eftertragtede fisk, blåfinnet tun, for at kortlægge tunens adfærd og ...

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/tun/2021

Tunmærkning 2019 - Fiskepleje.dk

Sep 1, 2019 ... Vi så ganske mange springende tun, og det lykkedes os at mærke to tun med elektroniske mærker. ... Blåfinnet tun måles af forskerne fra DTU Aqua.

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/tun/2019

De ledte og fandt nålen i Skagerrak - Fiskepleje.dk

Sep 11, 2018 ... En satellitsender fra en af sidste års mærkede tun blev frigjort og fundet i havet. Det giver forskerne meget detaljerede data om fiskens ...

https://www.fiskepleje.dk/.../09/blaafinnet-tun-dansk-farvand-sattelitsender

Tunmærkning 2017 - Fiskepleje.dk

Opdateringer fra DTU Aquas forskere om tunmærkning 2017. Film og nyheder om tunmærkning 2017. Succesfuld tagging af 18 tun i Danmark og Sverige (2017) ...

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/tun/2017

Tunmærkning med H.K.H. kronprins Frederik og minister Rasmus ...

Aug 25, 2021 ... Hvad betyder en dag som denne med både minister og kronprinsen ombord for DTU Aquas arbejde med den hjemvendte tun? ”Den store positive ...

https://www.fiskepleje.dk/nyheder/Nyhed?id={BA23B663-34F4-4DCD...

Satellit - Fiskepleje.dk

Satellit. Laks - Ål - Blåfinnet tun. DTU Aqua mærker fisk for at få mere viden om ... Laks - Ål - Blåfinnet tun, 750 kr. + porto (ved fuld information), Hent ...

https://www.fiskepleje.dk/forskningsbaseret.../fiskemaerke-satellit

Atlantic Bluefin Tuna have returned to Nordic waters—The first ...

Jul 20, 2022 ... They were subject of a large commercial fishery from Skagen Harbour, as well as a very famous sports fishery in Øresund. Lystfisker med tun i ...

https://www.aqua.dtu.dk/english/news/2022/.../first-results-from-tuna-taggi...

Floy-tag (T-bar) - Fiskepleje.dk

Pighvar - Skrubbe - Ørred - Tun. Gedde - Laks. 100 kr + porto (ved fuld information). Ingen dusør - men gerne oplysninger. Hent formular. Hent formular.

https://www.fiskepleje.dk/forskningsbaseret.../fiskemaerke-floyd-tag

Fiskebiologi - Fiskepleje.dk

Her er samlet ny viden om mange af de fiskearter, som lever i de danske vandløb, søer og på kysten. Aborre · Blåmusling

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi

Fangstjournalen fra DTU Aqua - lystfiskeri - Fiskepleje.dk

eks fangstbarometer over chancerne for udvalgte fiskearter, viden om fiskebiologi og meget mere. Rapportér tid og sted til forskerne, hvis du ser blåfinnet tun ...

https://www.fiskepleje.dk/forskningsbaseret.../fangstjournal-dtu-aqua

Har du set sæl, marsvin eller…, så del det med Fangstjournalen ...

Mar 23, 2022 ... I Fangstjournalens seneste app-version er det muligt at indsende observationer ude fra fiskevandet. Det kan f.eks. være observationer af ...

https://www.fiskepleje.dk/...raadgivning/.../fangstjournalen-observationer

Ny marin fiskeplejekonsulent - Fiskepleje.dk

Aug 26, 2021 ... Mette Schiønning er ny marin fiskeplejekonsulent på DTU Aqua. Fiskeplejekonsulenten rådgiver om fiskeri, fiskebestande og genetablering af ...

https://www.fiskepleje.dk/nyheder/2021/08/ny-marin-fiskeplejekonsulent

This year's tuna tagging project under way in the Skagerrak - DTU ...

Aug 28, 2019 ... DTU forskere i gang med at mærke en tun (2018) Foto: Kim Birnie DTU researchers measuring and tagging a bluefin tuna during the 2018 tuna ...

https://www.aqua.dtu.dk/.../this-years-tuna-tagging-project-under-way-in-th...

