Forbehold og begrænsninger i kortlægningsværktøjet ”Dansk fiskeris aftryk på havbunden”

Det interaktive kortlægningsværktøj ”Dansk fiskeris aftryk på havbunden (FPLADS)” viser tre hovedtyper af resultater for det område, det fiskeri og den periode, man har valgt: 1) et kort over fiskeriudbredelsen og intensiteten, 2) en række tabelværdier for fiskeriudbredelsen og intensiteten samt 3) en graf med både årlige of flerårige procentværdier af arealpåvirkningen for naturtyper og interesseområder. 

Det er vigtigt at orientere sig om forbeholdene herunder, før resultaterne anvendes.

Fiskeridata

Kortværktøjet er baseret på positionsdata fra VMS, black box og AIS, som kobles med fiskefartøjernes logbogsdata. På baggrund af viden om typiske hastigheder for fiskefartøjer under fiskeri med forskellige redskaber identificeres de positioner, hvor der antages at være fiskeriaktivitet og dermed kontakt mellem trawlredskab og havbund.

Fra fartøjsregisteret indhentes oplysninger om fartøjets længde og motorkraft, hvilket anvendes til at estimere redskabets bredde (se evt. forklaring i denne videnskabelige artikel). De estimerede fiskeripositioner kombineres til trækstreger, og der tilføjes en buffer svarende til redskabets bredde, hvilket afgrænser det påvirkede område.

Metoden giver generelt et retvisende billede af det faktiske fiskeri, men der forekommer fejl. Da fiskeriaktiviteten estimeres ud fra hastighed, kan afvigelser fra typiske hastigheder medføre følgende fejlkategoriseringer:

• Falske negativer opstår, når der fiskes ved atypiske hastigheder. Falske negativer betyder, at estimeringen opfatter det som, at der ikke fiskes, selvom der i virkeligheden fiskes. 

• Falske positiver opstår, når fartøjer sejler med hastigheder, der normalt forbindes med fiskeri. Falske positiver betyder, at estimeringen opfatter det som, at der fiskes, selvom der ikke fiskes.

Der er en tendens til flere falske positiver, men dette afhjælpes ved krydstjek med logbogsdata, da fiskere ofte angiver tidspunkt for fiskeriaktivitet. Urealistiske træk sorteres dermed fra. Ikke alle fangstture har tilstrækkelige positionsdata til korrekt estimering. Visse fiskerier, såsom snurrevod og garnfiskeri, kræver høj datafrekvens, mens bundtrawl kan estimeres retvisende med positionsintervaller på op til én time.

Manglende data betyder, at kortet underestimerer fiskeriaktiviteten, især for nogle redskabstyper. Der arbejdes på at implementere dækningsgrader for hvert enkelt fiskeri i kortværktøjet. 

Generelt viser kortet en større udbredelse af fiskeriet end den faktiske

Det er vigtigt at være opmærksom på, at resultaterne på kortet og resultatet i tabellerne ikke kan sammenlignes direkte, og at kortet generelt overestimerer udbredelsen af fiskeriet sammenlignet med tabelværdierne. 

Dette skyldes primært, at kortet baserer sig på en metode, hvor det udvalgte område opdeles i en masse små kvadrater, og hvor hele kvadratet bliver farvet på kortet, selvom kvadratet kun er blevet påvirket af fiskeri i en meget lille del. 

Desuden er kortet – pga. hensyn til datamængde – baseret på en opløsning med kvadrater på ca. 300 x 500 meter, mens de kvantitative indikatorer, som vises i tabellerne, er beregnet for kvadrater af ca. 60 x 100 meter. Den mere grove rumlige skala medvirker til, at kortene er mindre præcise end talværdierne i tabellerne. 

Procent Ufisket Areal (PUA) i dansk fiskeri kan være overestimeret  

Tabelværdien  for procent ufisket areal (PUA) tager højde for, at der i et meget stort antal af kvadraterne på kortet kun fiskes på en del af det areal, som hvert kvadrat dækker. Desuden bestemmes tabelværdien for PUA på en finere rumlig skala, end hvad der vises på kortet, og derfor er tabelværdien mere præcis end kortet. 

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at når PUA beregnes for flerårige perioder, bestemmes den som det mindste årlige gennemsnit observeret for den valgte periode. Denne beregningsmetode kan resultere i en overestimering af det ufiskede areal (især for beregninger over længere perioder).

Procent Ufisket Areal (PUA) i internationalt fiskeri kan være underestimeret

På grund af mangelfuld adgang til andre landes data for fiskeri inden for kortlægningsområdet beregnes indikatorerne for den internationale fiskeriindsats (danske + udenlandske fartøjer) ud fra offentligt tilgængelige data fra det Internationale Havundersøgelsesråd, ICES. Disse data er kun tilgængelige på en meget grovere rumlig skala (rektangler på ca. 3000 x 5000 meter), hvilket gør, at indikatoren Procent Ufisket Areal (PUA) underestimeres væsentligt for internationalt fiskeri.