Dansk fiskeris aftryk på havbunden 2012-2020

Data og kort for dansk fiskeris aftryk på havbunden fra årene før 2021 kan tilgås her:

Disse kort og data er ikke beregnet med den nye og forbedrede metode, som er anvendt i kortværktøjet fra 2021 og fremefter. 

Den nye metode indebærer bl.a., at det helt kystnære fiskeri er mere præcist estimeret, og at værktøjets rumlige opløsning (pixelstørrelsen) er ændret fra 100 x 100 meter til ca. 60 x 100 meter. 

For farvandsområderne Nordsøen-Skagerrak, Kattegat, Bælthavet og Østersøen resulterer den forbedrede præcision kun i marginale afvigelser imellem fodaftryksestimater fra de to metoder (under 1 procentpoint i forskel), mens den større præcision i den forbedrede metode medfører en stigning i det samlede fiskeris årlige fodaftryk i Vadehavet på ca. 6 procentpoint.