Gibraltarstrædet er ingen hindring for ål - DTU Aqua

Mar 3, 2016 ... ... tun: "Vores resultater understreger, at også Middelhavslandene har en vigtig rolle at spille i forhold til at redde ålebestanden i Europa ...

https://www.fiskepleje.dk/Nyheder/Nyhed?id=3e59dad7-e5f8-4206...

Partner 12: INSTM – National Institute of Marine Sciences and ...

... TUN/3001. He is member of the National Consulting Committee of Aquaculture in the Tunisian Ministry of Agriculture. Dr. Inès Ben Khémis: Researcher in Fish ...

http://www.pro-eel.eu/partners/participant12-instm

Har du fundet et fiskemærke eller chip? - Fiskepleje.dk

Oversigt - fiskemærker og chip - fiskearter hvor mærkerne er anvendt · PIT-mærke (Passive Integrated Transponder) · Akustik · Radiosender med antenne til fisk · DST ...

https://www.fiskepleje.dk/forskningsbaseret-raadgivning/fiskemaerker

Forskere skubber grænserne for undersøgelser af de marine dyrs ...

May 6, 2023 ... Blåfinnet tun springer i Kattegat. Foto Kim Birnie-Gauvin. Forskere skubber grænserne for undersøgelser af de marine dyrs adfærd ved brug af ...

https://www.fiskepleje.dk/nyheder/2023/05/fish-behavior

Højere befrugtningssucces - Fiskepleje.dk

Rognkvoten; Strygningen; Kunstig befrugtning; Fra befrugtning til klækning; Undgå rystelser. Rognkvoten. Foreninger, der får tilladelse til at fange moderfisk, ...

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/fiskeopdraet/befrugtningssucces

Regler for fiskeri i danske farvande, Kolding Fjord, Hjarbæk Fjord ...

For at skabe større kendskab til lokale fiskeriregler i de kystnære områder har Fiskeristyrelsen, DTU Aqua og udøvere af fiskeriet i samarbejde lavet ...

https://www.fiskepleje.dk/kyster/fiskeriregulering

Hornfisk - Fiskepleje.dk

Hornfisken er føde for f.eks. fugle, havpattedyr og større fisk, f.eks. tun. Som yngel er den sikkert også et godt måltid for mange fiskearter. Status.

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/hornfisk

Über fiskepleje.dk - Fiskepleje.dk

• Was zu tun ist, wenn Sie einen markierten Fisch fangen und wo sie Bericht erstatten können. • Wo und wie finanzielle Mittel zu beantragen sind, um lokale ...

https://www.fiskepleje.dk/service/deutsch_version_fiskepleje

Øresten fortæller om fisks alder og levesteder - Fiskepleje.dk

Hvad er øresten? Øresten, der på fagsprog kaldes for otolitter, er små kalkholdige strukturer i det indre øre hos benfisk og mange andre hvirveldyr. Ørestenenes ...

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/oeresten

Sandart - Fiskepleje.dk

Sandarten er i familie med aborren og er en udpræget rovfisk. Levesteder. Sandarten lever i et større antal søer i Danmark samt i de vandløb, ...

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/sandart

Danmark

DTU Aquas kutter 'Havfisken' på havet (foto: Erik Hoffmann). OD. 28. feb. 2023. Mavetømning og bæredygtigt fiskeri. Forsøg med rov- og ...

https://www.oceandecade.dk/nyheder/danmark

Geddens formering - Fiskepleje.dk

Geddens klæbende æg og den nyklækkede larve med blommesæk hæfter sig fast til vegetation, grene o. lign. Gedden gyder i april.

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/gedde/formering

Udvikling af ørredæg - Fiskepleje.dk

Tiden fra befrugtning af ægget til klækning vil ude i naturen være cirka 3½ måned ved en gennemsnitstemperatur på 4 grader. Hvis temperaturen kun er det halve, ...

