Gibraltarstrædet er ingen hindring for ål

torsdag 03 mar 16
|
af Line Reeh

Kontakt

Kim Aarestrup
Seniorforsker
DTU Aqua
35 88 31 42

Ålens gydevandring

Ålens gydevandring fra Europa til Sargassohavet er en af de mest imponerende dyrevandringer i verden. Sargassohavet ligger syd for Bermuda, 5000-6000 km fra Europa. Genetiske undersøgelser har vist, at alle ål i Europa tilhører samme bestand og parrer sig på kryds og tværs, når de mødes for at gyde i Sargassohavet. Overfiskeri eller dårlige miljøforhold i ét europæisk land har derfor konsekvenser for antallet af denne gådefulde og truede fisk i hele Europa.

Læs mere om ålen på fiskepleje.dk:
http://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/aal


Det er en myte, at ål fra Middelhavet ikke skulle kunne nå ud gennem Gibraltarstrædet og bidrage til den europæiske ålebestand, viser mærkningsforsøg

For første gang er det vist, at ål fra Middelhavet kan finde vej via Gibraltarstrædet til Atlanterhavet og dermed potentielt nå Sargassohavet for at gyde sammen med ål fra Danmark og resten af Europa. Det viser et forsøg med mærkning af ål ved Frankrig, som er beskrevet i det videnskabelige tidsskrift Nature’s Scientific Reports.

Seniorforsker Kim Aarestup, DTU Aqua, som er med i forskergruppen bag artiklen, glæder sig over, at det nu er slået helt fast, at også ålene i Middelhavet er vigtige for ålebestandens fremtid.

”Vores resultater understreger, at også Middelhavslandene har en vigtig rolle at spille i forhold til at redde ålebestanden i Europa. Der har tidligere været spekulationer om, hvorvidt ålene i Middelhavet overhovedet kunne finde ud i Atlanterhavet. Og dermed om ålene var vigtige for at opretholde bestanden, eller om man ligeså godt bare kunne spise dem alle sammen. Det kan man så ikke!”

Otte ål udstyret med satellitsendere

Forskergruppen mærkede otte blankål i Sydfrankrig med små avancerede måleinstrumenter, pop-up-satellitsendere, som registrerer lys, dybde og temperatur på ålens rute. De data blev sendt til forskerne via satellit, når mærket efter seks måneder blev frigivet og steg til havoverfladen.

Inden da var fem af ålene blevet ædt af rovdyr i Middelhavet. Forskerne kan ud fra data se, når en ål bliver ædt undervejs ved at data-mønsteret pludselig skifter, f.eks. hvis ålen er i overfladen om dagen, uden at der er lysdata. Så befinder ålen sig sandsynligvis i maven på en fisk eller hval.

Ud fra temperatur- og dybemålinger vurderer Kim Aarestrup, at fire ål blev ædt af havpattedyr, dvs. hvaler eller sæler, mens den sidste måske endte i maven på en blåfinnet tun:

"Vores resultater understreger, at også Middelhavslandene har en vigtig rolle at spille i forhold til at redde ålebestanden i Europa"
Seniorforsker Kim Aarestrup, DTU Aqua

 ”Det er ikke noget vi kan sige med sikkerhed, men det er et kvalificeret gæt, da ingen pattedyr kan dykke så længe, som vi så for det mærke, og ingen andre fisk i området kan nå så høj mavetemperatur. Så her har vi måske én truet art, der spiser en anden truet art”, siger DTU Aqua-forskeren.

Svømmer dybt for at undgå Gibraltarstrædets stærke strøm

Da det halve år, forsøget varede, var gået, var der tre mærkede ål tilbage. En af dem befandt sig stadig i Middelhavet, 719 km fra, hvor den blev mærket. Men de to sidste ål var i Atlanterhavet, 2000 km fra mærkningsstedet. Og de må jo nødvendigvis være svømmet ud gennem Gibraltarstrædet for at nå dertil.

”Det er både ret sjovt og interessant, at vi før første gang har kunnet vise, at ål kan vandre ud fra Middelhavet gennem Gibraltarstrædet. Et af argumenterne imod har været, at strømmen ville være for stærk for ålene, men vores data viser, at ålene kommer igennem. De gider ikke den stærke strøm, så de skifter strategi, kan vi se, og bryder deres normale svømmemønster og søger mod bunden, hvor der er mindst strøm, og bliver der, mens de passerer strædet. Ude i Atlanterhavet skifter de så tilbage til det normale mønster igen,” fortæller Kim Aarestrup.

Ålenes evne til at skifte svømmestrategi er ikke det eneste, som har overrasket forskerne. Data fra satellitmærkerne har også udfordret en formodning om, at det er temperaturforskelle i vandet, der normalt får ål til at svømme på 200-400 meters dybde om natten for så at dykke ned på 600-1000 meters dybde om dagen.

”Vi ser samme svømmemønster i Middelhavet, som vi har set i Atlanterhavet tidligere. Men i Middelhavet ser vi ikke nogen forskel på vandtemperaturen, så det vil sige, at det næppe alene er på grund af temperaturforskellene ned gennem vandet, at ålen bevæger sig op og ned i vandet i løbet af døgnet,” siger Kim Aarestrup.

Læs artiklen:

Amilhat, E. et al. First evidence of European eels exiting the Mediterranean Sea during their spawning migration.Sci. Rep. 6, 21817; doi: 10.1038/srep21817 (2016).

http://www.nature.com/articles/srep21817