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/oerred/.../aegudvikling_hos_oerred

Transport og flytning af fisk - Fiskepleje.dk

Fisk, der har spist umiddelbart inden flytningen, kan gylpe foderrester op. Foderrester gør vandet beskidt og kan irritere gællerne på de i forvejen stressede ...

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/fiskeopdraet/transport

Rokker - Fiskepleje.dk

Der findes over 630 arter af rokker på verdensplan. I danske farvande er der registreret ca. 20 forskellige arter, hvoraf nogle er langt mere udbredte end ...

https://www.fiskepleje.dk/da/fiskebiologi/rokker

Osmoregulering - Fiskepleje.dk

De vigtigste organer, der hjælper fisken med at styre salt- og vandbalancen, er gæller, nyrer og tarmsystemet. Disse organer betegnes derfor som osmoregulerende ...

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/oerred/smolt/osmoregulering

Blåmusling - Fiskepleje.dk

Feb 15, 2023 ... Muslingen har en stor muskel ved bagenden og en mindre muskel ved forenden. Begge muskler hæfter på indersiden af begge skaller. Når muslingen ...

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/muslinger-og-oesters/blaamusling

Gedde - Fiskepleje.dk

Gedden er en udpræget rovfisk, som benytter sig af bagholdsangreb, når den jager. Den kan fange sit bytte i både klart og uklart vand. Geddeynglen begynder med ...

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/gedde

Sort hummer - Fiskepleje.dk

Sort hummer (Homarus gammarus) er det største krebsdyr i de danske farvande. Intro. Sort hummer er en af de to hummerarter, der lever i Danmark. Ud over sort ...

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/sort-hummer

Pighaj - Fiskepleje.dk

Der findes ca. 35 arter af pighaj (Squalidae), I Danmark har vi kun den almindelige pighaj (Squalus acanthias). Udseende. Pighajen er en mellemstor haj med en ...

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/pighaj

Pukkellaks i Danmark - Fiskepleje.dk

Pukkellaks fanget af lystfisker i Voer Å i 2023. I Norge trækker hundredtusindvis af pukkelaks ind i elvene.

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/laks/trusler-mod-laks/pukkellaks

Genudsætning - Fiskepleje.dk

Flere forhold afgør, om fisk overlever at blive genudsat; herunder vandtemperatur, fiskearten, hvor dybt fisken er kroget, hvor længe fighten varer, hvordan ...

https://www.fiskepleje.dk/soeer/fiskepleje-i-din-soe/.../genudsaetning

Brasen og det omgivende miljø - Fiskepleje.dk

Brasenens påvirkning af søens økosystem · Brasener fjernes for at forbedre søens miljø · Brasenens fjender · Nomade adfærd hos store brasener kan komplicere ...

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/brasen/miljoe

Krabber - Fiskepleje.dk

Krabber er tibenede krebsdyr. Der kendes næsten 5.000 arter af krabber, heraf 23 i Danmark. Strandkrabben er den mest udbredte krabbe i Danmark.

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/krabber

Status for laksen og dens forvaltning i Danmark 2017 - Fiskepleje.dk

Ny rapport beskriver status for de danske laksebestande i Storå, Skjern Å, Varde Å, Sneum Å, Kongeå, Ribe Å, Brede Å og Vidå. Rapporten vurderer, hvor store ...

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/laks/status-for-laks

Suderen og det omgivende miljø - Fiskepleje.dk

Gedde og suder lever ofte de samme steder, og gedden æder gerne sudere i passende størrelse. Suderens påvirkning af søens økosystem.

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/suder/miljoe

Suderens alder og vækst - Fiskepleje.dk

Suderens vækst afhænger bl.a. af vandtemperaturen, fødemængden og fiskens køn. Suderen vokser langsomt. Suderen kan blive mindst 20 år gammel og veje op til ...

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/suder/alder_og_stoerrelse

Suderens levesteder - Fiskepleje.dk

Suderen trives særlig godt i vande med mange vandplanter. Den er almindelig i større vandhuller, moser, søer og langsomt flydende vandløb.

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/suder/levested

Karpen og det omgivende miljø - Fiskepleje.dk

Karpeyngel har mange fjender, der dels vil æde dem, dels giver dem konkurrence om føden. Også de unge karper risikerer at blive ædt. Men den store voksne karpe ...

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/karpe/miljoe

Følg den naturlige udvandring af ørred- og laksesmolt fra danske ...

Årligt trækker der hundredetusindevis af ørredsmolt fra de danske vandløb ud i havet. Undersøgelser i forskellige vandløb giver nyttig information om både ...

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/oerred/naturlig_smoltudvandring

Sandartens levesteder - Fiskepleje.dk

Sandarten, naturligt forekomst eller indslæbt? I stenalderen levede der sandarter i Danmark, og alt tyder på, at de senere forsvandt af naturlige årsager. Men ...

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/sandart/levested

Karpens levesteder - Fiskepleje.dk

Karper findes her i landet især i de mindre søer, hvor de oftest er sat ud. Karpen lever kun dér, hvor den er sat ud.

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/karpe/levested

Suderens føde og adfærd - Fiskepleje.dk

Suderen finder primært sin føde ved bunden. Foto: Bernt René Voss Grimm. Suderen finder det meste af sin føde ved bunden og kan frigive små bobler af gas, ” ...

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/suder/foede_og_adfaerd

Brasenens formering - Fiskepleje.dk

Legen foregår i lavvandede områder. Gydningen foregår enten over områder, hvor der findes vegetation, eller på stenbund. Derfor kan brasenens gydning sagtens ...

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/brasen/formering

Brasenens føde og adfærd - Fiskepleje.dk

Som yngel lever brasenen af helt små krebsdyr som hjuldyr og dyreplankton. Når den bliver større, begynder den at tage større smådyr, især dyr fra bunden som f.

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/brasen/foede_og_adfaerd

Sandartens alder og vækst - Fiskepleje.dk

Sandarten bliver hurtigt kønsmoden og vokser hurtigt, hvis der er rigeligt med føde. Kønsmodning efter størrelse. Sandart kønsmodner mere efter størrelse ...

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/sandart/alder_og_stoerrelse

Stallingen og det omgivende miljø - Fiskepleje.dk

May 24, 2017 ... Stalling skadet af rovdyr. I de senere år er der observeret mange stallinger med skader fra rovdyr. Stallingen på billedet har et hak i ryggen, ...

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/stalling/miljoe

Sandarten og det omgivende miljø - Fiskepleje.dk

Gedde, sandart og aborre er rovfisk, som kan findes i den samme sø. Men aborren har svært ved at konkurrere med sandarten i det åbne vand, hvis søens vand ...

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/sandart/miljoe

Aborrens levesteder - Fiskepleje.dk

Aborre lever i søer, vandløb og kystnære områder ... Aborren lever i stort set alle danske søer og er derfor en af de mest almindelige fiskearter. Den forekommer ...

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/aborre/levested

Stallingens føde og adfærd - Fiskepleje.dk

Stallingen har en lille mund og lever hovedsageligt af insekter og andre smådyr. Stallingen er opportunist. Stallingen æder det, der er tilgængeligt, ...

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/stalling/foede_og_adfaerd

Nomadeadfærd hos brasen - Fiskepleje.dk

Dec 12, 2019 ... I en 9-årig periode undersøgte DTU Aqua, hvordan 1.280 brasen over 30 cm bevægede sig mellem forskellige søer.

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/brasen/miljoe/brasener-vandrer

Skjern Å - følg udvandring af lakse- og ørredsmolt i 2017 - Fiskepleje ...

Der er også lavet undersøgelser af laks-og ørredsmolt udtræk fra Skjern Å i 2002 og 2005. Tilmeld gratis nyhedsbrev og få mere viden om fisk i vandløb, søer og ...

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/oerred/naturlig.../skjern-aa-2016

Brasenens levesteder - Fiskepleje.dk

Mange brasener vandrer ud fra søerne til vandløb sidst på efteråret, som det f.eks. ses her ved elektrofiskeri i en å i november.

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/brasen/levested

Laksekvote i Sneum Å - Laksefiskeri i Sneum Å - Fiskepleje.dk

Laksekvoten i Sneum Å vandsystem er i 2024 på 145 laks. Information om laksekvoten og regler for fiskeri i Sneum Å vandsystem. Laksekvote: Der må ...

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/laks/.../laksekvote_sneum_aa

Smoltvindue hos danske havørredstammer - Fiskepleje.dk

For at få det optimale udbytte af udsætningen af smolt er det vigtigt at sætte fisken ud på det tidspunkt, hvor den er fuldt smoltificeret og dermed klar ...

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/oerred/.../smoltvindue_danske_orred...

Skallen og det omgivende miljø - Fiskepleje.dk

Skallen lever livet farligt. Det skyldes, at den er en vigtig byttefisk for både rovfisk og fugle. Både gedde, sandart og aborre har ofte skalle på menuen, ...

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/skalle/miljoe

Skrubbens livsstrategier - Fiskepleje.dk

Både skrubber og pighvarrer er fiskearter som gyder pelagisk i danske farvande. Det betyder, at fiskene gyder midt i vandsøjlen, hvor æg og larver ...

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/skrubbe/skrubbens-livsstrategier

Laksekvote i Vidå - Laksefiskeri i Vidå - Fiskepleje.dk

Indrapportering af laks foregå inden kl. 24.00 på dagen, hvor laksen er fanget, og det gælder både hjemtagne og genudsatte laks. Oplysninger om fangst både ...

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/laks/laksekvote/laksekvote_vidaa

Sandartens føde og adfærd - Fiskepleje.dk

Store sandarter lever stort set kun af fisk og jager byttefisk i åbent vand, hvor de også kan fanges på wobler o.lign.

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/sandart/foede_og_adfaerd

Kannibal-ørreder - Fiskepleje.dk

Derved er det store arbejde, der er gået forud med at producere ynglen, herunder elektrofiske efter vildfisk, strygning af moderfisk, pasning af æg og fodre ...

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/oerred/.../kannibalisme_oerred

Laksekvote i Gudenå - Fiskepleje.dk

Gudenå. Laksekvote: Ubegrænset. Sæson for fiskeri: Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforening fra og med den 16. januar - til og med den 15. november.

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/laks/laksekvote/laksekvote_gudenaa

Multe - Fiskepleje.dk

Udseende. Multen er en meget kompakt fisk med en rund aflang krop uden sidelinje. Den hører til pigfinnefiskene og har to adskilte rygfinner - den forreste ...

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/multe

Ålen og det omgivende miljø - Fiskepleje.dk

Alle ål i Europa (og Nordafrika) tilhører en og samme bestand, og denne bestand kan nu betragtes som akut truet. Indvandringen af glasål, som direkte bestemmer ...

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/aal/miljoe

Helt - Fiskepleje.dk

Helten lever især i relativt store og dybe søer med klart, iltrigt vand. Der findes både stationære bestande og helt, der vandrer f.eks. mellem en fjord og en å ...

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/helt

Skallens alder og vækst - Fiskepleje.dk

Den største kendte skalle fra Danmark var 47 cm lang og havde en alder på 14-15 år. Skaller i brakvand vokser hurtigere end i ferskvand, og en brakvands skalle ...

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/skalle/alder_og_stoerrelse

Karpens formering - Fiskepleje.dk

Karpen kræver en ret høj temperatur for at gyde. Derfor gyder karperne i Danmark sent i forhold til mange af de naturligt forekommende fisk i vores søer.

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/karpe/formering

Gedden og det omgivende miljø - Fiskepleje.dk

Geddeynglen har masser af fjender, så som aborrer, fiskehejre og fiskespisende insekter. I takt med, at gedden vokser, tynder det ud i antallet af fjender.

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/gedde/miljoe

Skallens levesteder - Fiskepleje.dk

Skaller lever i søer, vandløb og kystnære områder ... Skallen lever i stort set alle danske søer og er derfor en af vore mest almindelige arter af ferskvandsfisk.

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/skalle/levested

Populationsgenetik - Fiskepleje.dk

På disse sider kan du få et lille grundkursus i genetik og læse mere om, hvorfor det er vigtigt at bevare fiskebestandenes genetiske variation og undgå indavl.

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/populationsgenetik

Ørredyngel lever ved bredden - Fiskepleje.dk

Ynglen foretrækker lavt vand ... En undersøgelse i Gudenåen og Vejle Å viste, at 80 % af den helt spæde yngel opholdt sig inden for de første 20 % af vandløbets ...

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/oerred/opvaekst/bredzone_yngel

Ålens føde og adfærd - Fiskepleje.dk

Gulål æder stort set al animalsk føde som f.eks. fisk og insektlarver, men kan dog også æde plantekost. Ål er altædende.

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/aal/foede_og_adfaerd

Skallens formering - Fiskepleje.dk

Den nyklækkede skalleyngel er kun 4-7 mm lang. Skallerne gyder fra april til juni. Skallerne kan gå på leg så tidligt som i april, men nogle gange kan man ...

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/skalle/formering

Aborrens formering - Fiskepleje.dk

Aborren gyder sine æg i guirlander på vegetation og nedfaldne grene. Foto Jonas Thormar. Aborren gyder i april. Temperaturen bestemmer tiden fra befrugtning ...

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/aborre/formering

Finnestribet ferskvandsulk - Fiskepleje.dk

Den lever i relativt klart, rindende vand med stenet eller sandet bund. Her lever den af insektlarver, døgnfluelarver samt æg og yngel af andre fisk. Hannen ...

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/ferskvandsulk

Skallens føde og adfærd - Fiskepleje.dk

Skallen lever i de første år af små og store dyreplankton. Lidt større skaller lever især af de insekter og andre smådyr, der findes i eller på søbunden, mens ...

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/skalle/foede_og_adfaerd

Karpens føde og adfærd - Fiskepleje.dk

Karpen lever mest af smådyr i form af fritsvømmende dyreplankton og de smådyr (fx insekter og snegle), der lever på planter samt på og i bunden. Det hænder også ...

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/karpe/foede_og_adfaerd

Stallingens biologi - Fiskepleje.dk

Stallingen er en laksefisk, der lever i nogle jyske vandløb syd for Limfjorden. Foto: Martin Kielland, www.livetunderoverfladen.dk ...

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/stalling

Aborrens føde og adfærd - Fiskepleje.dk

Aborren spiser stort set alt som dens mund kan gabe over. Valg af føde skifter gennem livet. Små aborrer lever af små fødeemner. I takt med at aborren ...

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/aborre/foede_og_adfaerd

Lakselus - biologi - Fiskepleje.dk

Lakselus (Lepeophtheirus salmonis) er et parasitisk krebsdyr tilhørende copepod-gruppen, som findes på laksefisk, hvor den lever af slim, hud og blod.

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/laks/trusler-mod-laks/.../lakselus

Karpens alder og vækst - Fiskepleje.dk

Skælkarpen er fuldstændig beklædt med skæl og ligner derfor en vild karpe meget. Alle karper kønsmodner ikke ens. Undersøgelser har vist, at karper ...

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/karpe/alder_og_stoerrelse

Moderfisk til opdræt af udsætningsfisk - Fiskepleje.dk

Små hanner hos både laks og ørreder er meget virile og befrugter derfor en stor del af de æg, der er gydt af de langt større hunfisk.

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/fiskeopdraet/smaa_hanner

Mærkning af fisks øresten - Fiskepleje.dk

Dec 20, 2022 ... Stofferne tilsættes vandet i fiskenes tanke. Denne form for mærkning kan f.eks. anvendes til fisk, der er så små, at man ikke kan sætte fysiske ...

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/oeresten/maerkning
Din søgning gav 203 resultater